Japan tur-retur

Planer om en studietur til Japan, mens krisen kradser på ældreområdet i Aarhus Kommune, møder modstand. Det kan jeg faktisk godt forstå.

16 mennesker i et fly til Japan. For at lære om velfærdsteknologi af japanerne, i en tid hvor økonomien herhjemme er presset i retning af et underskud på 60 mio. kr. på ældreområdet i år, og serviceforringelser ikke kan udelukkes.

Er det betimeligt? Er det den rigtige prioritering af midlerne?

Jeg er med på, at ældrerådmand Christian Budde (V) siger, at vi skal investere os ud af problemerne. Men lige denne investering – at sende otte politikere og otte embedsmænd på studietur i Osaka – kræver nogle særligt gode argumenter fra rådmanden og Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvis ikke vælgere skal sidde ude i virkeligheden og føle politikerlede.

Vil man også gøre lidt for klimaet, kunne man måske – i stedet for en mange timer lang flyrejse – omfavne, ja, teknologien og mødes med japanerne digitalt.

Jacob Haislund, redaktør

Ikke mindst med tanker på, at alle kommunens øvrige politiske udvalg planlægger ture i Europa eller bliver i Aarhus. Eksempelvis fravalgte Børne- og Ungeudvalget en studietur til Canada af hensyn til såvel økonomi som klimaaftrykket fra flyrejsen.

»Vi står over for nogle voldsomme økonomiske udfordringer i kommunen, så det skal godt nok kunne retfærdiggøres,« som formanden for Børne- og Ungeudvalget, Mahad Yussuf (R), siger om kollegaernes planer om at rejse til Japan.

Jeg er meget enig. Og Alzheimerforeningens reaktion på planerne mere end antyder, at ældrerådmanden og hans udvalg i hvert fald ikke endnu har fundet det gyldne argument.

»Det er sådan noget, man skal, når man har penge nok. Ikke når man ser ind i en sparerunde,« som Conny Flensborg, formand for lokalafdelingen i Østjylland, har udtrykt det til JP Aarhus og gjort klart, at hun hellere ser pengene brugt på plejehjem og personale.

Man kan utvivlsomt lære meget på mange områder ved at se ud over Danmarks grænser. Og der er sikkert også gode ting at lære i Japan, hvor man har »verdens ældste befolkning, som har mange gode leveår, fordi de spiser godt og bevæger sig«, som Christian Budde har forklaret.

Det skal ikke være sådan, at signalværdi alene må afgøre, hvor og hvornår man opsøger ny viden. Men lige her er signalværdien altså ikke heldig blot en uge efter varslingen af et rekordstort underskud.

Det er allerede besluttet, at hovedmedudvalget i Sundhed og Omsorg af hensyn til økonomien udskyder sin planlagte studietur til Oslo i uge 43. For turen giver ikke mening »nu, hvor vi står over for et stort underskud«, som den øverste direktør i Sundhed og Omsorg, Hosea Dutschke, siger. Og Anette Poulsen (S), formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, foreslår nu også, at det politiske udvalgs rejse til Japan bliver udskudt.

Et andet argument for at rejse til Japan lyder, at japanerne er førende inden for velfærdsteknologi. Endnu en tematik, som giver al mulig mening at fokusere på. Ikke mindst i en tid med mangel på hænder. I den kontekst er det i øvrigt lidt paradoksalt, at det i 2017 var en delegation fra Japan, som rejste til Aarhus for at lære ved Careware-konferencen om velfærdsteknologi.

»I Danmark ser vi teknologier, som anvendes i praksis, og som tilgodeser et reelt behov. Det var en øjenåbner for den japanske delegation,« udtalte Jun Yamaguchi, som i 2017 stod i spidsen for den japanske delegation i Aarhus, efterfølgende.

For mig at se er det den rette beslutning at træde lidt på bremsen. Måske kan færre end 16 personer samle viden i Japan og tage den med sig hjem? Måske kan man invitere japanerne til Aarhus, som Peter Sporleder, der er medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget for De Konservative, f.eks. har spurgt til.

Og vil man også gøre lidt for klimaet, kunne man måske – i stedet for en mange timer lang flyrejse – omfavne, ja, teknologien og mødes med japanerne digitalt. Gennem årene med corona har verden vænnet sig til at kommunikere via Zoom, Teams og deslige. Var det måske en mulighed?

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.