Hjem til Sjælland
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Der er ved at gå mode i, at chefens højre hånd i store offentlige organisationer smutter. I sidste uge sagde Margrethe Vestager farvel og tak og efterlod statsministeren tilbage på den synkende skude på Christiansborg. Og i går var det så programdirektør Gitte Just, der kvittede det, som hun ind til fredag løbende har betegnet som sit livs absolutte drømmejob hos Fonden Aarhus 2017, der skal trimme byen til at blive Europas kulturhovedstad i samme år.
I modsætning til hos Vestager, der varsler at ville arbejde hårdt for Danmarks interesser på et endnu højere niveau end hidtil, sagde Gitte Just det, som det var: at hensynet til privatlivet hos hende vejer tungere end udviklingen af kulturby-projektet. Hun undlader dermed nådigt at smække med døren, sådan som Benedicte Strøm gjorde, da hun i februar sagde op som kommunikationschef i fonden. »Det sejler,« sagde Strøm, inden hun vendte hjem til Sjælland, og retfærdigvis må det siges, at ikke meget er sket i fonden siden, som har dementeret denne udmelding.
Både Strøm og Just vender hjem til Sjælland og udstiller dermed den hidtidige chefrekruttering til fonden som en ren falliterklæring. At åbenbart kun udlændinge og københavnere er egnede til at stable kulturbyen på benene, siger i sig selv en del om, at Aarhus måske alligevel hellere skulle have brugt kræfterne på lidt mere konkrete projekter, f.eks. etableringen af en multihal, når nu talentmassen i byen ikke tillader lokale ansættelser.
Gitte Just henviser til sit privatliv, og det er så åbenbart også ved at være et særligt kendetegn for kulturby-ambitionen. Da chefen, Rebecca Matthews, blev ansat som direktør, blev der ikke mindst henvist til det praktiske i, at hun samtidig kunne vende hjem til sin ægtefælle i Højbjerg. Man bedes huske, at vi her taler om et stort anlagt kulturprojekt med betydelig prestige – tilsat en meget pæn skatteyderbetalt finansiering – der på den måde også blandes sammen med chefernes privatliv, for det gode og det mindre gode.
Generelt er kulturbyprojektet allerede nu i krise. Folketinget har nærmest demonstrativt udtrykt sin manglende tiltro til projektet ved kun at bevilge 145 mio. kr. ud af det meget større beløb, som Aarhus havde håbet på. Tydeligere kan det vist ikke siges, at man i den grad mangler konkrete pejlemærker for, hvad kulturbyen egentlig er for en størrelse, og hvad den skal bruges til. Det, der hidtil har været fremlagt af Rebecca Matthews og Gitte Just, har snarere øget forvirringen end styrket en tro på, at denne store satsning vil ende lykkeligt for byen.
For borgmester Jacob Bundsgaard, der er formand for Fonden Aarhus 2017, er opsigelsen endnu et nederlag. Man mærker ærgrelsen i det spark, han giver Gitte Just med i sin pressemeddelelse: »(...) hun forlader jobbet på et efter omstændighederne velvalgt tidspunkt«. Tydeligere kan det vist ikke siges, at også formanden mener, at amatørernes vagtparade i Aarhus nu må bringes til standsning. Hvis projektet skal reddes, må der simpelt hen mere professionelle folk til.