Flere bør lægge sig i selen for at uddanne håndværkere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som medlemmer af Den Gamle Bys bestyrelse ved vi, at et museum også kan og bør ses som en virksomhed. For ved siden af at være det markante museum, som Den Gamle By vitterligt er, så er museet også en turismevirksomhed, en socialøkonomisk organisation, der arbejder med demente og børn med særlige behov – og en erhvervsvirksomhed, der uddanner håndværkere.

Da der netop nu er en stor museumsreform under opsejling, vil vi gerne slå et slag for, at museer anskues som de komplekse virksomheder, de rent faktisk er. Og vi vil her særligt slå et slag for uddannelse af håndværkere, hvor Den Gamle By er et af de museer, der er helt i front. I øjeblikket har museet ni lærlinge og elever inden for fagene tømrer, murer, maler, gartner, kok og skrædder.

I sin i alle henseender historiske nytårstale gjorde vores nu afgåede regent opmærksom på værdien af godt håndværk og på de vigtige funktioner i vores samfund, der kræver håndelag, kundskaber og uddannelse, og som i den grad fortjener vores respekt. Dronningen sagde: »Godt håndværk er en nydelse at opleve. At betragte en velbygget mur, at se på en blank og smukt malet væg, at beundre et møbel, hvor træet er behandlet med omsorg og indsigt, det fylder mig med glæde hver gang.«

Dronningen har fuldstændig ret, og vi har heldigvis mange dygtige håndværkere i vores samfund. Men vi har for få af dem, og vi uddanner alt for få til at løse samfundets praktiske gøremål i fremtiden. At klare sig med import af håndværkere fra f.eks. Østeuropa er ikke nogen holdbar løsning. Også i Polen skal toiletterne repareres, husene skal males, og tagstenene lægges. De kommer ikke herop og klarer det hele for os.

Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får hævet håndværkets anseelse og hurtigt kommer i gang med at uddanne flere håndværkere til at løse fremtidens efterspørgsel. Ellers kan vi meget let få et samfund, som fungerer langt dårligere end i dag. For det er jo ikke nogen selvfølge, at vi også har dygtige håndværkere i fremtiden. Og uden at skulle gå for meget ind i det politiske, så virker det helt relevant, når den nuværende regering i sit udspil om fremtidens folkeskole peger på, at vi skal have plads til flere praktiske fag for at give børnene en bedre forståelse af værdien af håndens arbejde og et bredere spektrum af valgmuligheder, når de skal vælge deres uddannelsesretning.

De senere år har vi set en akademisering af en lang række praktiske uddannelser, der ikke altid virker velbegrundet, og som kan være med til at fremmedgøre de unge fra det, som det egentlig handler om – at kunne skabe kvalitet med hænderne i kraft af stor faglig kunnen, alsidighed og evne til at improvisere og løse udfordringer. Som det også direkte fremgår af ordet, så ligger håndværket faktisk i hånden.

Det gode håndværk har en stor del af æren for meget af det, som Danmark er berømt for ude i den store verden. Dansk arkitektur, møbelkunst, design og madkunst ville næppe have den høje og efterspurgte kvalitet, som det har, hvis ikke det var funderet i en grundlæggende sans for det gode håndværk og på den frugtbare dialog mellem praktisk erfaring, teoretisk indsigt og æstetisk sans. Det samme gælder en lang række af de andre produkter inden for legetøj, elektronik og industri, som Danmark også er blevet verdensberømt for. De udspringer faktisk alle af en forståelse for form, materialer og kvalitet, som typisk er blevet til ved at stå og prøve sig frem i en garage eller et udhus. Tænk Lego, Grundfos, Danfoss og B&O. De har alle den fælles historie.

I Den Gamle By er arbejdet med bevaring af museets kulturskat af historiske huse årsagen til, at vi altid har prioriteret at have gode håndværkere. Mange forbinder især museer med deres samlinger. I et frilandsmuseum som Den Gamle By er rammen om samlingerne værdifulde bygninger, der er integreret i museumsoplevelsen. De kræver løbende vedligeholdelse, baseret på en grundlæggende viden om gamle materialer og håndværksmæssige indsigter. Hvis ikke museet løbende tog vare på de gamle håndværk, ville Den Gamle By gradvist forfalde og ville til slut ikke kunne eksistere længere.

Vi ved helt bogstaveligt, at gode håndværkere ikke kommer af sig selv. Derfor har museet siden 1988 uddannet lærlinge inden for fagene murer, tømrer, snedker og maler. Det sker i et frugtbart samarbejde med mestre uden for museet. Modellen er, at lærlingene tilbringer halvdelen af deres læretid i Den Gamle By og den anden halvdel hos en moderne mester ”ude i samfundet” for på den måde at medvirke til at fastholde dele af de traditionelle håndværk sammen med det moderne håndværk. De unge mennesker får en alsidig uddannelse, og resultaterne har været yderst tilfredsstillende med talrige medaljer til de nyuddannede svende. Således kan tømrerne både reparere et bindingsværk og montere gipsvægge, mureren kan både trække en gesims og støbe i beton, og maleren kan både lave dekorative ådringer og male store vægflader med plasticmaling.

Museets håndværkere pointerer gang på gang, at håndværket kun lever, når det bruges. Nok kan meget skrives ned, og filmdokumentation kan også være nyttig, men det er fremfor alt det daglige arbejde, der giver det håndelag og den fornemmelse for materialer, som er kernen i det traditionelle håndværk.

Siden 1998 har museet i samarbejde med en privat fond også løbende efteruddannet unge svende med ambitioner inden for deres fag. Fonden står for et substantielt løntilskud, og Den Gamle By sørger for, at de unge svende kommer under vingerne på en erfaren håndværker med mange års erfaring i Den Gamle By. Vi sørger for, at de får viden om deres fags historie, og ikke mindst får de erfaring med nogle af de teknikker og materialer, som ikke længere er gængse, men som fortsat er relevante, når huse fra før 1940 skal vedligeholdes og istandsættes. Derved sikrer vi, at relevante gamle teknikker lever videre, og samtidig er det godt at vide, at der rundt omkring er gode kandidater, når Den Gamle By en gang imellem skal mande op i den faste stab.

De senere år er Den Gamle By blevet meget yngre med murstenshuse, der er indrettet med butikker, kontorer og lejligheder, som de har taget sig ud i de seneste 50-60 år. Derfor har vi nu også elektrikere, blikkenslagere og vvs’ere, der forstår at lave elinstallationer, lægge skifer, lave tagrender og installere toiletter med både højt og lavt skyl. Alt sammen som det kunne være fra 1960’erne og frem til i dag – og naturligvis så det fortsat fungerer.

Det er museets håb, at vi kan finde modeller, så vi også på disse – og gerne andre – fagområder kan uddanne alsidige håndværkere, der både bærer det gamle i sig og samtidig er fuldt kapable inden for det moderne håndværk. Ikke mindst ved vi af erfaring, at et arbejde i Den Gamle By kan medvirke til at give håndværkerne en fagstolthed, der utvivlsomt er en helt afgørende faktor i arbejdet med at gøre de erhvervsfaglige uddannelser attraktive for unge mennesker.

For som dronningen også sagde i nytårstalen, så kræver håndværk »håndelag, kundskaber og uddannelse, og som i den grad fortjener respekt«. Sådan er det, og det skal vi alle blive bedre til at påskønne og understøtte.