Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Hvad betød den spanske syge – og kan den komme igen?

Den spanske syge satte sig varige spor. Den var en til dels ukendt dræber af et format, som man ikke havde set herhjemme i århundreder.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Denne vinter har vi haft den værste influenza i adskillige år. Men årets influenza er ikke noget særligt sammenlignet med den spanske syge i 1918-20. Denne pandemi – som epidemier kaldes, når de rammer større dele af jordkloden – skyldtes en særlig ondartet influenza. Den ramte op mod halvdelen af verdens befolkning og dræbte mindst 50 millioner mennesker. Herhjemme blev der registreret 900.000 syge, hvoraf mellem 15.000 og 18.000 døde.

Første Verdenskrig, der i foråret 1918 gik mod sin afslutning, var årsag til, at den spanske syge fik sit navn. Information om epidemier blev censureret i de krigsførende lande. Så da aviserne i det neutrale Spanien skrev om influenzaen, opkaldte udenlandske medier den straks efter det, de troede var oprindelseslandet.

Den angreb noget usædvanligt mest unge mennesker mellem 15 og 40 år. Mange fik en svær betændelse i luftrørsforgreningerne, kompliceret med en ofte dødelig lungebetændelse med bakterier. Den kunne dengang ikke bekæmpes effektivt. Kun de enkelte symptomer kunne behandles med f.eks. febersænkende og smertestillende medicin. Den spanske syge angreb meget pludseligt. Syge faldt om på gaderne; mange fik delirium og optrådte som vanvittige. I slutstadiet optrådte kraftig næseblod eller blødning fra lungerne, senere en blålig eller sort ansigtskulør, før døden indtrådte på grund af lungesvigt.

Den angreb noget usædvanligt mest unge mennesker mellem 15 og 40 år.

Myndighederne var på det rene med, at sygdommen smittede ved tæt, personlig kontakt med de syge og deres luftvejssekret gennem hosten og nysen etc. Derfor udsendte de råd til befolkningen om renlighed, om isolation af de syge og om at undgå større forsamlinger. I perioder blev skoler, biografer og dansesteder lukket, og man begrænsede følget ved begravelser og afkortede gudstjenesterne.

Videnskaben havde i 1918 endnu ikke påvist viruspartikler. Først i løbet af 1930’erne kunne man i laboratorierne påvise et specifikt virus som årsag til influenza. Senere kunne man med nyopfundne elektronmikroskoper se influenzavirus, som ikke ses i almindelige lysmikroskoper. Med disse opdagelser og nye influenzapandemier steg interessen for at undersøge, hvad der havde gjort den spanske syge så alvorlig. I 2005 kunne man ved genteknologi, ud fra væv fra nogle af pandemiens dødsofre, rekonstruere hele det pågældende virus, som viste sig at være en variant af influenza A med navnet H1N1.

De seneste 25 år har man forsket intensivt i, hvordan pandemier af den spanske syges kaliber opstår og bekæmpes. Også historikere bidrager, så oplysninger om, hvordan samfundet så ud og fungerede, kan komme med i epidemimodellerne.

Hvilken betydning fik den spanske syge for eftertiden? Den var en til dels ukendt dræber af et format, som man ikke havde set herhjemme i århundreder. Alligevel fik epidemien ikke nogen stor plads i historiebøgerne. Selv da den kulminerede i efteråret 1918 havde den svært ved at fortrænge nyheder om revolutionære optøjer og verdenskrig fra avisernes forsider. Det, der fyldte mest, var de hundreder af dødsannoncer for ganske unge mennesker.

Men den satte sig varige spor. Den høje dødelighed blandt forsørgere betød, at mange børn måtte opfostres andre steder. Familier fik ødelagt deres økonomi og måtte måske afhænde deres forretning eller gå på fattiggården. Mange blev ramt af svære sorgreaktioner og depression. Vi ved dog ikke meget om omfanget af den slags konsekvenser herhjemme.

Efter epidemien observerede lægerne langvarig fysisk svækkelse hos mange overlevende, men det har været svært at eftervise langtidseffekterne ved nutidige opgørelser. Nogle undersøgelser har vist ringere helbred og dårligere sociale forløb hos fødselsårgangene 1918-1920, der som fostre blev udsat for influenzaen gennem deres mor. Man kan hævde, at den spanske syge først er slut nu, hvor de sidste af de dengang ufødte fostre er døde.

Øjenvidner, der har berettet om den spanske syge flere årtier senere, husker med taknemlighed den store indsats fra de mange frivillige, der – med eller uden betaling og på trods af risikoen for selv at blive smittet – meldte sig for at hjælpe. De fungerede som sygeplejere, hjemmehjælpere, chauffører og madlavere . Organisationer som Frelsens Hær og Røde Kors udførte et uvurderligt arbejde. Mange familiemedlemmer, naboer og venner ydede utrætteligt omsorg for de syge og passede husdyr på gårdene m.m.

Nogle steder organiserede kommunen hjælpearbejdet. Ofte var indsatsen mere privat organiseret og baseret på indsamlinger. Veluddannede sygeplejersker var stærkt efterspurgte. Flere læger pegede på værdien af kommunale ordninger med hjemmehjælp og hjemmesygepleje. De kom først langt senere under opbygningen af velfærdssamfundet, men epidemien kan have betydet større opmærksomhed om dette behov.

Øjenvidnerne husker også de mange dødsfald, ligtogene, kirkeklokkernes kimen til begravelse og den store frygt for at blive smittet. Nogle beretter, at der lagde sig en dyne af angst over landet, og at der kom større afstand mellem folk. Andre mente, at det var selve angsten, der gjorde folk modtagelige og syge, hvorfor den skulle bekæmpes. Den spanske syge betød lidt mindre tro på videnskaben. Den kan nok have bidraget til den epoke efter verdenskrigen, som nogle forfattere har kaldt angstens tidsalder.

Efterkommere af mange familier, der blev hårdt ramt for 100 år siden, bærer fortsat på overleverede minder om den skrækkelige svøbe, der kunne knuse alle fremtidsudsigter på kort tid. De historier kan ses som et immaterielt, folkeligt monument over den spanske syge.

Vil vi få en influenzaepidemi som den spanske syge igen? Der er mange muligheder for mutationer af kendte influenzavirus i samspillet mellem inficerede dyr og mennesker. Der vil komme nye pandemier. Hvis der opstår en virusvariant, som giver svær sygdom, som kan overføres mellem mennesker, og som befolkningen ikke har nogen immunitet imod, kan vi få en pandemi, der kan blive lige så alvorlig som den spanske syge.

Imidlertid har vi nu fået vacciner, medicin mod virus, antibiotika mod bakterier og respiratorbehandling. Det internationale samarbejde kan sikre tidlig identifikation af virus og hurtig isolation af de syge, så epidemier kan begrænses. Der er lavet pandemiplaner, der skal sikre, at store influenzaudbrud håndteres effektivt af myndigheder og sundhedspersonale.

Samfundsmæssige forhold har også betydning. Måler man dødeligheden i forhold til befolkningstallet, var Danmark et af de lande, der slap lettest gennem den spanske syge. Det er der ingen entydig forklaring på. Hvis vi vidste mere om, hvilke faktorer der gør et samfund mere robust over for influenzaepidemier, kan vi sikkert forebygge mange dødsfald.

Den spanske syge blev voldsommere ved spredning med de soldater, der var stuvet sammen i lejre og under transporter til og fra fronten. Moderne krige involverer færre soldater, og den omstændighed kan vel betyde en ringere chance for en katastrofe. I modsat retning trækker nutidens langt større massetransport med især fly, som kan medføre meget hurtig smittespredning globalt.

Nutidig forskning har peget på sammenhæng mellem dårlige boligforhold og højere dødelighed under den spanske syge. Her er der i store dele af verden sket forbedringer siden 1918. Ny forskning har også peget på, at effektive og langvarige skolelukninger kan reducere dødeligheden i hele befolkningen.

Myndighedernes råd til befolkningen under en influenzaepidemi er i vidt omfang de samme som i 1918. Dengang blev der dog ikke lagt megen vægt på konsekvent håndvask, som i dag sammen med brug af håndsprit er blandt de vigtigste tiltag til blokering af smittevejene.

Samlet set bør vi, hvis en pandemi som den spanske syge viser sig igen, have bedre chancer for at undgå datidens enorme konsekvenser. Men hvis et nyt influenzavirus viser sig lige så ondartet som dengang, og verden samtidig – betragtet som et fælles samfund – ikke har god modstandskraft mod pandemiens konsekvenser, kan det blive en giftig cocktail.

Hans Triers bog "Angst og engle. Den spanske syge i Danmark" udkom den 5. marts på Gads Forlag.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Det er for hårdt at snakke om sygdommen
Laura Arlund Yderholm
Det er svært at tænke på, at mine forældre i fremtiden kan blive ramt af sygdom på et mere naturligt tidspunkt i livet, fordi jeg allerede har været det igennem på et mere unaturligt tidspunkt, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne gå igennem det igen
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her