Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

Artiklens øverste billede
Christian Hagensen på 65 år er sælger og arbejder hos virksomheden FL Reklame i Hørning, der for fjorten år siden besluttede at satse på seniorerne. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Svaret på fem specifikke spørgsmål peger på en række løsningsforslag, som de forskellige parter kunne lade sig inspirere af.

De fem spørgsmål drejer sig om, hvor og hvad barriererne er. Hvad seniorerne selv siger om problemet. Hvilke gode forslag andre har fundet på. Hvad seniorerne selv kan gøre samt, hvad og hvem der kan hjælpe med at bekæmpe barriererne på arbejdsmarkedet.

1. Hvor og hvad er barriererne for, at seniorerne kan forblive på arbejdsmarkedet?

Jeg fandt to læserbrevssvar, der gik i hver sin retning. Det ene svar pegede på arbejdsgiverne og deres fordomsfulde holdning til seniorerne. Det andet svar pegede på seniorerne selv og deres manglende udviklings- og læringsevne. Et tredje svar fandt jeg hos SFI, der i en ny undersøgelse påstod, at svaret er mere komplekst. Dels findes der to seniorgrupper, der har forskellige behov. De stærke og de svage. Dels er der tre forskellige indsatsområder, hvor barriererne kan findes: hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

2. Hvad siger seniorerne selv, og hvad siger deres repræsentanter om at fortsætte på arbejdsmarkedet?

Ældre Sagen, der repræsenterer ca. 800.000 medlemmer, har spurgt 4.000 medlemmer om deres mening og fået det svar, at hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet, gerne ville have fortsat. Hver fjerde af de 50-69- årige, som stadig er aktiv på arbejdsmarkedet i 2015, ønskede at arbejde så længe som muligt. Alder er således ingen hindring for at fortsætte på arbejdsmarkedet, og mange seniorer ønsker at fortsætte.

DJØF har også fået udarbejdet en undersøgelse af 1.020 danskere om blandt andet arbejdsgivernes holdning til seniorerne, og svaret er, at tre af fire danskere over 50 år ikke mener, at arbejdsmarkedet er parat til seniorerne. Seniorerne er klar til arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet er ikke klar til seniorerne.

3. Hvilke gode forslag er der til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet?

Den norske stat har udarbejdet en strategi for de norske seniorer ”Flere år – flere muligheder”, hvor der gives mange gode bud på, hvad der skal til for at fjerne barriererne for de arbejdsivrige seniorer, f.eks. kravet om, at staten som arbejdsgiver går foran med en ny arbejdsgiverstrategi, der tilgodeser seniorernes forskellige behov. F.eks. med at forebygge nedslidning, tilbyde livslang læring – også for seniorer samt karrierevejledning for seniorer i overgangsfaserne.

4. Hvad kan ledige seniorer selv gøre i Aarhus for at komme i job?

Senior Erhverv Aarhus har et godt tilbud, der er individuelt tilpasset seniorernes forskellige behov – både de stærke og de svage seniorer. Analysefirmaet M-Ploy har evalueret effekten af de 22 seniornetværk i Danmark og har konkluderet, at »deltagelsen i Senior Erhvervs aktiviteter ændrer seniorernes jobsøgningsadfærd (læring), giver dem mere motivation og mod på jobsøgning samt forbedrer deres CV og jobansøgning«. Effekten af et medlemskab er, at halvdelen af seniorerne er kommet i arbejde.

5. Hvad skal der til for at bekæmpe seniorernes barrierer på arbejdsmarkedet?

Det er nødvendigt at sætte ind på de tre ovennævnte indsatsområder. Det er Senior Erhverv i stand til.

Aktiviteterne i Senior Erhverv matcher de udfordringer, der er afdækket i forhold til seniorernes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Det drejer sig f.eks. om at bekæmpe arbejdsgiverfordomme (opsøgende virksomhedsbesøg), at udfordre sin egen holdning til ny læring og omstilling (prøve forskellige arbejdsfunktioner i netværket) samt at brande seniorkompetencerne ved at påvirke arbejdsmarkeds parter og de politiske beslutningstagere (deltage på jobmesser, skrive debatindlæg i pressen, fortælle de gode historier om seniorerne på de sociale medier).

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.