Ghettoloven rammer de fattigste
Til gengæld er det svært at se, hvordan loven er et opgør med parallelsamfund.
Loven, der rummer aftalen om indsats mod parallelsamfund – eller ghettoloven i folkemunde – er et år gammel. Den 1. december fik vi ghettoliste nummer to under den nye lov. Men vi er ikke kommet nærmere en opklaring af, hvad aftaleparterne mener, der skal gøres for de mange mennesker, som tvinges til at flytte fra deres hjem, og de endnu flere, der får svært ved at finde en bolig, de er i stand til at betale.
Enhedslisten har hele tiden prøvet at få svar på, hvor mennesker med de laveste indkomster skal bo, når de almene boliger bliver solgt og revet ned. Det mangler vi fortsat et ordentligt svar på. Et knap så fyldestgørende svar er, at der med ghettoplanen bliver bygget flere almene boliger, end der forsvinder. Det er for så vidt korrekt, med huslejeniveauet for nybyggeri er markant højere i forhold til de boliger, der forsvinder. Et ordentligt svar mangler fortsat.
Problemet har vist sig endnu større end først antaget. En afledt konsekvens af ghettoplanen er nemlig, at der flere steder er indført fleksibeludlejning – dvs., at ressourcestærke kommer forrest i køen til en bolig – altså på bekostning af de mindre ressourcestærke. Det er sådan set ikke ufornuftigt ud fra en kommunal og boligforeningsbetragtning.
Tiltaget må sådan betragtes som en slags nødværge over for ghettoloven og en måde at forhindre, at endnu flere boliger står til frasalg og nedrivning. Samtidig med at der bliver fjernet billige boliger, så bliver det endnu sværere for mennesker med lave indkomster at komme i betragtning til de tilbageværende billige boliger.
Vi har efterhånden set flere historier om helt almindelige mennesker med helt almindelige indkomster og jobs, der bliver afvist til at få en almen bolig, fordi de tjener for lidt.
Vi må bare konstatere, at som tiden går, bliver vores spørgsmål mere og mere relevant og pressende. Hvor skal folk bo, hvis de ikke har høje indkomster?
Ghettopakken skulle gøre op med parallelsamfund – noget som adskillige forskere i øvrigt har sagt ikke giver mening at snakke om i en dansk kontekst. Opgøret er, som det ser ud nu, endt med at fjerne billige boliger til fordel for dyrere og sætte en stopper for, at mennesker med lave indkomster kan få lov til at flytte ind i billige boliger. Det er svært at se, hvordan de her tiltag skulle være et opgør med parallelsamfund. Ghettoloven rammer de fattigste uden at hjælpe dem.