Høje højhuse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Overtalelsen af politikere og borgere til at acceptere Højhuset på Mindet 6 følger den sædvanlige opskrift. Først laver vi et projekt, der er klar til at blive skåret til, så politikerne kan sælge projektet med forklaringen om, at de har reddet byen fra det værste.

Herefter inviterer vi udvalgte borgere på besøg, så vi kan fortælle dem, hvilke herligheder, de og byen går glip af, hvad de så kan fortælle pressen, der alt efter observans kan fremhæve kritik eller projektets fantastiske natur.

I forbindelse med fremvisningen vil så blive fortalt om, hvad allerede indslaget (11. maj.) postulerer, at der er tale om en opgradering af et ellers dødt område, hvor ingen mennesker vil komme, suppleret af fine billeder, hvor unge mennesker bevæger sig rundt eller henslængt betragter herligheder.

Hvis ikke det var en forfærdelig kliché, som gentages gang efter gang, så må man beundre, arkitekternes og bygherrernes (manglende) fantasi til at postulere produktets uundværlighed.

At det virker, synes at være uomtvisteligt, da det gentages gang på gang, og politikerne gang på gang bruger de samme argumenter, når de - efter at have overgivet sig til bygherrernes forsikringer og (minimale) tilpasninger af projektet - skal ud at forsvare det.

Så hedder det sig pludselig, at vores modstand har ændret projektet, så det er forsvarligt at stemme for det.

Hvis det nu tilfældigvis skulle vise sig, at politikerne holdt fast i, at projektet faktisk ikke egner sig til stedet, fordi det er for massivt, det genererer for meget trafik eller generer udviklingen af anden infrastruktur, så trækkes det økonomiske kort, og påstande om, at kommunen forhindrer bygherre i at udnytte rettighederne over det erhvervede areal, og der derfor vil blive stillet krav om kompensation, bliver borgmesteren blød i knæene, fordi kommunens pengekasse så bliver belastet, og endelig argumentet fra børneværelset: “hvorfor må han derhenne, når jeg ikke må”?

Nået så langt, bryder modstanden som regel sammen, og bygherren får sin tilladelse med de forudsete indskrænkelser. Her i form af en etage eller to skrællet af, så det bliver mindre end byens oprindelig tænkte vartegn ”Lighthouse”.

Ingen er rigtig glade med undtagelse af bygherren, men som politikerne siger:”Lad os nu se fremad”.

Således udrustet rulles næste projekt ud. Mit gæt er, at det vil blive placeret i Sydhavnen sådan ca. ved viadukten, der fører trafikken fra den kommende tunnel under Marselis Boulevard ned til havnen, eller der hvor Marselisborg renseanlæg ligger, når nu det nedlægges. Nur behändigkeit og den markedsdrevne byudviklingspolitik kræver endnu et offer.