Operahuset som en konkylie
A.P. Møller Fonden afslørede i går de første modeller til det nye operahus i København. Lyset skal skinne fra huset som fra en konkylie, oplyste Henning Larsens tegnestue, mens fondens underdirektør afviste de mange indsigelser mod placeringen.
Fronterne var trukket op på mange måder, da A.P. Møller Fonden i går afslørede den første store model af det nye operahus i København.
I den mudrede undergrund havde store kraner kørt fronterne op med store stålvægge for at kunne grave de 12-13 meter ned i dybet, der skal til for at skabe plads til et nyt Kgl. Operahus. Og også til fremlæggelsen af det store projekt var modsætningerne markeret med stålhård argumenter.
I ugevis har arkitekter, bevaringsforeninger og andre instanser kritiseret placeringen af operahuset på havnefronten over for Amalienborg, hvor det store byggeri ifølge kritikerne vil spærre udsynet og ødelægge den særlige Amalienborgs-akse. Og selv foran det lukkede møde i går, var der uddeling af protestbreve med opråbet »Flyt Operaen«.
Indenfor fremlagde A. P. Møller Fonden og Henning Larsens Tegnestue dog deres projekt fuldstændigt uberørt af de mange protester - og fuldstændigt overbevist om, at Københavns Borgerrepræsentation de næste uger vil godkende den endelige lokalplan og dermed sætte gang i næste fase af byggeriet af A.P. Møller Fondens gave til den danske stat.
»Det her møde handler ikke om lokalplanen, men om operahusets udformning,« markerede underdirektør Bo Wildfang fra fonden allerede i indledningen, hvor den nye model var gemt af vejen under et stort stofklæde som et andet kunstværk.
Konkylie med lys
Under præsentationen understregede både A.P. Møller Fonden og Henning Larsens Tegnestue flere gange, at arbejdet med det nye operahus »kun er 25 procent færdigt« - og derfor ikke er fastlagt i eksempelvis valget af materiale samt indretning af de to scener.
Alligevel er en del af det nye operahus så godt som på plads - og vil dermed fremstå som den model, som Bo Wildfang højtideligt afslørede.
»Her er den så. Fondens gave til den danske stat...,« sagde han.
Med assistance fra direktør Bo Boje Larsen fra Henning Larsens Tegnestue forklarede Bo Wildfang de forskellige detaljer i det nye projekt.
Fra det kæmpestore, flade ståltag, der skal samle de mange løse elementer i byggeriet. Til den runde facade omkring foyeren, der sammen med hovedscenen er formet som en konkylie.
»Men det er faktisk sket af hensyn til akustikken,« forklarede Bo Wildfang og tilføjede, at formen så samtidig giver mulighed for at sprede lys fra det nye byggeri til resten af havne-området. Og Bo Boje Larsen fulgte op:
»Vandspejlet har været altafgørende for os. Blandt andet bruger vi det i indretningen af den lille scene, der med glasvægge ud til gaden kan ses fra gaden. Hvis altså kunstnerne ønsker det...,« fortalte han.
Gaven er aftalt
Til gengæld mangler der ifølge de to bygherrer stadig en endelig udformning af det scenetårn, der har været udsat for stor kritik fra arkitekter og andre fagfolk.
Af hensyn til arbejdet på scenen skal scenetårnet hæve sig godt 40 meter op i luften - og er dermed med til at rage op i udsynet fra Holmen på tværs af havnen til Amalienborg og Amaliehaven. Derfor skal der gøres alt for at holde det nede i så lav en form som muligt - og måske på anden måde udforme det, så det ikke skader omgivelserne, forklarer Bo Boje Larsen.
Men det sker af arkitektoniske hensyn - og ikke for at føje kritikkerne, understregede både han og underdirektør Bo Wildfang efter fremlæggelsen:
»For mig at se går den kritik mod lokalplanen og ikke mod os. Og ud af de 1000 protester er 700 af dem vist nogle standardindsigelser, der bare skal underskrives,« sagde Bo Wildfang, der på ingen måde vil ændre fondens byggeplaner.
»Vi har givet en gave under den forudsætning, at operahuset skal ligge her. Og modtageren har været glade og enige i placeringen,« forklarede han.