Fortsæt til indhold
Kommentar

Set fra Aarhus: Det mest ordentlige ville være at finde en løsning

Det var et uskønt forløb, som først satte personer med handicap millioner i akuthjælp i udsigt for så pludselig at ende med ingenting.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

20-25 mio. kr., sagde SF.

Enhedslisten talte om 35 mio. kr.

Venstres Gert Bjerregaard, der »igen og igen« har set udfordringer på bosteder til folk med handicap, støttede en kapitalindsprøjtning, og socialrådmand Kristian Wurtz (S) var glad for »de mange stærke tilkendegivelser«.

Socialdemokratiet var »enig i, at der kan være behov for nogle akutte penge nu og her«, supplerede politisk ordfører Anders Winnerskjold. Sådan var stemningen i forbindelse med, at forholdene for voksne med handicap i Aarhus Kommune var på dagsordenen i byrådssalen onsdag.

Hvis viljen til hjælp reelt er der i det omfang, den først blev iscenesat på tværs af partiskel, kan der vel findes en løsning. Også selv om man så må finde midlerne uden at ramme DF’s ældresag.

Det fulgte efter endnu en tid med sager om kritisable forhold og fornyede tilsynstrusler om en lukning af Borgercenter Nord. Situationen tegnede lovende for de borgere, organisationer og familier, som – lod det til – kunne se frem til hurtig og akut handling fra de folkevalgtes side.

Men så blev det torsdag.

Forligspartierne bag budgetaftalen for 2021 kunne ikke blive enige, og det, der først skrumpede til 10 mio. kr. i undsætning til socialområdet fra alle magistratsafdelingers eksisterende budget, endte uværdigt. Nul kroner. Løsningen umiddelbart udsat til efterårets budgetforhandlinger.

Ikke overraskende føler de borgere, det handler om – dem ude i virkeligheden – sig snydt.

»De talte om store beløb, og så kommer de ud med rundt nul. Det er simpelthen for dårligt,« som Jens Kaysen, hvis 34-årige søn er en af de seks beboere i Bofællesskabet Elev Hus 5, har udtalt til JP Aarhus.

Det er svært at få øje på viljen til forandring i en forsamling, der sidder inde på rådhuset og intet kompromis kan finde i en sag som denne. Må den forståelse for de fortvivlede borgere og familier, som syntes så fremtrædende til og med byrådsmødet onsdag aften, virkelig vige for politiske skærmydsler? Sådan ser det ud udefra.

Dansk Folkeparti har et åbenbart ufravigeligt krav om ikke at afgive så meget som en krone fra rådmand Jette Skives magistratsområde. Socialdemokratiet vil ikke åbne kommunekassen, fordi det ifølge Anders Winnerskjold ikke er »ordentligt« at »skubbe regningen videre til næste budgetforlig«. Og middelvejen fandt man aldrig.

Enhedslisten vil nu prøve at samle et flertal uden om borgmesterpartiet og alligevel finde penge via en ekstraordinær særbevilling. Det sammen med Venstre, der stod uden for budgetforliget for 2021 og derfor slet ikke var med i torsdagens kuldsejlede forhandlinger.

Medgivet, ældreområdet i Aarhus Kommune har så sandelig også demonstreret behov for den milliontilførsel, som blev det givet i budgettet for 2021. Dansk Folkepartis Jakob Søgaard Clausen konstaterer over for JP Aarhus, at det »vil sende et utrolig dårligt signal« at tage penge derfra tilbage, og at »det giver ingen mening at fjerne penge fra et akut område til et andet«.

Man kan frygte, at DF’s gøren og laden fortrinsvis baserer sig på signaldelen, men i sidste ende peges der på Socialdemokratiet. Enhedslisten tøver ikke med at »lægge skylden for sammenbruddet hos borgmesteren«.

Kan man virkelig ikke finde 10 mio. kr. til et akut løft af et, må man forstå, hårdt trængt handicapområde i et budget på langt over 10.000 mio. kr.? Er det virkelig så uordentligt at bevilge noget ekstra i en kommunal økonomi, hvor man f.eks. kan investere 2 mia. kr. af sin likviditet i aktier og værdipapirer med et afkast på over 200 mio. kr. til følge siden 2017?

Hvis viljen til hjælp reelt er der i det omfang, den først blev iscenesat på tværs af partiskel, kan der vel findes en løsning. Også selv om man så må finde midlerne uden at ramme DF’s ældresag. Måske det mest ordentlige trods alt ville være hurtigt at sikre velfærden for nogle af de borgere, som har mest brug for den.

For nu bliver nogle millioner i ældre-kassen, som DF ønskede det. Nogle andre millioner bliver i de øvrige magistrater. Kommunekassen er lukket, som socialdemokraterne ønsker det. Og så finder byrådet måske en løsning ved efterårets budgetforhandlinger, så borgere med handicap og deres pårørende kan begynde at glæde sig til alt det, de kan imødese en gang i løbet af 2022.