En fyldt sal risikerede at gå skuffede hjem: Så tænkte instruktøren hurtigt og trådte selv op på scenen ved siden af Frederik Cilius

Der er en fordom om, at folk som Heinrich Christensen er forsmåede folk med uforløste skuespillerdrømme.

Da den 51-årige instruktør pludselig stod på scenen foran mere end 1.000 mennesker på Det Kongelige Teater onsdag aften, kunne han tydeligt mærke sandhedsværdien i det postulat.

For med kort varsel måtte han træde til i rollen som baron i den forestilling, han selv har været med til at iscenesætte, nemlig den totalt udsolgte forestilling »Jeppe på Bjerget« med Frederik Cilius – kendt fra bl.a. »Den Korte Radioavis« og »Operarejsen« - i hovedrollen som Jeppe.

På grund af sygdom til en af de bærende roller i form af Simon Mathew risikerede aftenens forestilling nemlig at blive aflyst.

»Det er især skuespillere, der mener, at instruktører bare er forsmåede skuespillere. Men jeg kunne meget tydeligt mærke, at det ikke var en drøm, da jeg stod oppe på den scene,« siger Heinrich Christensen med et grin og tilføjer:

»Jeg havde klamme hænder og et hamrende hjerte, da jeg skulle gå ind på scenen blandt alle de her dygtige mennesker i mit eget, sorte tøj med en dum paryk på hovedet.«

En forløsende bemærkning

Heldigvis tog publikum det tilsyneladende lige så muntert, som hovedpersonen selv kan gøre det dagen derpå, hvor han lettet konstaterer, at den sande skuespiller er blevet sin feber kvit og er klar til at spille en af stykkets bærende roller som baron igen.

»Jeg blev båret frem, både af skuespillerne, der sendte mig opmuntrende blikke på scenen, og af publikum. Vi har arbejdet meget med at skabe et metalag i forestillingen, så det var virkelig sjovt, at Frederik Cilius som det første udbrød »hvem fanden er du?«, da jeg trådte ind på scenen. Det gav et godt skrald i salen,« siger Heinrich Christensen.

Normalt ville man have aflyst og tilbudt publikum at se stykket en anden dag, forklarer han. Det er imidlertid ikke muligt, fordi alle billetter til forestillingen allerede er blevet solgt, siger han og tilføjer:

»Jeg kunne simpelthen ikke bære, at vi skulle skuffe alle de mennesker og ikke kunne levere noget for dem. Så min første tanke var, at vi måtte redde forestillingen. The show must go on! Det var først bagefter, at alle forbeholdene og eftertankerne dukkede op«.

Ikke helt ufarligt

Hovedårsagen til, at lige netop iscenesætteren selv måtte træde op på scenen var, at han kendte til alle detaljerne omkring, hvordan man ville undgå uheld deroppe.

»Det er ikke helt ufarligt med bl.a. tæpper, der kører op og ned, og en scene, der kan dreje rundt. Men jeg kunne godt mærke, at jeg blev meget nervøs, da det gik løs. Det var ret surrealistisk at skulle træde ind på den her store scene,« forklarer han.

Omvendt gav det ham også en mulighed, der »er meget få instruktører forundt«, forklarer han:

»Jeg oplevede jo publikum og skuespillerne på en helt anden måde. Oppe på scenen bliver der f.eks. sendt nogle bestemte blikke, når spillerne tydeligvis leger med hinanden, og det var ret vildt at få lov at stå midt i. Det er jeg faktisk meget taknemmelig for, når det nu skulle være.«

Efterfølgende har Heinrich Christensen kun fået »utroligt søde reaktioner«, forklarer han.

»Jeg har selvfølgelig fået noget røg fra mine kollegaer, men det har fået en virkelig god respons. På den måde var det alt i alt en meget rar oplevelse,« siger han, inden han skynder sig at tilføje:

»Også selvom jeg ikke håber på at skulle opleve det igen«.

»Jeppe på Bjerget« bliver spillet på Det Kongelige Teater frem til den 23. februar.