Alvorlige interessekonflikter i Aarhus Kommunes valg af rådgivere
Vindmølleprojektet ved Vosnæs: Miljøvurdering præget af interessekonflikter
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Miljøvurderingen af vindmølleprojektet ved Vosnæs er præget af alvorlige interessekonflikter, som underminerer uvildighed. Faktum er, at de er ved at begå danmarkshistoriens største VE-skandalesag – som ikke giver nogen reel gevinst for miljøet, da det kun vil bidrage med 0,01-0,03% af CO2 besparelsen i Klimahandleplan 2030, men til stor skade for borgere, landskab og naturen.
Vi vil gerne fremhæve nogle centrale problemer i forbindelse med miljøvurderingen af de påtænkte vindmøller ved Vosnæs:
Aarhus Kommune har ved to lejligheder brugt ikke-uvildige miljørådgivere.
Både i kommuneplantillægget for vedvarende energi i 2019 og i lokalplanarbejdet for vindmøllerne ved Vosnæs i 2024-2025 har Aarhus Kommune valgt at benytte udviklerens tætte samarbejdspartnere, hvilket er problematisk.
I 2019 blev PlanEnergi hyret til miljøvurderingen af kommuneplanens tillæg for vedvarende energi. Problemet er, at den valgte rådgiver er tæt samarbejdspartner med udvikler i skandaleprojektet ”Motorvejsmøllene” ved Svindbæk året før, i 2018, hvor borgerne blev efterladt med både højere og mere larmende vindmøller end lovet. Borgerne er rasende.
Fast forward til 2025, hvor rådgivervirksomheden Urland er valgt af Aarhus Kommune til både kommunens og udviklerens miljøvurdering af vindmølleprojektet. Urland er igen en af udviklerens bonkammerater og en tæt samarbejdspartner gennem mange år - mindst otte store projekter. Faktisk har de har endda siddet med siden 2014 i Aarhus Kommunes borgerinddragelse, mens borgerne ved Vosnæs først blev lukket ind 5 år senere, i 2019.
Det bemærkelsesværdige er, at COWI blev valgt til at lave miljøvurderinger af de øvrige kommuneplantillæg, hvilket understreger, at der var tale om en enlig svale, da man valgte PlanEnergi som rådgiver til netop temaplanen for Vedvarende Energi. Hvorfor mon?
En af fordelen kan være at sløre problemer. PlanEnergi i 2019 at reagere på, at vindmølleprojektet ved Vosnæs overlappede med strandbeskyttelseslinjen, som er en forbudszone. PlanEnergi beskriver, at vindmøllerne “godt kan være der”, men ikke hvordan! Det krævede nemlig en lille justering.
Aarhus Kommune ventede hele fem år med at flytte det ”klemte” projekt ud af strandbeskyttelsen, så borgerne først i 2024 opdagede det snigangreb, der lå i støbeskeen på deres ejendomme; Hele 51 ejendomme skal nu tilbydes opkøb, da de ligger under 900 meter fra projektet. Samarbejdet med rådgiveren fungerer altså ’godt’, men bestemt ikke til borgernes fordel.
PlanEnergi glemte også Syddjurs Kommunes høringssvar i Miljørapporten – det høringssvar, hvor Syddjurs Kommune bad om en vurdering af den store udsigtsfredning ’Kaløvig ved Rodskov og Eskerod’ når vindmølleprojekt kun skulle ligge 600 meter væk. Det var et høringssvar på myndighedsniveau, men kom ikke med i rapporten. Kollisionen med fredningen blev sløret væk.
Samme list ser vi når vindmøllerne ved Vosnæs planlægges i et smukt herregårdslandskab. Det blev først lovligt i 2023. Men Aarhus Kommune og PlanEnergi har ignoreret herregårdslandskabet, og kollisionen med landskabsinteressen ”håndteres” i dag ved at Aarhus Kommunen forsøger at overbevise Miljøministeriet om, at landskabet ved Vosnæs ikke er ’særligt’. Men hvorfor modarbejder en kommune sin egen høje bevaringsstatus for et landskab og de nationale landskabsinteresser i området? Det er den omvendte verden.
Et sidste eksempel er, at PlanEnergi i 2019 ikke reagerede kritisk på, den manglende overholdelse af kommunens egne kriterier. Aarhus kommune tillader ikke planlægning af solcelleanlæg i bevaringsværdigt landskab, men man gjorde det alligevel ved Studstrup. Efterfølgende er landskabets status ved Studstrup blot justeret. Det skete i Landskabstemaplanen to år senere, så det ikke længere er bevaringsværdigt.
Vi ”glæder” os allerede til rapporten fra Urland.