Olav de Linde vil invitere til dialog efter modstand mod højhus på Aarhus Havn

Lige midt i det rå betonlokale står en stor hvid flamingomodel. Omtrent tre meter i bredden. Lidt kortere i længden. Over den står nærmest hele Aarhus Midtby udskåret. Ikoniske bygningsværker stiger op fra pladen. Rådhustårnet. Domkirken og dens spidse spir. Dokk1’s flade skildpaddeskjold.

Ved den ene langside tårner modellen af det omstridte højhus, Mindet 6, sig op. Manden bag projektet, den aarhusianske bygherre Olav de Linde, sidder og beskuer modellen. Ved hans side sidder direktøren for ejendomsselskabet, som bærer de Lindes navn, Esben Kjeldsen.

»Folk vil gerne være, hvor tingene sker, hvor der er puls. Ligesom nogen herhenne,« siger Olav de Linde og lader sin pegefinger kredse over modellen af Jyllands-Postens nye hus på havnefronten. Et bogstaveligt spytklat fra modellen af Mindet. Han fortsætter:

»Hvor der er let til infrastruktur og cykelsti. Offentlig transport. Derfor synes vi, det er rigtigt at placere et erhvervshus her. Vi har efterspørgsel efter det«.

Byggematadoren oplyser, at hvis de måtte, kunne de allerede afsætte en tredjedel af de erhvervslokaler, som højhuset skal rumme. Det er dog ikke uden modstand, at tårnet skal skyde op i den aarhusianske himmel.

Folkelig modstand

Da højhuset, som ligner tre Duploklodser, der asymmetrisk er stablet på hinanden, afsluttede sin offentlige høring i april, havde det modtaget 237 høringssvar. Markant flere end andre lokalplaner i Midtbyen.

»Vi blev overrasket over, at der kom så mange høringssvar. Især det sidste halvandet døgn før. Alle med samme fortegn, som desværre var negativt,« forklarer direktør Esben Kjeldsen.

Direktøren medgiver, at de i ejendomsselskabet ikke har været gode nok til at informere om projektet. Planerne indebærer nemlig ikke blot højhuset. Det indebærer et omkringliggende område, som skal gøre havnefronten attraktiv for den gængse aarhusianer – i hvert fald, hvis det står til mændene bag.

»Det som projektet giver til byen, så kan man diskutere højde og alle de ting – hvis det ikke kommer, vil det så overhovedet være attraktivt at bevæge sig ned i det her område af byen? Ville man opfylde kommunens vision og ambition om at få den rekreative forbindelse hernede? Og om at få havn og by til at mødes? Det vil man jo ikke,« siger Esben Kjeldsen.

Som svar på den folkelige modstand, som både husets højde og parkeringshuset foran Filmbyen har mødt, vil ejendomsselskabet derfor invitere en række borgere ind til såkaldte »folkemøder« i næste uge. Her vil de fremvise området og planerne flere gange dagligt til grupper på cirka 20 interesserede borgere.

»Vi vil gerne kalde ind til de her møder – ikke for at forklare vores uskyld, men for at forklare, hvad det er, vi gerne vil. Og så tror jeg egentlig folk finder ud af, at det her bliver sgu et fedt sted,« siger Olav de Linde.

Skueproces?

Når folk kommer med input til de her møder, er det så noget i helt realistisk vil gå ind og gøre noget ved?

»Altså nogle af knapperne er jo svære at dreje på, men noget af det, vi har lyttet utroligt meget til og arbejdet intensivt med, er jo bearbejdningen af p-huset,« fortæller Esben Kjeldsen.

Han referer til det runde parkeringshus, som tidligere har vakt stor debat fra både borgere og byrådspolitikere. P-huset skal ligge foran Filmbyens lokaler, hvor det er planlagt at opføre et milliondyrt kunstværk på dets facade. Det er derfor besluttet, at p-huset skal graves tre etager ned for kunstværkets synlighed. Seneste skud på stammen er at gøre p-husets tag tilgængelig for gående i gadeplan, så kunstværket kan ses fra dets tag.

»Vi har et p-hus, som vi har rullet rundt med som det uønskede barn, som vi har klemt ned i jorden pga. naboer. Vi har prøvet at gøre det bedste i ethvert henseende. Vi har været lydhøre, og det vil vi også gerne være i den sidste fase,« siger Olav de Linde.

Kan I godt se, hvis der er nogen, som siger at det bare er en skueproces? Så I kan sige, nu har vi talt med folk, så har vi vores ryg fri og kan fortsætte.

»Det kan jeg godt se, men nu er det også bare sådan, at det ikke er os, der i sidste ende tager beslutningen. Vi må erkende, at der er ting, som vi ikke har været dygtige nok til at fortælle, hvis man kan køre så meget kritik på et højhus eller p-hus. Men der er ikke rigtig nogen, som beskriver, hvad det giver samlet,« siger Esben Kjeldsen.