Man kan ikke drive et sygehus i verdensklasse på et sparebudget
Det er et spørgsmål om prioritering. Hvis man vil have et sundhedssystem i verdensklasse, kræver det flere penge. Ellers må man lade være med at sige, at det er ambitionen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Et sundhedsvæsen I verdensklasse har igennem mange år været et sundhedspolitisk mantra.
Det er blevet sagt så mange gange af så mange forskellige politikere på tværs af partier over så mange år, at vi efterhånden må tro på, at det er den oprigtige vision for vores sundhedsvæsen: et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Et sundhedssystem i verdensklasse har hospitaler i verdensklasse. Hvis man har hospitaler i verdensklasse vil det betyde, at det bedste hospital I Danmark må være blandt verdens bedste hospitaler – eller det må vel være visionen, at det bedste hospital i et sundhedssystem i verdensklasse er blandt verdens bedste. Et supersygehus!
Nu er det sådan, at Danmarks bedste hospital (ifølge Dagens Medicin), det nye supersygehus Aarhus Universitetshospital (AUH), skal spare flere hundrede millioner kroner.
Vi skal spare (igen) i et sundhedsvæsen, der gennem en årrække er blevet systematisk underfinansieret med 1 mia. kr. årligt.
Når man skal spare så mange penge, er det ofte en god idé at sammenligne sig med ligesindede for at se, hvordan de bruger deres penge, og hente noget inspiration til besparelserne.
Det vil være urimeligt at sammenligne sig med verdens bedste hospital, så lad os tage nummer seks på Newsweeks seneste liste: Massachusetts General Hospital i Boston, USA (MGH). Det har også nogenlunde samme størrelse, dvs. ca. 1.000 sengepladser, hvilket gør sammenligningen lidt nemmere.
Derudover er det derfra, en stor del af inspirationen til vores styrkede akutberedskab kommer fra, så det er et hospital, vi gerne vil gøre det lige så godt som på flere punkter.
Lad os kaste et blik på, hvor meget de producerer pr. år på verdens sjettebedste hospital sammenlignet med AUH:
MGH ser en del flere ambulante patienter – 1,5 mio. mod 0,8 mio. – og de ser flere patienter i deres skadestue –109.000 mod 49.000 på AUH. Til gengæld håndterer de færre fødsler, ca. 3.800 mod 5.000, har færre indlæggelser, 50.000 mod 97.000, og udfører færre operationer, 42.000 mod 87.000, end på AUH.
Ud fra de tal er det ikke helt urimeligt at antage, at AUH’s budget med de nye besparelser bør ligne MGH’s, hvis AUH skal spille i verdensklasseligaen.
Alle de kliniske aktiviteter på MGH driver de med ca. 24.000 personer ansat og en årlig omsætning på 23 mia. kr. Det er en anelse mere, end man vil bruge på at få AUH op i samme liga.
Ambitionerne er der, men det kniber lidt med midlerne, da man på AUH forventes at være i samme liga og producere nogenlunde det samme som på MGH, men man skal gøre det med ca. 9.000 ansatte og med et budget på ca. 7 mia. kr. – altså ca. en tredjedel af de midler, som man bruger på MGH, eller 16 mia. kr. mindre årligt.
Et godt hospital drives af dygtige klinikere, men for at være i verdensklasse skal man drive forskning på højeste niveau.
Hvis man kigger på forskningsaktiviteten på AUH, blev der udgivet ca. 2.000 videnskabelige artikler i 2018.
Det er mange og faktisk ikke så ringe (man fristes til at sige verdensklasse), men i samme år blev det udgivet ca. 8.000 på MGH. Til at drive denne aktivitet har MGH et forskningsbudget på ca. 6 mia. kr. årligt, det vi sige næsten det samme som AUH’s driftsbudget.
Det er ikke ligetil at finde forskningsbudgettet for AUH, men det er næppe i nærheden af MGH’s budget og nok også langtfra en fjerdedel af budgettet, som forskningsaktiviteten ellers burde afspejle.
Nu er AUH brugt som eksempel i ovenstående, men det samme billede vil nok tegne sig, hvis man sammenlignede et af landets andre universitets- eller regionshospitaler med verdensklassehospitaler af tilsvarende størrelse.
Alle de ovenstående tal er nemme at finde, og man burde tro, at hvis man virkelig mener, at vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse, så ville der følge midler med, men nej.
Vi skal spare (igen) i et sundhedsvæsen, der gennem en årrække er blevet systematisk underfinansieret med 1 mia. kr. årligt. Forskellene er så store, at forskelle i organisation og sundhedsvæsen ikke alene kan forklare en budgetforskel på 16 mia. kr. mellem AUH og MGH.
Det er et spørgsmål om prioritering. Hvis man vil have et sundhedssystem i verdensklasse, kræver det flere penge. Ellers må man lade være med at sige, at det er ambitionen. Så skal man sige, at vi gerne vil have et ”rimelig godt” sundhedssystem med sygehuse, der ”slår an”.
Man kan nemlig ikke drive et verdensklassesygehus på et sparebudget.