Social kontrol skal rives op ved roden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Min søster måtte ikke gå ud med sine veninder. Min søster skulle være tildækket, helst med burka, før hun måtte gå ud. Min søster måtte ikke få kørekort. Der var rigtig mange ting, min søster ikke måtte.«

Sådan siger Ali Al-Mashihadi i Station 2-dokumentaren ”Min livsfarlige familie” den 13. februar 2020 om faderens kontrol over hans dengang 21-årige søster. En kontrol, der sidste år kulminerede i et drabsforsøg, som Alis søster kun lige knap overlevede.

I dag, på kvindernes internationale kampdag, er det vigtigt at dvæle ved de ligestillingsudfordringer, vi kæmper med i dagens Danmark. Og endnu vigtigere; hvordan vi kan overvinde dem. Ét af de allervigtigste ligestillingsproblemer, der eksisterer i Danmark lige nu, er den massive sociale kontrol, nogle minoritetskvinder lever under.

Typisk er det familiens mandlige overhoved, der opretholder en streng kontrol over familiens kvinder. Vælger hvilket tøj, de må gå i. Vælger, hvem de må være kærester med. Nægter dem at arbejde eller tage en uddannelse. I mange tilfælde går den psykologiske magt over familien hånd i hånd med vold og trusler om vold. I Ali Al-Mashihadis familie gjorde faderen klart, at hvis Ali, hans mor eller søster sagde noget til nogen, f.eks. gik til kommunen, ville han dræbe dem alle sammen.

Det er ofte ikke nok “bare” at hjælpe kvinderne ud af voldelige forhold, for i mange tilfælde vil den voldelige mand fortsætte sin adfærd over for andre. Vi skal også tage fat om essensen af problemet; den stærke, undertrykkende, patriarkalske kultur, der findes i nogle minoritetsmiljøer. Vi skal naturligvis styrke vores exitprogrammer, men vi må ikke glemme ophavet til problemet.

Derfor bliver vi nødt til at vende vores sociale indsatser på hovedet. Vi skal i langt højere grad gå målrettet efter at pille den stærke, patriarkalske kultur i minoritetsmiljøerne fra hinanden; at rive den sociale kontrol op ved roden. Vi skal målrette behandling til voldsudøverne. Tage fat i tabuer. Og så skal vi garantere, at en familie i Aarhus aldrig skal vente mere end tre måneder på at få hjælp.

Ali Al-Mashihadis søster, Zahraa, overlevede med nød og næppe faderens knivoverfald, og de to søskendes far har fået en fængselsdom og er nu ikke længere en del af deres liv. Men de lever videre med de fysiske og psykiske ar, deres turbulente familieliv har medført. Og alt for mange minoritetskvinder lever dagligt videre med dødstrusler, vold, overvågning og ekstrem kontrol over deres krop, deres følelser og deres relationer til andre.

Det er vores ansvar som samfund at eliminere både vold og kontrol. Kvindernes internationale kampdag både må og skal minde os om det ansvar og den handling, det kræver at tage ansvaret på os.