Medborgerskab

Når man siger ordet medborgerskab er det nok de færreste, der har en klar fornemmelse af, hvad ordet egentlig dækker over. Medborgerskab, medborgerskab, medborgerskab – ja, man bliver ikke synderligt klogere af at gentage ordet. Men i Aarhus kan man lige så godt vænne sig til ordet medborgerskab, for noget tyder på, at det er kommet for at blive – et stykke tid i hvert fald. I Aarhus Kommune har man nemlig et medborgerskabsudvalg bestående af otte politikere og otte almindelige borgere, som gennem halvandet år har arbejdet med at formulere kommunens medborgerskabspolitik.

Denne politik er nu inde i en høringsfase, som varer til den 15. november. Herefter skal Medborgerskabsudvalget behandle høringssvarene, hvorefter byrådet skal behandle de endelige formuleringer til Aarhus Kommunes første politik for aktivt medborgerskab.

Mange vil nok i et eftertænksomt øjeblik spørge sig selv, om en kommunal medborgerskabspolitik nu også er et kerneområde, som man skal bruge skattekroner på. Udvalgets arbejde gennem halvandet år har næppe været helt gratis, plus at kommunen finansierer såkaldte deltagerbudgetter, som folk kan stemme om brugen af.

Formanden for Medborgerskabsudvalget kan fortælle, at medborgerskabspolitikken er meget overordnet og løst formuleret. Nogle vil måske få den tanke, om det i virkeligheden blot handler om at sætte nye ord på en hel masse, der foregår i forvejen – det righoldige foreningsarbejde og den omfattende frivillige/ulønnede indsats i kommunen f.eks.

Andre vil måske gå skridtet videre og ymte lidt om varm luft, men inden man gør sig alt for lystig, kan man hæfte sig ved, at ordet medborgerskab kan spores tilbage til 1700-tallet. Dengang som nu handler det om individets rolle i samfundet. Forskellen er blot, at 1700-tallets Danmark ikke var omfattet af demokrati. Det har vi i kraft af grundloven i dag, som overordnet sikrer frihed, lighed, fællesskab og medborgerskab i det omfang, man har lyst til.

Det danske demokrati er repræsentativt, men man fornemmer på medborgerskabsdiskussionen, at borgerne i langt højere grad skal være medbestemmende, når der skal træffes beslutninger. Men det er en illusion at tro, at det kan lade sig gøre ned til mindste sag, hvilket den noget diffuse tilgang med »overordnet og løst formuleret« medborgerskabspolitik da også afspejler.

Man skal med andre ord passe på, at en medborgerskabspolitik i Aarhus Kommune ikke ender med at blive en parodi og en karikatur af det sande, grundlovssikrede demokrati.

Der er en snert af mode- og pseudoord over medborgerskab. I den kategori finder man også ordet omstilling, som ikke har noget at gøre med, at en venlig receptionist stiller én videre, når man f.eks. ringer til Skat, for den slags service ydes ikke længere, men er blevet et fodboldudtryk for at et hold går fra at forsvare til at angribe.

Lige nu hærger ordet næstekærlighed, og kan man ikke rumme ens børn, gamle bedstemor, den hjemløse, der sælger Hus Forbi, og Ahmed fra det ulykkelige Arabien på samme næstekærlighedsniveau, så er der noget galt med ens menneskesyn – og det er selv det værste tidselgemyt alligevel ked af at få at vide i humanismens politisk korrekte navn.

Medborgerskab signalerer vel dybest set, at vi skal komme hinanden ved, og det er lige før, man får tårer i øjnene og mindes den gamle sang ”Rør ved mig” – spørgsmålet er så, hvor meget en medborgerskabspolitik rører ved den enkelte.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.