Reaktionerne kom for sent, da en influenza-pandemi hærgede i 1918

Omstændighederne omkring den aktuelle corona-pandemi har flere lighedspunkter med Den Spanske Syge. En ekspert glæder sig imidlertid over, at vi i dag er langt bedre til at kommunikere med hinanden om truslen, end man var for 100 år siden, da sygdommen krævede mindst 50 millioner menneskeliv.

Den Spanske Syge brød sandsynligvis ud i 1918 blandt soldater stationeret i Camp Funston i den enorme militærlejr Fort Riley, der var anlagt i Kansas i USA. Foto: Otis Archives/National Museum of Health and Medicine

Da stenhuggeren i den sydsjællandske stationsby Haslev på den høje gravsten havde indhugget navnet på byens højt respekterede læge, Ove Bruun-Pedersen, var det ikke eneste navn på granitstenen.

Lægen døde som 70-årig tirsdag den 16. december 1941 , og da havde han i 22 år levet alene tynget af de dystre minder om den voldsomme tragedie, der ramte hans familie.

En iskold mandag i januar 1919 måtte lægen begrave både sin kone og sine tre små børn på henholdsvis syv, fire og tre år.

Alle fire var i løbet af blot fire dage døde af det, der gik under betegnelsen Den Spanske Syge – influenza-pandemien, der fra 1918 til 1920 hærgede verden. Pandemien tog på verdensplan livet af over 50 millioner mennesker. Til sammenligning blev de civile og militære tab efter Første Verdenskrig opgjort til omkring 20 millioner.

I Danmark tog Den Spanske Syge livet af omkring 15.000 mennesker, hvilket svarer nogenlunde til det daværende antal indbyggere i for eksempel Helsingør. Selv om lægefamiliens triste skæbne derfor så langtfra var enestående, kan gravstenen på kirkegården i Haslev på nogle måder opfattes som et symbol på de ufatteligt mange tragedier, der fulgte efter den voldsomme influenza-pandemi.

Efter at have mistet hele sin familie valgte lægen, der af mange siden blev beskrevet som både tavs og indadvendt, at bo alene og fortsætte sin lægegerning. Under den voldsomme epidemi lå Ove Bruun-Pedersen vandret i luften for at hjælpe folk, der var blevet ramt af sygdommen, og han gjorde alt for at hjælpe syge i sin konsultation i Vestergade, i private hjem og på det nødhospital, der i Haslev var indrettet i byens gamle møllebygning.

Efter at have begravet sin kone og tre børn måtte han også leve videre i visheden om, at det sandsynligvis var ham selv, der havde smittet sin familie.

Hospitalerne havde under Den Spanske Syge på ingen måde kapacitet til at tage imod de i tusindvis af danskere, der blev smittede. Derfor blev der overalt i landet indrettet nødlazaretter som dette, der blev indrettet i Fredericiagade i København. Arkivfoto: Holger Damgaard

Et af de første danske ofre for Den Spanske Syge var i øvrigt Harriet Margit Bührsch, der var gift med den daværende birkedommer på Samsø. Hun døde, ifølge et samtidigt avisreferat blandt andet bragt i Morsø Folkeblad, under et ferieophold i København onsdag den 10. juli 1918.

Flere paralleller til corona-situationen

Skønt den aktuelle coronavirus medicinsk ikke er direkte relateret til den virus, der udløste pandemien i 1918, findes der flere paralleller til den måde, som verdenssamfundet reagerede på dengang og nu, men heldigvis er der også en lang række markante forskelle på, hvordan en pandemi tackles i 2020 i forhold til for 100 år siden.

På grund af mutationer er der altid mulighed for, at der opstår en ny influenza-variant med samme styrke som den, der udløste Den Spanske Syge.

Hans Trier, læge, historiker og forfatter

Helt basalt kendte man i 1918 ikke til den virus, der udløste pandemien, hvorfor der - ligesom tilfældet er med den aktuelle corona-virus - ikke fandtes nogen vaccine eller en effektiv kur mod sygdommen.

Ud over at være den hidtil værste influenza-pandemi i historien hører Den Spanske Syge også til blandt de mest dødelige pandemier nogensinde kun overgået af tuberkulose, pest og kopper. Hvad angår tuberkulosen, estimeres det, at den fra omkring 1700 og frem til 1900 kostede omkring en milliard mennesker livet.

Den Spanske Syge brød ud i en tid, da verden var i knæ efter Første Verdenskrig. Både sundhedssystemet, de sociale forhold og informationsniveauet var dengang markant anderledes end i dag.

Ligesom i dag under den igangværende corona-pandemi blev der i 1918 lavet opslag med gode råd til, hvad man skulle gøre for at undgå at blive smittet.
Overalt i verden – her i USA – sås advarsler mod Den Spanske Syge og gode råd til, hvad man ikke skulle gøre. Her et banner, der på et værft i New York advarer mod, at man spytter. Foto: AP

På spørgsmålet om, hvorvidt verden igen kan blive ramt af en pandemi af samme enorme dimensioner som Den Spanske Syge, svarer forfatteren, lægen og historikeren Hans Trier, der i 2018 udgav bogen ”Angst og Engle” om Den Spanske Syges hærgen i Danmark, klart ja:

»På grund af mutationer er der altid mulighed for, at der opstår en ny influenza-variant med samme styrke som den, der udløste Den Spanske Syge. Men i dag kan vi tage vores forholdsregler, idet vi ved meget mere om vira. Og set i lyset af dette vil en lignende virus i dag næppe få samme konsekvenser som i 1918.«

Også forfatteren og journalisten Tommy Heisz har i bogen ”Den Spanske Syge” (2018) beskæftiget sig indgående med, hvordan pandemien dengang berørte alle i det danske samfund, og ligesom tilfældet er med Hans Trier, tager også Tommy Heisz udgangspunkt i, hvordan helt almindelige mennesker oplevede konsekvenserne af Den Spanske Syge.

Om risikoen for, at verden vil opleve en pandemi af samme størrelse som i 1918, siger Tommy Heisz til Jyllands-Posten:

»Verden er en helt anden i dag. Set i et europæisk perspektiv var det historisk uheldigt, at en pandemi i 1918 spredte sig efter fire års ødelæggende krig. Mange steder var der hungersnød, og folks immunforsvar var helt i bund.

Sådan var det dog ikke i Danmark, men vi var økonomisk hårdt ramt af krigen, og der var knaphed på alt. Rigtig mange danskere var fattige og dermed ringe polstret mod at blive ramt af sygdom.«

Den Spanske Syge blev også hurtigt spredt i København, hvor man stadig søgte at rejse sig efter virkningerne af Første Verdenskrig. Der var masser af utilfredshed og demonstrationer i gaderne, hvor arbejdere på store bannere for eksempel havde skrevet “Vi kræver Føden og Husly“, “Fattige Børn bør ikke fryse“ og andet. De mange forsamlinger var med til at sprede Den Spanske Syge. Arkivfoto: Holger Damgaard

Med til det samlede billede af situationen i Danmark hører også, at mange arbejdere boede stuvet sammen i små lejligheder og havde deres daglige gang på fabrikker og værfter, hvor de hver dag var omgivet af et mylder af arbejdere. Hvad angår lidt længere distancer, var toget den suverænt mest udbredte transportform.

I 1918 blev der grebet ind for sent

Vores måde at leve på dengang har mange lighedspunkter med den måde, vi lever på i dag, mener Tommy Heisz:

»I dag er vi dobbelt så mange danskere som i 1918, og mange har i dag nogle sociale mønstre, hvor vi er kontakt med mange flere fremmede mennesker hver dag, men dengang bevægede folk sig meget rundt mellem hinanden, og det gør vi jo også i dag.«

En afgørende forskel på dengang og nu er ifølge forfatteren den måde, hvorpå myndighederne tackler den alvorlige situation.

I 1918 havde myndighederne ikke en klar plan for, hvordan man skulle tackle pandemien. De første politiske indgreb kom dengang først så langt inde i forløbet, at det reelt var for sent at gøre noget effektivt.

»I oktober og november 1918 lukkede man nogle skoler, biografer og teatre og opfordrede folk til ikke at forsamles. Men da var spredningen allerede så omfattende, at det er tvivlsomt, hvor stor effekten har været.«

Blandt de mange grunde til, at Den Spanske Syge spredtes så hurtigt, kan også være, at samfundet – befolkningen – i den grad stod sammen for at hjælpe og støtte de syge, og at der i den forbindelse ikke blev tænkt så voldsomt meget over smittefaren.

Den Spanske Syge spredtes som en steppebrand over det meste af verden, men hvis der generelt var grebet tidligere ind, er det sandsynligt, at pandemien ikke ville have spredt sig så voldsomt. Her ligger en mor syg i sit hjem i USA. Foto: AP

Brød ud i militærlejr i USA

I modsætning til den aktuelle corona-pandemi, der med sikkerhed brød ud i Wuhan-provinsen i Kina omkring årsskiftet, hersker der nogen usikkerhed om, hvorfra den virus, der satte gang i Den Spanske Syge, stammer, men der er dog bred enighed om, at de første udbrud fandt sted i USA.

En af de første – måske den første – der blev diagnosticeret med sygdommen, var den 28-årige værnepligtige kok Albert M. Gitchell, der i Camp Funston, som er en del af den meget store militærlejr Fort Riley i Kansas, i begyndelsen af marts 1918 havde været beskæftiget med slagtning af kyllinger, hvorfra den virus, der udløste pandemien, stammer.

Den værnepligtige kok Albert M. Gitchell var formentlig den første, der blev diagnosticeret med Den Spanske Syge. Det skete i militærlejren Camp Funston, der var en del af Fort Riley i Kansas. Få dage efter var i hundredvis af soldater smittet. Gitchell kom sig af sin influenza og døde i 1968, hvor han blev begravet på State Veterans Home Cemetery i Hot Springs i South Dakota. Foto: Find A Grave

Albert M. Gitchell overlevede influenzaen, men i løbet af få dage var flere hundrede soldater omkring ham blevet smittet. Soldaterne blev ofte flyttet fra lejr til lejr i Fort Riley, hvorfor smitten spredtes som en steppebrand, og da USA i sommeren 1918 sendte 10.000 soldater til Europa, bragte disse smitten med til Frankrig, hvorfra den lynhurtigt spredte sig til Europa og resten af verden.

Da Spanien ikke var part i Første Verdenskrig, var pressen fri, og de første beretninger om den voldsomme pandemi nåede resten af Europa fra Spanien, der også var meget hårdt ramt af det, der hurtigt fik betegnelsen Den Spanske Syge. Selv den spanske konge Alfonso XIII blev ramt af sygdommen, men overlevede.

Personligt synes jeg, at det er opløftende, at man har lært af historien og i dag er langt mere proaktiv i kommunikationen.

Tommy Heisz, journalist og forfatter

Det estimeres, at omkring 45.000 amerikanske soldater bukkede under for pandemien, og til sammenligning kan det nævnes, at omkring 53.000 amerikanske soldater faldt i kamp på fronterne i Europa.

Hjemme i USA blev antallet af ofre for pandemien opgjort til omkring en halv million. Blandt dem var i øvrigt også præsident Donald Trumps farfar, rigmanden Frederick Trump, der var tysk indvandrer. Han døde som blot 49-årig i 1918, men dette til trods har præsident Trump for nylig til CNN udtalt, at han ikke kender nogen, der er døde af influenza.

Også Norge blev hårdt ramt af Den Spanske Syge, og blandt de kendte, der blev ramt, var maleren Edvard Munch, der malede sig selv både som syg og umiddelbart efter at han var erklæret rask. Foto: National Museum of Art, Architecture and Design, Oslo
Foto: National Museum of Art, Architecture and Design, Oslo

I dag er alle medier proppet med informationer om corona-situationen, og i den forbindelse florerer også misinformation.

Rygter og misinformation

»Dengang var der også meget misinformation, men det handlede herhjemme primært om, at medierne viderebragte alle mulige historier fra især udlandet om sygdommen. Samtidig så man mange annoncer for midler, som man hævdede kunne bremse smitten, og det handlede blandt andet om tobaksvarer og gurglemidler,« siger Hans Trier, der dog understreger, at pressen også loyalt viderebragte information fra myndighederne.

Om informationsniveauet dengang og nu supplerer Tommy Heisz:

»Misinformation trivedes også i stor stil i 1918. Dette i form af mange rygter i omløb, og dengang var det meget svært for myndighederne at modargumentere, idet man ikke havde en klar kanal ud til befolkningen. Men det er også vigtigt at se det hele i et historisk lys. Dengang undervurderede man jo, hvor farlig Den Spanske Syge var. I dag er der langt større udveksling af viden på tværs af grænser mellem forskere og myndigheder. Personligt synes jeg, at det er opløftende, at man har lært af historien og i dag er langt mere proaktiv i kommunikationen.«

Også i 1918 blev der overalt anvendt særlige mundbind for at hindre smitten i at brede sig. I mange byer var mundbind et krav, hvis man ville køre i for eksempel sporvogn, og her afvises to passagerer uden beskyttelse. Foto: AP

Hvad angår det globale dødstal for Den Spanske Syge, hersker der nogen usikkerhed, og selv om det mest udbredte estimat som nævnt siger omkring 50 millioner døde, er der forskere, der hævder, at tallet snarere lå på omkring 100 millioner.

»Usikkerheden skyldes blandt andet, at man ved meget lidt om dødsårsagsstatistik i lande som for eksempel Indien og Kina, der blev meget hårdt ramt af Den Spanske Syge«, siger Hans Trier.

Tilbage på kirkegården i Haslev

Tilbage på kirkegården i Haslev, hvor familien Bruun-Pedersens gravsted blot vidner om en lille del af den tragedie, der ramte hele Danmark under Den Spanske Syge.

Gravsten på Haslev Kirkegård, hvor familien Bruun-Pedersen hviler. Samme dag som lægen begravede sin kone og tre børn, blev der begravet yderligere to ofre for Den Spanske Syge på samme kirkegård. Foto: Faxe Kommunes Arkiver

Gravstedet og den historie, det rummer, kan på mange måder ses som et symbol på Den Spanske Syges hærgen i Danmark.

»Historien om lægefamilien udtrykker de værst tænkelige konsekvenser af Den Spanske Syge. Måske er det mere stenen end historien, der kan siges at være et symbol, men de summariske oplysninger på stenen rummer jo i sig selv også historien bag,« siger Hans Trier, og han slutter:

»Stenen siger jo også indirekte – årsagen til dødsfaldene angives ikke – at katastrofen med Den Spanske Syge mere eller mindre er gået i glemmebogen.«

Da pandemien ebbede ud i løbet af foråret 1920, blev der på samfundsplan ikke længere talt om eller skrevet nævneværdigt i aviserne om sygdommen, der måtte vige for nye store emner som for eksempel vejen frem mod Genforeningen i 1920.

Johanne Marie Bruun-Pedersen mistede den 12. januar 1919 sin søn Jørgen. To dage senere døde datteren Karen, og den 16. januar døde hun selv og hendes sidste datter, Johanne. Foto: Faxe Kommunes Arkiver
Haslev-lægen Ove Bruun-Pedersen mistede med få dages mellemrum sin kone og parrets tre børn, Karen, Johanne og Jørgen, til Den Spanske Syge. Foto: Faxe Kommunes Arkiver
Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.