Mere grønt – mindre kød

Lad os indføre en kødfri ”spis grønt-dag” i offentlige institutioner og køkkener. Ligger det ikke lige til højrebenet? Det er både billigere, sundere og bedre for miljøet. Samtidig lægger det sig fint i forlængelse af mange af de andre rigtig gode tiltag på madfronten:

Regeringens udspil ”Økologiplan Danmark”, Danmarks Naturfredningsforenings forslag om 100 pct. økologisk landbrug, lavere priser på økologi og ikke mindst den store stigning i antallet af økologiske spisesteder – bare for at nævne nogle stykker. Jeg synes i hvert fald, at det giver god mening.

Sidste år startede fødevareminister Dan Jørgensen (S) et beundringsværdigt projekt, som han kaldte madrevolutionen – et rigtig godt initiativ i mine øjne.

Det hele begyndte med lovning om debat og dialog om danskernes mad. Alle danskere blev inviteret til at deltage, og vi skulle inspireres til at tænke mere over, hvad vi spiser.

Desværre endte revolutionen med kåringen af stegt flæsk som nationalret – og ikke så meget andet. Og det synes jeg er ærgerligt. For initiativet var godt, og debatten er stadig vigtig.

Fødevarer og miljø

Det er ikke kun debatten om danskernes sundhed, der er vigtig. Det var ellers hovedfokus i fødevareministerens madrevolution. Lad os samtidig tage debatten om, hvordan vores fødevarer påvirker miljøet.

De to ting hænger alligevel så tæt sammen, at det ene ikke kan diskuteres uden det andet.

Miljøpåvirkningen i fødevareproduktionen er stor – både i den konventionelle produktion og i den økologiske. Det største aftryk i relation til miljøet sætter kødproduktionen. Vi danskere er glade for kød, hvilket også blev tydeligt i valget af stegt flæsk som nationalret.

Vi spiser også mere kød end vores naboer. I Danmark lever 3,9 pct. af befolkningen uden at spise kød, mens samme er gældende for hele 10 pct. af svenskerne. Den gennemsnitlige dansker spiser omkring 240 g kød om dagen, og det er langt mere, end vi har brug for. Faktisk har vi ikke brug for mere protein om ugen end det, der findes i 300 g kød.

Vi spiser altså langt mere kød, end vi har brug for. Det belaster naturen.

Jeg siger ikke, at vi alle skal blive vegetarer – så drastisk behøver det slet ikke at være. Men hvis vi tænker lidt over, hvad vi som privatpersoner tager op af køledisken, og hvad vi som samfund serverer i landets mange kantiner, kan vi faktisk gøre en forskel. Oksekød belaster f.eks. miljøet fire gange mere end kylling og andet lyst kød.

Så hvis vi skifter bare lidt af det røde kød ud med noget lyst kød – eller en grøntsagsret – gør vi en stor forskel for miljøet.

Frisætning af arealer

Hvis vi bringer det samlede kødforbrug ned til et niveau, der svarer til 100 g kød om dagen per person, ville det have en lang række fordele.

Det vil f.eks. frisætte store arealer i det danske landskab. Arealer, som kunne bruges på større sammenhængende naturlandskaber eller grøntsagsproduktion, som er langt mindre næringsskrævende end kødproduktion.

Et nedsat kødforbrug vil desuden bidrage til en mere mangfoldig natur, et mere bæredygtigt landbrug og en øget folkesundhed. Det kan lyde som en stor opgave, men det er den vej, vi skal, hvis vi virkelig mener noget med vores madrevolution.

Ifølge en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget, er danskerne ikke afvisende over for at skære ned i det ugentlige kødindtag. Undersøgelsen viser, at 26 pct. af befolkningen gerne vil spise mindre kød. Det er over 1.000.000 danskere.

Det, der vejer tungest, når danskerne overvejer at skære ned for kødforbruget, er sundheden. Derefter kommer hhv. hensyn til miljøet og dyreetik. Men uanset hvilke overvejelser og begrundelser der ligger bag, vil et nedsat kødforbrug gavne både os selv og miljøet.

Spis grønt-dag

Derfor er mit forslag, at vi indfører en ugentlig spis grønt-dag i alle offentlige institutioner. Det vil medføre, at mange flere danskere bliver opmærksomme på mængden af grøntsager i deres kost. Desuden vil det skære væsentligt ned på det samlede danske kødforbrug.

Fænomenet med kødfrie dage er ikke nyt. Den internationale kampagne ”Kødfri mandag” begyndte for mere end fem år siden og breder sig stadig til flere lande, herunder Danmark.

Således har flere af de største amerikanske universiteter, det israelske parlament, Knesset, og flere svenske skoler introduceret en ugentlig kødfri dag. Herhjemme har både Københavns og Roskilde Universitet indført kødfrie mandage. Det er et af de mest simple tiltag, vi kan tage, for både at styrke vores sundhed og skåne miljøet. At det offentlige desuden vil spare penge på madbudgettet, er kun en velkommen bonus.

Det økologiske Danmark

Økologi er også en vigtig faktor, når vi taler om en madrevolution, der skal være både bæredygtig og skal fremme folkesundheden. Derfor er jeg glad for at se en så ambitiøs plan fra regeringen som ”Økologiplan Danmark”.

I den er målet at fordoble det økologisk dyrkede areal i Danmark i 2020 i forhold til 2007. Her vil regeringen lade det offentlige gå forrest og omlægge disse arealer til økologi.

Det er en rigtig god idé. Danmark bør gå forrest som et bæredygtigt samfund og arbejde for et landbrug, der kan vokse og være konkurrencedygtigt uden brug af sprøjtemidler. Vi bør som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening arbejde for et 100 pct. økologisk landbrug. Vi bør fremme den økologiske planteproduktion som et bæredygtigt alternativ til den ressourcetunge kødproduktion. I produktionen af kød og mælk bør vi vende fokus og fremover satse på, at dyrene kommer på græs og er til gavn for naturen og planteproduktionen.

Lokale varer

Plantebaserede fødevarer og grøntsager er den type mad, som belaster miljøet mindst. Men hvis varerne skal transporteres over store afstande, mister vi miljøgevinsten. Det samme gælder i princippet for kød, men der er miljøbelastningen i forvejen meget høj. For frugt og grøntsager er miljøbelastningen og klimaaftrykket mindre, så derfor har transporten en stor betydning. Derfor bør vi satse på lokale og økologiske grøntsager.

Også her skal vi lade offentlige institutioner gå forrest. Regeringen har i ”Økologiplan Danmark” afsat 58 mio. kr. til omlægningen af de offentlige køkkener, hvor der hver dag bliver serveret 800.000 måltider. Det vil betyde rigtig meget for omlægningen af landbruget. I Københavns Kommune er de allerede godt i gang. I 2011 var over 75 pct. af måltiderne i offentlige institutioner økologiske, og målsætningen er 90 pct., inden vi går ud af 2015.

I Alternativet har vi den ambition, at Danmark skal være det bedste land for verden. Ved at tage både borgerne og de kriser, vi står med, seriøst, kan vi skabe en reel klimavenlig madrevolution. En madrevolution, der kan skabe bevidsthed om ikke kun den mad, vi samles om, men også om, hvorfor vi spiser den, og hvilke konsekvenser det har globalt og lokalt. En spis grønt-dag i det offentlige er et godt og konkret sted at starte.

Vi må tage ansvar og lederskab. Velbekomme.