Aarhus Letbane er på vej ind i en ny tid – myldretiden

Letbanen har en bemærkelsesværdig evne til aldrig at køre, når man skal bruge den. Men måske er der lys for enden af sporet.

Så blev det vinter, hva’? Og minsandten om ikke Aarhus Letbane straks viste sig fra sin velkendte side.

Klokken var 6.43 fredag morgen, da jeg stod ved letbanestoppet på Vestre Strandallé. Det var i det minut, L1 skulle være kørt mod Aarhus H, hvor IC3-toget klokken 7.15 skulle fragte mig videre til et kursus i Odense.

Letbanetoget kom ikke. Men det var jo også frostvejr.

Skærmen ved stoppet viste de næste ni afgange. To var forsinket, fire andre var aflyst, og jeg nåede selvklart ikke med IC3-toget klokken 7.15.

Det er altså lidt påfaldende, at to afgange i timen i myldretiden er et fremskridt for en så stor trafikinvestering – og at det først sker nu.

Jacob Haislund, redaktør

Man kan godt anføre, at jeg begik en ganske naiv planlægning, da jeg på en frostkold morgen i en uge med snefald ikke afsatte den første time eller halvanden af min rejse til at komme fra Risskov ind til Aarhus H. Det vedkender jeg mig. Måske jeg tænker mig bedre om næste gang.

Letbaneselskabet har indkøbt et nyt produkt, Interflon, til at smøre på køreledningerne, så frosten ikke længere skal forårsage alle de forsinkelser og aflysninger. Det er faktisk smurt på første gang, men virkede ikke. Endnu.

Hos Aarhus Letbane er det dog direktør Michael Borres »klare forventning og håb, at vi ser den fulde effekt, når det er kommet på et par gange«.

Ja, man har jo lov at håbe.

Det er ikke så længe siden, at jeg på denne plads skrev om letbanen, og hvordan dens nære venner synes at blive stadig færre. Det var, efter at spidskandidaterne for S og V i Region Midtjylland – Anders Kühnau og Anders G. Christensen – i JP Aarhus havde slået fast, at de i hvert fald ikke vil poste regionale millioner i en udvidelse af letbanen.

Generelt har den kollektive trafik det svært med lave passagertal, konstaterede de. Letbanen er ingen undtagelse, og skinner er både dyre og ufleksible, lød argumentationen for ikke at anlægge mere af den slags. Om min egen brug af letbanen, der stopper tæt på både mit hjem og mit arbejde, konstaterede jeg ved den lejlighed, at jeg måske nok er blevet for magelig i min stationcar-tilværelse.

Siden har jeg mindet mig selv om, at jeg skal have mere ud af letbanen og brugt den flere gange – bl.a. sammen med min familie en lørdag, hvor vi tog en halvspontan tur på Aros. Det var alt i alt en god oplevelse. Og når man fraregner al ventetiden, er letbanen både behagelig og meget effektiv at bruge.

Men den udfordring, som er så svær at komme udenom – i hvert fald på L1-strækningen – er altså frekvensen. Det er muligvis mig, den er gal med, men det er, som om der konsekvent er mindst 20-30 minutter til næste afgang, hver gang jeg ankommer til en letbaneperron. Og det bliver jo ikke bedre, jo længere man kommer væk fra Aarhus.

Men måske der er lysere tider forude. Forleden kunne letbaneselskabet meddele, at man fra den 3. januar går op på to afgange i timen mellem Grenaa og Aarhus i myldretiden, når et nyt krydsningsspor i Trustrup gør det muligt at forlænge ruten fra Ryomgård.

Jeg forstår begejstringen hos borgmestrene i Syddjurs og Norddjurs Kommuner, der i Lokalavisen fremhæver det oplagte potentiale for arbejdet med at tiltrække tilflyttere. Men det er altså lidt påfaldende, at to afgange i timen i myldretiden er et fremskridt for en så stor trafikinvestering – og at det først sker nu.

Endnu bedre bliver det på strækningen mellem Hornslet og Aarhus H, hvor der fra august 2022 skal være fire afgange i timen i myldretiden. Så begynder det for alvor at ligne noget. Så begynder tesen om letbanen som »Østjyllands S-togsnet«, som den kalder sig, at give mere mening.

Først venter bare lige tre måneder med nedlukning af stoppene Østbanetorvet, Risskov Strandpark, Vestre Strandallé og Torsøvej fra den 3. januar til den 10. marts – og med forlænget køretid på omvejen. Men så skal det nok blive godt alt sammen.

Ja, man har jo lov at håbe.

Fredag morgen måtte jeg opgive at komme med letbanen ind til Aarhus H. Men heldigvis var 17’eren til at regne med. Og IC3-toget til Odense klokken 7.45 var der heller intet at udsætte på.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen