Klimaambitioner i Aarhus udfordres gevaldigt af afbrænding af træ

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Netop nu kæmpes et slag om biomassens fremtid i Aarhus. SF Aarhus har stillet forslag om udfasning af det kontroversielle brændsel, og det har ledt til heftige debatter i byrådssalen om, hvorvidt man kan kalde afbrænding af træ CO₂-neutralt, om byens klimaregnskaber er retvisende, og hvad der skal erstatte biomasse som varmekilde. Set fra vores stol bør Aarhus udfase biomasse hurtigst muligt og omstille til store varmepumper og geotermisk varme.

Så længe vi i Danmark afbrænder så massive mængder træ i vores el- og varmeforsyning, som vi gør i dag, kan vi ikke med nogen ret kalde os et grønt foregangsland.

I Aarhus står hvid røg døgnet rundt op af den enorme skorsten ved Studstrupværket. Lige foran øjnene på borgerne, midt i den ellers smukke udsigt over bugten. På samme måde udledes CO₂ fra afbrænding af biomasse fra Lisbjergværket og andre mindre varmekraftværker. Og udledning fra biomasse tælles som CO₂-neutralt. Det har derfor pyntet gevaldigt på bundlinjen i Aarhus og resten af Danmark, at der har været satset massivt på biomasse i omstillingen væk fra især kul. Så massivt, at biomasse aktuelt udgør omkring to tredjedele af den vedvarende energi i Danmark, hvoraf omkring halvdelen importeres fra udlandet. Problemet er, at det meste biomasse kun er CO₂-neutralt på papiret.

For at biomasse er bæredygtigt, kræver det bl.a., at der plantes nye træer i de områder, man importerer biomasse fra, hvilket ikke altid er tilfældet, og at CO₂-optaget fra de nye træer er mindst lige så stort som fra dem, der bliver til træpiller. Og det er det ikke før efter mange år. År, vi ikke har, hvis vi skal afværge de værste konsekvenser af klimakrisen. Selv om skiftet fra kul til biomasse er den letteste løsning og i dag er big business med mange interesser, låser det os fast til en fortsat forbrændingsteknologi og en afhængighed af en ressource, der hurtigt vil blive knap.

I Aarhus kaldes biomassen for bæredygtig. Og ret skal være ret – den overholder gældende certificeringer, men ingen steder er der CO₂-beregninger, der påviser den påståede bæredygtighed. Er biomassen f.eks. restprodukter fra tømmerproduktion, eller kommer den fra rene energiplantager? Er træet FSC-certificeret og dermed dokumenteret ikke-ødelæggende for skovområder, arbejdstagere og oprindelige folk? Fænomenet CO₂-neutral biomasse er en regnearksøvelse. Energistyrelsen erkender, at den reelle CO₂-udledning ved afbrænding af træbiomasse klimamæssigt befinder sig et sted mellem tæt på CO₂-neutralitet og fossil energi. Lad os derfor stoppe med at bilde hinanden ind, at biomasse er bæredygtigt!

På trods af at Klimarådet længe har anbefalet, at biomasse, der udleder CO₂, pålægges en CO₂-afgift, er der i dag ingen afgifter på forurenende afbrænding af træ. Og biomasse kan kun kaldes bæredygtig pga. en regnemodel, der tilsiger, at afbrænding af træ ikke udleder CO₂ i Danmark, fordi der plantes nye træer f.eks. i Litauen og i North Carolina. Kan vi være sikre på, at disse lande planter træerne, og hvilke klimamålsætninger har landene? Og når biomasse kategoriseres som vedvarende energi, kan det undre, da vedvarende betyder evig energikilde. Som vind, der blæser året rundt. Ikke som et træ, man fælder og erstatter med et nyt, og som ikke absorberer samme mængde CO₂ før efter en lang årrække.

Og så skylder vi at nævne, at biodiversitetskrisen heller ikke gavnes af, at der rejses industriskov med intensiv skovdrift. Det er ikke en farbar vej. Biomassen må kun være en trædesten, og nu skal vi videre. Løsningen er et puslespil af ægte vedvarende energikilder, der tilsammen skaber forsyningssikkerhed. Et puslespil, vi er godt på vej til at lægge. I nærmeste fremtid er lokal biomasse måske stadig en mindre brik, men udenlandsk biomasse er helt udfaset. Og senest i 2030 skal vi sætte os fri fra at brænde træ af i Aarhus.

Eksperter skønner, at Danmark burde opgøre omkring 10 mio. tons CO₂ mere per år som følge af afbrændingen af biomasse. Gjorde vi det, ville Danmark udlede 15 pct. mere CO₂. Indtil der ligger en plan for udfasning, bør det i det mindste være sådan, at en spade kaldes for spade. Biomasse udleder CO₂, og det bør indgå i klimaregnskabet både i Aarhus og alle andre steder i Danmark. Vi bør bruge biomassen med omhu, pålægge den afgifter og supplere de officielle CO₂-opgørelser med et biomasseregnskab.