Halløj i operaen

Kunne De tænke Dem at opleve en opera, hvor skurken er et CPR-nummer?

Så er det nu. Egnsteatret Det Nordjyske Operakompagni har torsdag aften urpremiere på Ilja Berghs opera "Manden som ikke ville være død" under ledelse af dirigenten Ole Schmidt på Aalborg Teater.

Teksten er af Mogens Wenzel Andreasen, og kompagniets nyudnævnte operachef, englænderen Nigel Warrington, har instrueret. "Manden som ikke ville være død" er en grotesk Kafka´sk opera om vor tids samfund, dets moral, og computerens indflydelse på hverdagen.

Men da humoren er i højsædet, kunne operaen også have heddet "Halløj i Centralregistret".

For tidlig død

Handlingen udspilles omkring forretningsmanden Axel O. Madsen, der har næse for smarte fif på den rigtige side af lovens grænser.

Han bryder bestemt sig ikke om myndigheder og undgår helst nogen form for kontakt med dem, men da han skal have indregistreret et nyt anpartselskab, oplyser myndighederne ham om, at han er afgået ved døden.

Det må han jo være, idet han ikke længere har noget CPR-nummer.

Her starter intrigen. For selv om de døde "lever det frie liv" uden skat, moms, ægtefælle og parkeringsbøder, kan det have sine vanskeligheder at være officielt ikke-eksisterende i de centrale databaser, når man reelt er lyslevende.

Forestillingens sangere er Søren Ohlsen, Dorthe Græsborg Pedersen, Annette Dahl Lindberg, Torben F. Larsen og Morten Prosborg Rasmussen.

Alvorligt legebarn

Den farverige komponist og pianist Ilja Bergh er et 73-årigt dybt alvorligt legebarn med vidtåbne ører. Et anti-vanemenneske, der har det pragtfuldt oppe på kunstnerhylden med livsnydere og provokatører.

Han er barnebarn af komponisten Rudolph Bergh (1859-1924) og er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og ved private studier i udlandet. I de sidste 40 år har Ilja Bergh gjort musiklivet usikkert i såvel ind- som udland med et væld af koncerter, heraf flere i et uforglemmeligt samarbejde med malerkunstens åndsbrødre og teatrets ditto.

Som kosmopolit med opvækst i Berlin, Riga og København har han bopæl både i München og i København, hvor han ved særlige lejligheder holder musikalsk salon, så det gør noget.

I 1960´erne var han involveret i det, han kalder "fluxuspræger avantgardisme". Andre kan finde på at betegne det som udflip eller det glade vanvid. Med tryk på GLADE. Han betegner perioden som sin rebeltid, hvor "man absolut gjorde en masse provokatorisk imod konformiteten", men omkring 1970 brød han med fluxus-ideen til stor forargelse i miljøet. Musikken kaldte.

Siden har han koncentreret sig om sine kompositioner af "menneskemusik".

Efter tre opførelser af den nye opera i Aalborg, drager forestilingen på turné rundt i Danmark, hvor Det Nordjyske Operakompagni bl.a. rammer Den Anden Opera i København den 22. og 23. februar.

elisabeth.saugmann@jp.dk