Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Møllerne skal langt ud på havet, der blæser det mere

Der er intet grønt i hovsaløsninger og intet grønt i at ødelægge det danske landskab og de danske kyster.

Artiklens øverste billede
Seniorforsker Mads F. Hovmand, Københavns Universitet, mener, at vindmøller skal langt ud på havet, hvor det blæser mere. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Mit indlæg i JP 14/5 om kæmpemøller i det danske landskab var et svar på Vestas’ direktør Anders Runevads tryning af jyske borgmestre, der formaster sig til at sige stop til flere kæmpemøller i deres kommuner.

Vestas’ kommunikationschef, Morten Dyrholm, svarer på Vestas’ vegne i JP 22/5 med et indlæg under den positivistiske overskrift: ”Vindenergi skaber værdi for Danmark”. Her maner Dyrholm til ”fakta”, men undgår i sine seks svarpunkter nøje det faktuelle på nær et af punkterne, hvor han imidlertid er faktuelt forkert på den.

Vestas mener, at Danmark skal være et ”udstillingsvindue” for mølleindustriens produkter. Gerne, men at en systematisk tilplastring af landskab og kyster med kæmpemøller skulle være en reklame for vindmøller, er en naiv forestilling, der ofte fremføres.

Udenlandske organisationer køber næppe danske vindmøller for milliarder, fordi Danmark har ekstremt mange landmøller.

Udenlandske organisationer køber næppe danske vindmøller for milliarder, fordi Danmark har ekstremt mange landmøller. De ser på, om den uforudsigelige vindmøllestrøm i klumper kan indpasses i deres elnet. Her har Danmark (sammen med Luxembourg) den fordel at være en lille elproducent omgivet af Tyskland, Norge og Sverige med en samlet elproduktion på 600 TWh. Dette er 20 gange mere end det danske elforbrug, hvilket betyder, at Danmark relativt nemt kan udveksle overskud og underskud af vindmølleel med naboerne, om end til priser, der er ufordelagtige for Danmark. Den mulighed har meget få stater, og derfor begrænser de fleste lande sig til at dække mindre end 15 pct. af elproduktionen med vindmølleel, der jo går op og ned, som vinden blæser.

At vindmølleindustrien er en faktor i dansk erhvervsliv, er uomtvisteligt, men de 31.000 danske arbejdspladser er ikke i fare, fordi Danmark slutter med flere landmøller. Vestas’ direktør understreger da også, at Danmark kun udgør 2 pct. af det globale marked. Med udsigten til, at vi fremover prioriterer de mere produktive havmøller, er et tab for Vestas i den omlægning næppe sandsynlig.

I diskussionen om, at vindmølleel er en dårlig forretning for Danmark, blander Vestas’ kommunikationschef, Morten Dyrholm, måske utilsigtet, to ting sammen:

Indtjening ved tvangssalg af et overskud af vindmøllestrøm.

Den generelle indtjening for Energinet ved elhandel med udlandet.

Ad punkt 1) Overskudsstrøm (når det blæser kraftigt) sælges notorisk til en meget lav spotpris på det åbne regionale marked, typisk til mellem 0 og 15 øre/kWh, i sjældne tilfælde til en negativ pris. De danske elforbrugere dækker forskellen mellem den opnåede salgspris og den subventionerede afregning til mølleejerne.

Ad punkt 2) Energinet tjener derimod penge ved elhandel med udlandet. Energinet står for ”transporten” af el via kablerne fra Norge og Sverige til Tyskland og Holland. Kablerne er betalt af de danske elforbrugere. Energinet.dk tjener også penge ved at formidle import og eksport af el til og fra Danmark. Det har imidlertid intet at gøre med, om den dansk vindmølleel er en god forretning. Vindmølleel ville ikke kræve årlige milliardtilskud, hvis vindmølleel var en god forretning for danske elforbrugere.

Overproduktion af vindmølleel viser sig konkret ved, at værdien af vindmølleel på det åbne elmarked har været støt faldende gennem de seneste 10 år. Ringere indtjening til ejere af landmøller nødvendiggør nye øgede tilskud fra det offentlige. Hvorimod tilskudsbehovet til de mere produktive havmøller tydeligvis er faldende. Tilskud til landmøller står over for nye forhandlinger i den kommende folketingssamling. Det er på tide, at politikerne tager sig sammen og sætter sig ind i de økonomiske og praktiske problemer ved energifremstilling og ikke udelukkende lytter til vindmølleindustriens ”godtkøbsargumenter”.

Vi er alle interesseret i en ansvarlig grøn energipolitik. Der er intet grønt i hovsaløsninger og intet grønt i at ødelægge det danske landskab og de danske kyster.

Møllerne skal langt ud på havet, der blæser det mere.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.