Anmeldt for bagvaskelse: Ny Netflix-serie udpeger Olof Palmes morder

En ny Netflix-serie mener at have svaret på, hvem der dræbte den tidligere svenske statsminister Olof Palme. Men langtfra alle er begejstrede for serien, og Netflix er nu anmeldt for bagvaskelse.

Artiklens øverste billede
Den svenske statsminister Olof Palme blev dræbt den 28. februar 1986, da han var på vej hjem fra biografen i Stockholm med sin hustru. Arkivfoto: Claudio Bresciani/AP

Man kan fylde utallige reoler med bøger og dokumentmapper om mordet på den svenske statsminister Olof Palme. Og er man mere til visuelle stimuli, er der dokumentarfilm nok om emnet til at holde de nysgerrige underholdt i dagevis.

For så længe spørgsmålet om, hvem der trykkede på aftrækkeren den 28. februar 1986, står ubesvaret hen, vil der være folk, som forsøger at svare.

Senest er Netflix kommet med sit bud i serien ”Den osannolika mördaren” (”Den usandsynlige morder”, red.) baseret på bogen med samme navn af Thomas Pettersson fra 2018.

Stig Engström arbejdede nær gerningsstedet på Sveavägen i Stockholm i forsikringsselskabet Skandia. Derfor fik han tilnavnet Skandiamanden. Arkivfoto: Goran Arnbaeck/Ritzau Scanpix

Her bliver den såkaldte Skandiamand, alias Stig Engström, udpeget som drabsmanden. Engström, som døde i 2000, var vidne i sagen. Han fortalte ofte i svenske medier, hvordan han ankom til gerningsstedet, få sekunder efter at Palme var blevet skudt, og så en yngre mand løbe derfra, mens han selv ydede førstehjælp.

Hvert afsnit af tv-serien ledsages af en bemærkning om, at det ikke er bevist, at Engström dræbte Palme. Alligevel er fiktionen faldet flere for brystet.

Ifølge netmagasinet Avsnitt er serien blevet meldt til Justitiekanslern, der er en myndighed, som på regeringens vegne holder øje med, at domstole og myndigheder følger loven. Det er samtidig også den myndighed, som står for at rejse tiltale for brud på ytrings- eller trykkefriheden. Anmelderen mener, at Netflix og serien gør sig skyldig i bagvaskelse af en afdød og peger på, at filmmediet har større gennemslagskraft end bøger og artikler.

Ekskone: en stor fejl

Stig Engströms ekskone, Eva Melander, som spiller en vis rolle i serien, hvor det ifølge SVT fremstår, som om hun vidste noget om sin mands meddelagtighed, er heller ikke tilfreds.

»Det er jo et personangreb mod mig. At bruge mit navn. I en historie, som er 36 år gammel. Det er jo absurd. Jeg synes i hvert fald, at de har begået en meget stor fejl,« siger hun til SVT – uden dog at have set serien.

Netflix siger i et skriftligt svar til SVT’s ”Kulturnyheterna”, at serien er »inspireret« af bogen ”Den osannolika mördaren: Skandiamannen och mordet på Olof Palme” »og påstår ikke at præsentere en løsning på sagen – hvilket også tydeliggøres i forbindelse med hvert afsnit«.

Mistanken blev rettet mod Stig Engström i 2018. I første omgang i det svenske magasin Filter, men siden valgte journalisten Thomas Pettersson altså at lave en bog ud af sine afsløringer. Og da chefen for Palmegruppen, Krister Petersson, i 2020 indstillede jagten på morderen, pegede han da også på Stig Engström som den mest sandsynlige gerningsmand. Trods manglen på tekniske beviser.

Men at Krister Petersson mere eller mindre satte navn på drabsmanden, faldt ikke i god jord hos Sveriges pendant til Folketingets Ombudsmand, Justitieombudsmannen. I juni udtalte denne kritik af anklageren, som, man mente, havde krænket »den grundlæggende rettighed at blive betragtet som uskyldig som følge af uskyldsformodningen«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.