En kamp på ord: 100 år gamle plakater afslører, hvordan vi vandt Sønderjylland tilbage
Udstillingen "Grænsen er nået" giver et indblik i, hvordan Sønderjylland blev dansk, gennem plakaterne fra afstemningen. Nationalfølelsen er ikke til at overse, men retorikken går aldrig så langt som andre steder i Europa.
Sønderjyske plankeværker, bymure og husfacader var for præcis 100 år siden plastret til med valgplakater af en type, vi ikke siden har set magen til. 10. februar og 14. marts skulle indbyggerne i Zone 1 og 2 – også kendt som den nordlige og mellemste del af det tyske Slesvig – nemlig stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Tyskland.
I dag kender vi udfaldet af de to afstemninger, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan lære noget af plakaterne, der dengang skulle få såvel dansk- som tysksindede til at sætte krydset det rigtige sted. Det mener Elsebeth Aasted Schanz, der er leder af Dansk Plakatmuseum.
Museet, der ligger i Den Gamle By i Aarhus, åbner 11. februar udstillingen ”Grænsen er nået” med 49 plakater fra den dansk/tyske grænsedragning. Dertil kommer 27 plakater fra andre steder i Europa, hvor man også skulle trække grænser ved afstemning, men håndterede det noget anderledes end herhjemme.
Hvilke fællestræk har de danske og tyske plakater?
»De kører meget på det samme. Som overskrift kan man sige, at både de dansk- og tysksindede plakater er pæne og ordentlige. De kan godt være teatralske og sentimentale, men de er aldrig voldsomme og ubehagelige med bulder og brag.«
Genforeningen
Den ene dag boede de i Tyskland, den næste i Danmark. I år er det 100 år siden, at grænsen blev flyttet sydpå og Sønderjylland genforenet med Danmark. Jyllands-Posten sætter i en række artikler fokus på, hvilke spor Genforeningen har sat helt op til i dag. For de familier, der – med eller mod deres vilje – skiftede land. Og for den danske selvforståelse.
Hvad er det for en retorik, man har gjort brug af?
»Det er en meget følelsesladet retorik. På en tysk plakat står f.eks.: ”I tusind år har vi været slesvigere, vi vil vedblive med at være slesvigere. Derfor stemmer vi tysk”. En anden, hvor en sædemand er afbildet, spørger man: ”Hvad tyskerne har sået, skal danskerne høste det?”.
De er på den måde ret sobre. Der er ikke nogen, der taler om død, sult eller drab. De kalder i stedet på nationalfølelsen. Prøver at gribe dig om hjertet, ramme dig i maven og få fat i dine følelser og bearbejde dem.«
Er der andre virkemidler i spil?
»Andre plakater bruger økonomiske argumenter og bliver faktisk lidt kedeligt redegørende i udtrykket. Man prøver at virke objektiv og argumenterer for, at du skal stemme for Danmark, fordi du så får en bedre ældreforsorg, og der bliver passet bedre på børnene.
Når du ser plakaterne, bliver du suget ind i de følelser og den stemning, der har været. Det har jo handlet om de her menneskers fremtid.
Det var også med til at give os prædikatet ”Speckdänen”. Under valget delte vi madpakker ud til fattige tyskere i området i håb om at gøre dem mere dansksindede. Vi var ”Speckdänen”, der kom med vores smør og fløde til de fattige.«
Hvad kan vi ellers lære om tiden omkring afstemningen ved at kigge nærmere på plakaterne?
»Når du ser plakaterne, bliver du suget ind i de følelser og den stemning, der har været. Det har jo handlet om de her menneskers fremtid. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det nu var mig, og jeg stod der og kunne risikere at få en anden nationalitet og et andet sprog, end den jeg havde. Hvor har der stået meget på spil. Hvor har det været voldsomt. Det synes jeg, man mærker, når man går rundt og ser på plakaterne.«
På det her tidspunkt har vi lige lagt Første Verdenskrig bag os. Kan man fornemme det i plakaternes symbolik?
»Du mærker, at man har været træt af krig, ufred og drab. Plakaterne er afdæmpede, muligvis fordi man vil undgå at fremkalde nye oprør og vold. Det er i stedet folkets selvbestemmelsesret, der er i højsædet. Man skal ikke bruge kniv og bøsse, man skal bruge demokratiet.«
Udover de 49 plakater fra den dansk/tyske grænsedragning udstiller I også 27 plakater fra andre grænsedragninger. Hvorfor?
»Jeg startede med at kigge lidt ud i Europa for at se, om de dansk/tyske plakater lignede dem fra andre grænsedragninger efter Første Verdenskrig. Og jeg skal love for, at der var forskel. Andre steder var der blod, død, kamp, fattigdom, desperation og skeletter på plakaterne. Masser af skeletter.
Plakaterne er alle et øjebliksbillede af, hvordan virkeligheden har set ud. Det mærker du også på plakaterne fra resten af Europa, hvor krigen så at sige er fortsat. Stemningen har været så voldsom, at man via plakaterne ligefrem har opildnet til vold.
Det sætter vores egen afstemning i perspektiv, for man kan virkelig se, at vi har håndteret det på en anden måde og var et andet sted ift. resten af Europa.«
Verden har ændret sig meget siden 1920. Hvis vi ser på plakaterne i et nutidigt perspektiv – hvorfor er det så relevant at hive dem frem?
»Afstemningen er os ikke uvedkommende i dag, for det handlede om vores land. Det var ikke bare sønderjydernes kamp, det var landets størrelse og sammensætning, der var på spil. Det vedkommer på den måde hele Danmark, og vi havde stadig været en lilleput nation, hvis vi ikke havde været så heldige at kunne stemme landsdelen hjem igen.
Netop nationalfølelse og mindretal er også interessante emner i dag, hvis man hæver blikket lidt og ser på, at der i dag bor mange mennesker fra andre nationer i Danmark. De er jo også en form for mindretal.
Plakaterne fra genforeningen kan på den måde give anledning til en diskussion af, hvor rummelig den danske nationalfølelse er, og hvor meget den lukker sig om sig selv.«