Det er tid til at se på sikkerheden ved Aarhus Havn. Og æstetik og økonomi er ikke gode argumenter for at holde igen

Oplysningskampagner er ét redskab i værktøjskassen, men fysiske sikkerhedsforanstaltninger har nok alligevel større effekt. I hvert fald på den korte bane.

Mandag blev Peter Burns fundet ved Navitas. Den 29-årige irske mand, som forsvandt den 5. december efter at have drukket en fyraftensøl med nogle kollegaer i Aarhus.

Han blev fundet i havnen. Sådan er det gået alt for ofte, når folk – typisk i vintermånederne – forsvinder efter en bytur og sidst er set i nærheden af vandet.

Peter Burns var efter alt at dømme på vej hjem til sin søster på Aarhus Ø for at overnatte, da han forsvandt. Hvor er det trist.

Sådanne ulykker er nok umulige helt at forebygge i en by som Aarhus, hvor bymidte, kyst og havn er så sammensmeltet med åens rute gennem centrum og nærheden til den nye havnefront. Men hver en sag er selvsagt én for meget.

Der er mange steder, hvor man også bare kan være slet og ret uheldig. Det fremkalder f.eks. en vis respekt at sidde ved madbodernes caféborde ved kanten af Bassin 7 på Aarhus Ø og spise frokost med to børn.

Jacob Haislund, redaktør

Derfor er det også godt, at det nye Teknisk Udvalg har taget sagen op og nu vil undersøge mulighederne for at sikre grænsen mellem land og vand bedre.

»Det er en rigtig god anledning til at vurdere, om det er et sted, som vi skal have et hegn op; der er jo sket en del ulykker langs havnen,« som udvalgsforkvinde Laura Bryhl (EL) siger.

Godt, ja. Men det er også på høje tid, kan man tilføje.

I november opfordrede kommunen og Østjyllands Brandvæsen til at passe på hinanden i julefrokostsæsonen med kampagnen ”Hvor våd skal din bytur være?”. Oplysningskampagner er også et redskab i værktøjskassen – men fysiske sikkerhedsforanstaltninger har nok alligevel større effekt. I hvert fald på den korte bane.

Det handler om kultur, ja. Om ikke at lade berusede venner og veninder slingre hjem langs havnebassinet alene. Om ikke i fuldskab at stille sig op for at tisse i vandet (analyser fra Trygfonden har vist, at flere drukneulykker sker i den forbindelse) – eller hvad folk nu ellers finder på, når de bevæger sig tæt på kanten.

Men der er mange steder, hvor man også bare kan være slet og ret uheldig. Det fremkalder f.eks. en vis respekt at sidde ved madbodernes caféborde ved kanten af Bassin 7 på Aarhus Ø og spise frokost med to børn. Og jeg er allerede nu ængstelig for den dag ude i fremtiden, når mine børn på nu hhv. fem og syv år begynder at gå i byen i Aarhus.

Århus Stiftstidende har talt det til mindst otte drukneulykker i Aarhus de seneste fem år. Alt fra unge mennesker på bytur til en 66-årig hundelufter, der en sen novemberaften blev fundet i vandet ved Aarhus Ø.

Da JP Aarhus i december rejste spørgsmålet om, hvorfor der kun er hegn mod vandet på den ene side af åen i Aarhus, lød vurderingen, at det tidligere var »en arkitektonisk prioritering«, som kommunens bylivschef, Kim Gulvad Svendsen, udtrykte det.

»Man har prioriteret, at man har det ubrudte, visuelle udsyn til vandet, når man går langs åen. Det er årsagen,« sagde han om indretningen, der blev til, inden han tiltrådte sin stilling.

Nu taler de i Teknisk Udvalg om faglige vurderinger, »varmekameraer, lys, synlighed eller noget helt fjerde«, som Gert Bjerregaard (V) siger.

Der er ingen tvivl om, at man bør gå oplyst til værks og sikre de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger de rette steder. Man kan ikke hegne alt vand i Aarhus ind.

Det sikreste vil selvklart være i videst udstrækning at forebygge, at uheldige borgere falder i det vinterkolde vand til at begynde med. Det handler om, at vi passer på os selv og hinanden – både når vi er i byen og går ture med hunden. Og om, at risikoen for at overse grænsen mellem landjord og kajkant og falde i minimeres så meget som muligt.

Men lad det være sagt med det samme: Æstetik er ikke noget godt argument imod en oprustning af de fysiske sikkerhedsforanstaltninger. Og det er økonomi i øvrigt heller ikke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.