Ikke alle Djurslands gymnasieelever søger mod storbyerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I den politiske debat er et af de helt store temaer dette efterår, hvorvidt der skal være større styring af, hvilke gymnasier eleverne må søge. Motivet er at sikre, at de små omegnskommuner stadig kan bibeholde deres gymnasiale uddannelser. Midlet er at tvinge elever ind på deres lokale gymnasier via forskellige kriterier centralt bestemt og håndteret regionalt.

Erhvervsgymnasierne – Teknisk Studentereksamen (HTX) og Merkantil Studentereksamen (HHX) – er ikke en del af denne debat, hvilket kan forklares ved, at disse uddannelser historisk set ikke har været en del af de regionale fordelingsudvalg, men i stedet agerer 100 pct. på de markedsvilkår, som de seneste to årtiers uddannelsespolitik har lagt op til.

VID Gymnasier – som har en HHX-afdeling i Rønde og en større afdeling med såvel HTX som HHX i Grenaa – indgår derfor ikke i fordelingsdebatten, men kigger man på ansøgertallene til disse gymnasiale uddannelser, er der ikke grund til bekymring på Djursland: Mange af Djurslands unge vil gerne tage deres gymnasiale uddannelse lokalt på Djursland.

Således kan VID Gymnasier i Grenaa i år glæde sig over det bedste ansøger- og optagetal siden 2015: Såvel HHX som HTX er således populære uddannelser i Grenaa med i alt 170 ansøgere i 2019. Der er jo også langt til storbyerne fra Djurslands snude, kunne man så sige, så konkurrencen er ikke så hård. Og ja, det er nok rigtigt, selv om Grenaa Gymnasium oplever denne konkurrence som et problem jf. en artikel i JP Aarhus den 7. september 2019. Herudover kommer mange af eleverne – op mod halvdelen – fra hele landet til VID Gymnasiers college-uddannelser i Grenaa, hvilket er sidestykket til de almene gymnasiers kostskoler.

Rønde – derimod – ligger geografisk et sted, hvor eleverne let og ubesværet kan tage utallige busruter og nu også fra omegnsbyerne letbanen ind mod Aarhus og de mange store uddannelsesinstitutioner her. I den kontekst er det bemærkelsesværdigt, at VID Gymnasiers HHX-afdeling i Rønde fra 2017 til 2019 har oplevet en elevfremgang på lidt over 100 pct. Det betød, at uddannelsen havde flere ansøgere på førsteprioritet ved ansøgningsfristen i marts end det lokale STX-gymnasium – nemlig 91 mod Rønde Gymnasiums 83.

Hver og en af de 91 ansøgere på HHX i Rønde er fra lokalmiljøet – heraf kommer knap 35 pct. fra vestlige del af kommunen, der jo ligger i skarp konkurrence med de aarhusianske gymnasier, hvilket også bliver omtalt i ovenstående artikel. Ydermere er en del af eleverne på HHX i Rønde bosiddende i Aarhus Kommune – primært Skødstrup/Løgten, men også i Skæring og Egå.

Så spørgsmålet er, om det er den eneste rigtige metode fra centralt hold at styre elevernes søgning. Ovenstående viser i hvert fald et lidt andet billede af det gymnasiale søgemønster på Djursland; det fortæller, at rigtigt mange unge – flere end artiklen i JP Aarhus 7. september 2019 giver udtryk for – er glade for og søger de gymnasiale uddannelsesudbud på Djursland – så glade, at der også kommer elever udefra til de mange college- og kostskoletilbud på såvel HHX, HTX som STX. Men ovenstående ændrer ikke på billedet af, at vi på Djursland har små gymnasiale enheder, der er sårbare over for udsving i demografi og søgemønstre. Dette billede kan en større statslig styring imidlertid ikke ændre på.

Måske er løsningen i stedet i samarbejde at være skarpe på, hvad vi kan på Djursland, som de ikke kan i storbyerne, for ovenstående tal viser jo, at vi kan et eller andet, som gør, at en del unge bliver her for at tage deres ungdomsuddannelse.