Østjylland set fra Borgen: Vi skal gøre os fri af russisk gas og olie – og hurtigere videre med den grønne omstilling

Der skal turbo på energirenoveringerne af vores hjem og bygningsmasse, både offentlig og privat. Derfor er det også uforståeligt, at regeringen ikke ønskede at videreføre håndværkerfradraget.

Artiklens øverste billede
Mindeparken, Århus Portræt af nyvalgt folketingsmedlem for Venstre Heidi Bank.

Ruslands aggression over for Ukraine er finansieret af indtægter fra bl.a. Vesten, primært fra olie og gas. Det er på ingen måde en rar tanke, at vores forbrug finansierer Putins folkedrab i Ukraine.

Torsdag talte Ukraines præsident Zelenskyj til os her i Folketinget. Budskabet var kort.

»Tak til jer i Danmark, fordi I går foran, bliv ved med det, og pres EU samme vej. Kom fri af russisk gas og olie – det er det, der finansierer Putins aggression.«

Præsident Zelenskyj fortalte også om tusindvis af mennesker, der er i risiko for at dø, fordi nødhjælp ikke kan komme frem, ikke engang det allermest basale.

Og Folketinget blev mindet om, at selv om vi har gjort meget, er der brug for, at vi gør mere. Meget mere. For der er krig i Europa.

Det er helt afgørende, at vi står sammen i EU og i Nato. Det kan Danmark være med til. Vi kan være med til at påvirke i Nato, og vi kan være med ved forhandlingsbordet, når EU drøfter forsvarssamarbejdet. Det vil sige – hvis vi stemmer JA den 1. juni. Det er min helt klare anbefaling – stem ja den 1. juni. Det skal ikke lykkes Putin at slå kiler ind i Europa. Nej, tværtimod rykker vi sammen i det europæiske fællesskab.

Præsident Zelenskyj nævnte også den russiske olie og gas. Vi skal ud af russisk olie og gas. Derfor er det ikke nok, at vi alene tænker i vedvarende energi. Der skal også turbo på energirenoveringerne af vores hjem og bygningsmasse, både offentlig og privat.

Og helt nemt er det ikke. Utroligt mange af vores parcelhuse er af ældre dato, og de står for manges vedkommende, når det kommer til energiforbrug, utidssvarende.

Derfor er det også uforståeligt, at regeringen ikke ønskede at videreføre håndværkerfradraget. Et fradrag, der udover at mindske sort arbejde også har kunne målrettes alt fra hushjælp til grøn omstilling. Og danskerne vil gerne den grønne omstilling og spare på energien. Bygningspuljens 300 mio. kr., der åbnede den 16. marts, er tømt på 14 dage og i særlig grad af danskere, der ønskede at udskifte deres naturgasfyr med tilskud til en varmepumpe.

Energirenoveringer er en af de lavt hængende frugter, når det kommer til at sænke energiforbruget. Derfor håber jeg også, at mange vælger at gribe krisen til at skrue ned for energiforbruget. Vi kan bruge den energi, som vi har til rådighed, klogere. Vi kan gøre en forskel i krig ved at tænke energi.

Det gælder i de private husholdninger, hos erhvervsliv og den offentlige sektor. Vi kan gøre mere!

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.