Borgerne bør have mere at sige

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som borgere er vi optaget af det nære omkring os, og hvordan den store verdens udvikling påvirker os. Vi er ikke fag-faglige, men betragt os som borger-faglige, der i første omgang reagerer intuitivt på påvirkninger. På den ene side dem, som er skabt på globalt plan som klimakrisen og coronapandemien, og på den anden side dem, som skabes lokalt af politikere, byudviklere, osv. Den ”faglighed”, som kommer fra os borgere, har fag-faglige, udviklere, politikere brug for. Det ses tydeligt i Aarhus, hvor vi er mange, der er uenige i den byfortætningsstrategi, som byrådet fører. Der tænkes for lidt på betydningen af menneskevenlige miljøer, hvor plads til naturen kan spille en langt større rolle, end den gør nu. Bykulturen – i midtbyen og i forstæderne uden for ringgaden – har brug for bynaturen. Den er mindst lige så vigtig som bykulturen.

Vi har brug for som by, at vi nærmer os hinanden noget mere. Det er nødvendigt at inddrage bredere helt nede på mikrolokalt plan for at fange borgernes holdninger og ikke mindst at motivere dem for ændringerne i deres lokalområder. Uanset om det skyldes helt lokale beslutninger, eller det skyldes globale beslutninger. Det er måske bøvlet, men det er værd at tage alvorligt og værd at give tid. Politikerne vil gerne, og det er dejligt at se, at forvaltningen øver sig på at sætte gang i borgerinddragelsen. Når det så er sagt, er der stadig nogle høje trappetrin at betræde, før vi har et bredt fælles fundament.

Digital borgerinddragelse er for alvor kommet på mode i coronatiden, men det er langtfra nok at borgerinddrage på denne måde: Det kunne vi se, da der digitalt i en uge blev borgerinddraget i slutningen af april angående fremtidens anlægsplan i kommunen. Jo, idrætsforeningerne havde fået aktiveret deres medlemmer til at stemme på haller forskellige steder i lokalområdet, men de mange mere uorganiserede borgeres stemmer blev tydeligvis ikke aktiveret. Man kunne stemme andre borgeres forslag ned og prioritere mellem nogle ikke helt klare udsagn. Se, her mangler der noget offentlig debat, hvor borgerne dels kan udfordre hinandens forslag og få præciseret, hvad der er på spil fagligt set. Og dels kan være i dialog, inden man når til afstemninger. Der er ikke grundlag for at konkludere noget reelt om, hvad flertallet af borgerne mener, kommunen skal bruge 5 mia. kr. på de kommende år! Vi deltog selv med forslag angående anlægsplanerne digitalt, men kan have fornemmelsen af, at vi legitimerer en borgerinddragelse, som har karakter af skindemokrati. Vi vil ikke deltage, hvis ”stregerne allerede er slået på papiret”, som vi har set i flere sager f.eks. på Grundtvigsvej og Rolighedsvej. Det sætter os automatisk i en forsvarsposition, hvor vi nemt kommer til at sige nej. Det er ikke er frugtbart for nogen, borgerne mister motivationen og det er ikke demokratisk.

Så mere ”forsamlingshusaktivitet” i form af fysiske borgermøder, spændende måder at formidle og aktivere på, derude hvor det foregår, er vigtigt. Hvad mener de ude i børnehaverne og på plejehjemmene? Hvad mener de på ungdomsuddannelserne? Hvad med medarbejderne i erhvervslivet? Også selv om man må vente lidt på, at coronarestriktionerne letter. Vi tror, kommunen skal bruge mange strategier for at nå bredere ud. Det er helt ikke gjort på en gang: Der skal høstes erfaringer og lyttes til erfaringer fra andre kommuner. Der skal mod til at miste fodfæste en stund for så at lande beriget på indsigter og motivation igen. Borgerting nævnes ofte som en mulighed: Det giver politikere en fornemmelse for, hvad borgerne vil være med til. Men det får ikke resten af borgerne til at føle sig involverede, så derfor er det nødvendigt med mange tiltag nedefra og op i mange sammenhænge.

Vision Kongelunden optager mange borgere. Bynaturen i området er en kultiveret natur med elementer af vildnatur indimellem. Det gør den nem at tilgå – det er nemt at bevæge sig rundt. Jo, der er hegn, som kan brydes ned, men i dette område færdes rigtigt mange mennesker, der nyder skoven, som den fremstår nu. Børnehaver, skoler, fitness-folk, motionsløbere og bare almindelige gå-en-tur-borgere er i høj grad tilfredse med det, som er. Her vi vil gerne slå på tromme for, at alting ikke rettes til, arrangeres, skiltes med, ”tygges igennem” og nærmest ”suttes på” som et bolsje: Det tager altså noget af smagen! Vi borgere har måske nemmere ved at se kvaliteterne i det bestående, for vi tænker ikke bare i ”oversættelse” eller bearbejdning af naturen. Og vi tænker heller ikke i vækst for enhver pris. Vi kan hurtigt blive grebet af det, når vi bliver bedt om at komme med forslag, men er det egentlig det, vi altid vil? Nej, vi vil også noget andet.

Der skal være plads til idræt i området syd for Aarhus omkring stadion, Cyklebanen og Væddeløbsbanen, også til fornyelse. Der er mange udfordringer – bl.a. skal vi undgå at inddrage eksisterende skov, der skal være balance i bygninger og anlæg og det landskab, de ligger i, og den måde man kommer til dem på fra byen. Overgangen ind til området er smuk, fordi den helt simpelt består af natur: træer, historiske diger og høje og grønt krat: Et godt eksempel er parkeringspladsen ved Jyllands Allé op mod Cyklebanen og skovstykket ved Arena-området. Og – ikke mindst – skal vi sikre en bæredygtig infrastruktur, som er en forudsætning for fornyelsen af området.

Der skal ikke være flere parkeringspladser, ikke bredere og flere veje ind i området. Men vi foreslår en radikal nytænkning i shuttle-transport, kollektiv trafik og plads til cyklende og gående. Her er muligheden for at tænke stort. Hop på en klimavenlig bus og kør med – også selv om det er en stor investering på den korte bane. Fordi det er her, muligheden for virkelig at tænke langsigtet er til stede. Ligesom man på aktiemarkedet står sig bedst ved at tænke langsigtet for mest sikkert at spare op til sin pension, således ”sparer” vi også bedst op til fremtiden for vores børn ved at passe godt på bynaturen og bykulturen.

Bynatur og bykultur skal være viklet ind i hinanden; der er grænser for tæthed, der er brug for grønne områder, plads og træer. Lad borgernes stemmer blande sig i højere grad, og lad dem blive taget alvorligt for det vigtige input, de har: det ikke-fag-faglige, det intuitive og motivationen til at tage lokale og globale udfordringer op. I samarbejde med dygtige fagfolk og politikere vil det være et fantastisk udgangspunkt for at udvikle bynaturen og bykulturen til en sund og grøn velfærd. Det her handler om værdier.