Flere vindmøller i baghaven?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

”Flere møller i baghaven”.

Med dette slogan forsøger Dansk Energis Kristin van het Erve at fremme en fortsat udbygning af vindmøller på land, skønt man kan dokumentere, at havmøller producerer 60 pct. mere energi per megamølle. Endnu vigtigere er, at havmøller dækker næsten dobbelt så mange af årets timer med brugbar elenergi som landmøller og med samme prismæssige understøttelse som landmøller, i dag ca. 13 ører per produceret kWh.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget i 2018 da også vedtaget at bygge tre nye vindmølleparker på havet, en vedtagelse, som Dansk Energi nu økonomisk prøver at underløbe ved at foreslå flere landmøller.

Møllernes produktion afhænger selvfølgelig af vindhastighed og det antal timer, hvor det blæser. Når det blæser særligt kraftigt, bliver der imidlertid overskud af vindmøllestrøm, som så må nødeksporteres til meget lave spotpriser. Det betyder, at allerede etablerede landmøller taber indtjening i perioder med kraftig blæst. Havmøller, der til gavn for elforsyningen leverer el i længerevarende perioder, taber også indtjening i de korte perioder, hvor landmøllerne overfylder markedet.

Det er simpelthen økonomisk kontraproduktivt at overfylde elmarkedet i 10 pct af årets timer frem for at tilstræbe en så jævn elforsyning som muligt. Det har sagkundskaben for længst fastslået. Professorer fra Københavns og Ålborgs universiteter i samarbejde med energispecialister fra industrien anbefalede i Klimakommissionens rapport fra 2010, »at de fleste vindmøller skal ud på havet«.

Alligevel er det lykkedes vindmølleindustrien at gennemtvinge opstilling af flere møller på land, således at der ifølge Danmarks Statistik i dag er otte gange så mange megamøller på land som på hav.

Hvordan er det gået til?

Under henvisning til, at landmøller var billigere at opstille, har man narret politikere og befolkning til at satse på landmøller. Da landmøller samtidig producerer mindre el end møller på havet, kunne industrien sælge flere møller, når de stod på ineffektive vindlokaliteter på land end på de mere fritstående havplaceringer.

Det må frarådes at opstille flere møller på land. De kommende mølleparker på havet har krav på alle tilgængelige økonomiske ressourcer. I modsætning til tidligere praksis bør der være bred tilgang for alle til at deltage i finansieringen af havmøller. Det gælder både for firmaer som de kommende it-centre, kommuner som Københavns Hofor A/S og pensionskasser og enkeltpersoner, der ønsker at vise en grøn profil.

Her må Dansk Vindmølleforenings erfaringer med mangesidig tilslutning og finansiering af mølleprojekter kunne udnyttes. Det vigtigste er, at fremtidens megamøller kommer ud på det fri hav, hvor vindpotentialet er optimalt. Dansk Energis kampagne for vindmøller i baghaven er ikke blot teknisk set en dårlig løsning, den er også økonomisk uansvarlig og derfor en katastrofe for samfundets investering i grøn energi.