Pas på, nu kommer der tog

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Som lokalredaktør på JP Aarhus har man jo det privilegium at kunne fylde avisens spalter med, hvad man har lyst til. Det ser man et eksempel på i JP Aarhus lørdag d. 27. april, hvor redaktøren under overskriften: ”Pas på. Der kommer (vistnok) tog”, bruger spalteplads til en klumme eller en leder om letbanens påbegyndelse af kørslen på Grenaabanen m.m. Der skydes med spredehagl om både nye trafikproblemer, driftsvanskeligheder, manglende toiletter m.m.

På fotoet ligner han godt nok en meget ung mand, men det kan jo være et gammelt foto, for han skriver som en gammel, sur mand, og det er jo ellers det privilegium, folk i min alder har.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt redaktøren har prøvet enten at skrive et humoristisk indlæg eller en artikel på faktuelle forhold. Hvis det er det første, vil jeg foreslå et kursus i humor eller blot læsning i bøger af f.eks. Finn Søeborg eller Møllehave. Hvis det er alvorlig ment, så synes jeg, at han skulle sætte sig ind i sit stofområde, så læserne kunne få en ordentlig orientering om de virkelige forhold, for det gør han jo ikke. Det, han skriver, er i min optik noget vrøvl.

Det kan jo ikke skjules, at redaktøren altid har været indædt modstander af letbaneprojektet i Aarhus. Han har altid set det negative eller har fundet luppen frem for at finde et hår i suppen. Det må til gengæld være et irritationsmoment for ham, at banen trods alt fragter tusinder af tilfredse kunder hver dag.

Hvad det til gengæld ikke har været muligt, er at få et redeligt og seriøst forslag fra redaktøren til en alternativ løsning på et stort trafikalt problem i Aarhus: Hvordan udvikler vi nye byområder omkring byen, og ikke mindst hvordan pendler vi folk frem og tilbage? Han drømmer om nogle luftige idéer om elbusser eller lignende, men de dur jo ikke til den form for trafik, som der her er tale om. Både med hensyn til afstande, kapacitet, komfort og ikke mindst sikkerhed for en fremtidig betjening af nye byområder.

Aarhus har kæmpe udfordringer med stor tilvækst og infrastrukturelle udfordringer. På det område må vi derfor sammenligne os med København. I København tager man helst ikke sin bil med ind i byen, man tager S-toget. Man kører fra Hillerød til Køge uden toiletter i togene.

Det er ikke sikkert, at der bliver færre biler i gaderne efter letbanens etablering. Det er der aldrig nogen, som har påstået. Man kan til gengæld minimere den fremtidige stigning af biler på indfaldsvejene, og det er et væsentligt argument.

Det er bestemt ikke uproblematisk at bygge et så stort projekt ind i en eksisterende bystruktur. Derfor sker der bestemt også fejl. Svinget ved Nørreport er konstrueret forkert og minder lidt om den hedengangne baljebane i Tivoli i København. Det skal naturligvis laves om en dag. De anvendte master med deres ophæng og spoler er grimme. Det er det, som arkitekter kalder en rigtig ingeniørløsning. Det skal gøres bedre fremadrettet. Der vil jeg give redaktøren ret, men jeg nægter at tro, at han har været et smut i Bratislava – inden fløjlsrevolutionen. Jeg tror nu heller ikke, at han har været et smut ude på Djursland, hvor masterne er væsentlig mindre synlige og ikke skæmmer landskabet mere end så meget andet.

Underlig nok aner man redaktørens drømme om tiden før letbanen med bomme, som gik ned langs Kystvejen i en uendelighed og med lange ventetider til følge. Eller drømmen om dieselosende tog med dårlige adgangsforhold til gangbesværede. Men det kan da vel ikke passe, at det er det, han længes efter.

Det har været en usædvanlig hård fødsel med at etablere letbanen. Jeg beundrer de folk, som har holdt ved og fik gennemført projektet. Det har været en kæmpepræstation.

Når man ser, hvor mange myndigheder og styrelser der har blandet sig i sagen, og som alle har skullet bekræfte deres uundværlighed, er det et mindre mirakel, at man er kommet i mål.

Der er ingen journalister, som har magtet at gå bag om sagen, og slet ikke i den lokale presse. Det kræver jo tid, interesse og indsigt, og det har ikke været til stede.

Sandheden om tilblivelsen af letbanen er ikke blevet skrevet. Den startede for mange år siden, hvor Trafikstyrelsen af politikerne fik til opgave at udforme retningslinjer for drift af letbaner. Det gad de ikke! Sådan nogle baner har vi ikke i Danmark, var reaktionen. Det var for besværligt. De fik en påtale, da der ikke skete noget. Siden da har Trafikstyrelsen været fodslæbende i en sådan grad, at man tror, det er løgn. Banedanmark, som jo også er involveret, er jo heller ikke kendt for at ride den dag, de sadler! De er bl.a. årsagen til, at der ikke kan etableres halvtimesdrift til Grenaa før om et halvt år (om Gud vil).

Først i maj måned 2016 lå der en vejledning fra Trafikstyrelsen om etablering af letbaner i Danmark. Det var samme år, som man oprindeligt havde ønsket en indvielse. Så er det jo ikke så underligt, at det er umuligt at vide, hvordan man skal gebærde sig. Trafikstyrelsen har ikke villet agere som rådgiver eller vejleder, men har brugt princippet: Dur ikke, væk! I Tyskland, som jo har mange letbaner, omfatter sikkerhedsreglementet ca. 30-35 sider. I Danmark fylder det 130-150 sider. Hvorfor?

Trafikministeren igangsatte en undersøgelse af forløbet om godkendelsesproceduren, men kun i relation til letbanen, ikke til Trafikstyrelsens håndtering af sagen. Meget smart. Så kom ministeren jo heller ikke selv i fedtefadet!

Tænk, hvis JP Aarhus havde kunnet afdække en sådan historie. Men som sagt, det har man ikke evnet.

Nu kan vi så håbe, at de mange mennesker, som bor langs den nye letbane, bliver glade for den. Naturligvis gør de det. Spørg bare i Odder. Selvfølgelig vil der blive tale om forsinkelser og aflysninger i starten, for det er kompliceret at drive en intens jernbane på en enstrenget strækning. Så må redaktøren – hvis han da tør bevæge sig over i toget – gøre som en af de to personer, som i sin tid var på vej til Grenaa i tog.

Den ene gør sig lystig og siger på et tidspunkt:

»Nu befinder vi os i det yderste Mørke.«

»Det er da ikke så underligt,« genreplicerer den anden,

»Du var jo ude at tisse i Løgten.«

Tillykke til de mange, som igen kan tage toget.