Om handlemod, hjertets hvisken og livet som muldvarp

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg drømmer om at gøre menneskers lokale engagement til en drivkraft i omstillingen til et mere menneskeligt, bæredygtigt og demokratisk samfund, bl.a. ved at tale med andre om deres drømme og frustrationer og bakke dem op i at få håb og handlemod.

I morges var jeg sammen med en 7. klasse. Jeg udfordrede eleverne på, hvad de havde lyst til konkret at gøre for at skabe et bedre samfund: Hvad drømmer du om at forandre? Hvad pisser dig af? Jeg sluttede dagen af i Viborg med et oplæg til en flok naturinteresserede borgere om at være ambassadører for hjemmehørende dyre- og plantearter for at give arterne en stærkere stemme i lokaldemokratiet og samfundsudviklingen. Selv er jeg ambassadør i Arternes Aarhus for muldvarpen, som jeg engang syntes var en forstyrrende og træls type, men nu elsker jeg muldvarpeskud, som gør mig glad i låget.

Vi skal øve os i at opleve verden ud fra nye perspektiver for at tackle klodens udfordringer mht. klima, miljø, forbrug og ressourcer. Vi skal finde radikalt nye måder at tænke og leve på. Vi skal bevæge os fra et verdensbillede, hvor mennesket spiller den største rolle på planeten til et andet, hvor alle de arter, vi deler jorden med, er lige så betydningsfulde.

Professoren og dyrenørden Charles Foster beskriver i bogen ”Mit liv som dyr”, hvordan han levede som grævling, odder, ræv, kronhjort og mursejler – i forsøget på at forstå dem bedre. Som grævling bor Foster i skoven i en hule og er aktiv om natten, kravlende rundt på alle fire med en pandelampe på hovedet. Som odder lever han i floden iført våddragt som erstatning for den pels, han ikke har. Som byræv kravler han rundt i Londons East End-kvarter og lever af menneskers madrester. Som kronhjort lader han sig opspore af en jagthund. Som mursejler springer han ud i faldskærm og forsøger at snappe insekter med munden.

Foster beskriver, hvordan en levende regnorm reagerer, når man putter den i munden. Han træner sin lugtesans hjemme i stuen ved at fjerne møblerne, placere fire forskellige oste i hver sit hjørne, tage bind for øjnene og så navigere ved hjælp af lugtesansen alene. Foster insisterer på, at dyr har følelser: Dyr lider, dyr morer sig, og dyr er bange.

Foster bruger sin indlevelse til at komme så tæt på dyrene som muligt. Ét er at leve sig ind i andre mennesker, men at indleve sig i andre arter er et næste niveau. At træne empatien med væsener, der er radikalt forskellige fra os selv for at respektere dem og forstå. Det lyder måske lidt skørt, men det hjælper til at give nye perspektiver på en bæredygtig fremtid.

Det bæredygtige samfund sammen med andre arter og medmennesker starter imidlertid med at finde ind til vores personlige autenticitet og handlemod. ‘Alkymisten’ er en bog og fabel om at gå ud på eventyr og finde hjem til sig selv. Historien handler om hyrdedrengen Santiago, der forsøger at finde sin vej i livet ved at rejse fra Andalusien i Spanien til Afrika. Han har drømt, at han skal finde en skat ved pyramiderne, og han går på sin vej mod målet meget igennem. Santiago møder også en gammel konge, der giver ham gode råd. Kongen fortæller, at Santiagos eneste opgave er at finde sin egen rigtige vej i livet. Han opfordrer Santiago til ikke at give op, fordi “Livets hemmelighed er at falde syv gange, og rejse sig otte gange”. Kongen lærer Santiago at lytte til sit eget hjerte, i stedet for til omverdenen. Santiago spørger, hvorfor det er vigtigt. Kongen svarer: “Fordi du aldrig vil kunne få dit hjerte til at tie. Og selv om du lader, som om du ikke hører, hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage, hvad det mener om livet og verden.”

“Hvis du virkelig ønsker noget, så går hele universet sammen for, at du kan få dit ønske opfyldt,” fortæller kongen også Santiago.

Det er så givende og forløsende at kunne bede andre om hjælp og opbakning! Nogle gange glemmer jeg selv at bede andre om hjælp, fordi det føles sårbart i situationen. Men andre opfatter jo anmodningen som tegn på tillid og som en mulighed for at give en gave. Det magiske er, at andre elsker at hjælpe, hvis de mærker, du taler rent fra dit hjerte og dine drømme.

Giv dig selv mod til at handle efter dit hjerte. Kald på andres engagement ved at dele dine drømme og skab sager, der samler. Som den afdøde aarhusianske aktivist og digter Carl Scharnberg siger det:

Du skal spørge – granske – lytte – vide – turde – ville – prøve – gide. Tale med og bruge mere af dig selv i tide.