Juleønske: flere varme hænder og hjerter
Kommuner landet over kæmper for at rekruttere flere varme hænder til ældreplejen, hvor behovet stiger og stiger. Aarhus går desværre ikke uden om den udvikling. Vi må gøre det endnu mere attraktivt at få de unge til at slå ind på denne karrierevej.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Social- og sundhedsassistenter er i høj kurs, fordi der er mangel på dem. Fænomenet kendes over hele landet, men er også udtalt i Aarhus, og omfanget har nået nye højder. Desværre er selve arbejdet som social- og sundhedsassistent ikke på samme måde i høj kurs, når unge skal vælge karrierevej.
Jobbet lyder kedeligt i de unges ører, og der er en forventning om, at man nok bliver behandlet dårligt, hvis man slår ind på den vej. Det skal vi helst have lavet om på, hvis det skal lykkes at skaffe nok varme hænder i ældreplejen. På landsplan forventes der 260.000 flere ældre over 80 år frem mod 2040, og 30 pct. af social- og sundhedspersonalet er over 55 år.
Ret skal være ret, det er ikke nogen let opgave at finde kvalificeret arbejdskraft i dag, hvor vi står på et grundlag af mange års økonomisk fremgang.
Der er nok en sammenhæng med, at det omkringliggende samfund, dvs. kommunen, dig og mig, skal blive endnu bedre til at sætte pris på det arbejde, de udfører. Den lette løsning er at fylde mere i lønningsposen, men pengene er kun en del af det. Det handler også om, hvordan vi omtaler dem og generelt ser på deres arbejde.
Aarhus Kommune har allerede taget nogle fornuftige skridt, f.eks. Projekt SOSU-plus, hvor man går efter voksne over 25 år, der allerede har taget en uddannelse, men ønsker eller overvejer at skifte karrierespor eller måske går ledige i dag. Det er i hvert fald en måde at komme problemerne til livs på. Der findes sikkert flere.
Ret skal være ret, det er ikke nogen let opgave at finde kvalificeret arbejdskraft i dag, hvor vi står på et grundlag af mange års økonomisk fremgang. Ledighedsprocenten er lav, men dog ikke så lav, at opgaven fremstår umulig. Ledighedsprocenten er 3,7 pct. på landsbasis, men 4,9 pct. i Aarhus. Kunne man opkvalificere nogle flere af disse, ville meget være nået. Det tager selvfølgelig tid, men vi kan ikke tillade os at lade være.
I de kommende år frem til 2024 skal Aarhus Kommune efter sigende bruge op imod 0,5 mia. kr. mere på ældreområdet.
En eller flere holdningsændringer er også påkrævet. I det offentlige system skal vi væk fra kontroltyranniet, hvis flere unge skal have lyst til at vælge ældreplejen til. Det nytter ikke, at de skal udfylde en rolle som papirnussere og sætte flueben på et kontrolpapir det meste af en arbejdsdag i stedet for at tage vare på en langt mere meningsfyldt rolle som plejer af ældre medborgere med behov. Om man så vælger at kalde det SOSU, hjemme- eller ældreplejer eller noget helt tredje bør ikke være så afgørende som selve indholdet i jobbet.
Men det hele er trods alt ikke systemets skyld. Nogle gange skal den enkelte også hanke op i sig selv. Alt kan desværre ikke gøres op i antal hænder og normering. Hænderne skal reelt være varme. På den måde er et sæt varme hænder forstået som en meget dygtig medarbejder med et varmt hjerte nogle gange bedre end to sæt kolde hænder, hvor hjertet ikke er med. Det allerbedste er naturligvis, hvis alle leverer deres del af opgaven, så de to sæt kolde hænder holdes varme.
Det er ledelsens opgave at sørge for det rigtige tankesæt er til stede på arbejdspladsen. Rammerne skal naturligvis være til det, men er de det, skal man også yde sit bedste. Der findes mange prisværdige jobs, men at passe vores ældre medborgere bør helt sikkert være et af de mest prisværdige af dem alle. Sådan er det ikke i dag, og det skal vi have ændret.