Stop forureningen fra krydstogtskibene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I forbindelse med interviewartikel i JP Aarhus i søndags om grøn omstilling i transportsektoren rettede jeg også opmærksomheden mod krav om landstrøm til krydstogtskibe, når de er i havn.

I dagens opfølgende artikel i JP Aarhus er det nedslående at læse, hvor uambitiøse klimamål og ambitioner Aarhus Havn står for, når det gælder lokal handling.

På trods af at regeringen i det klima- og miljøudspil, som man fremlagde i oktober 2018, bebuder en kortlægning af forureningen fra krydstogtskibene bl.a ved at kræve, at skibene bruger landstrøm, når de er i havn, så henviser direktøren for Aarhus Havn i artiklen til, at kravene til bl.a. krydstogtskibe skal stilles internationalt og ikke lokalt.

De ca. 40 årlige krydstogtanløb i Aarhus i sæsonen fra april betyder en kraftig forurening af havneområdet. Dette skyldes brugen af hjælpemotorer drevet af bunkerolie, som indeholder op til 100 gange så meget svovl som den almindelige olie.

Fra havnens side henviser man blot til, at krav om landstrøm til krydstogtskibene vil betyde et økonomisk tab for havnen og et turistmæssigt tab for byen.

Dette til trods for at langt større krydstogthavne i Skandinavien som Bergen og Oslo allerede er langt fremme med krav om grøn omstilling i havnene og dermed også landstrøm til krydstogtskibene.

Bergen har mål om landstrøm til alle skibe inden 2020.

I Oslo, som er europæisk miljøhovedstad i 2019, lægger man godt ud med et nyt, stort landstrømsanlæg, som giver strøm til skibene, der lægger til kaj, og på sigt skal havnen blive en nuludslipshavn.

I Kristiansand, som Aarhus kan sammenlignes med i forhold til antal krydstogtanløb, tog man allerede fat på den grønne omstilling i 2009, hvor Kristiansand blev miljøcertificeret fyrtårnshavn.

I 2014 blev der etableret landstrømanlæg til Color Line, og i september 2018 åbnede Europas største landstrømanlæg til krydstogtskibe. I øvrigt i samarbejde med krydstogtrederier.

Her leverer otte stk. 20 fods containere op til 16 MW elenergi.

I det hele taget har man i Norge foruden igangværende drift- og bygning af en række eldrevne færger fokus på udslipsfri fjorde og kyster.

I Bergen indføres også miljødifferentieret havneafgift og ligeledes satsning på nuludslip.

Med henvisning til disse progressive tiltag er det derfor ekstra overraskende at se havnedirektørens argumentation om, at det kun er ét ud af 40 krydstogtskibe i Aarhus, som kan bruge landstrøm.

Fakta er ifølge eksperter, at ca. 90 pct. af krydstogtskibene kan ombygges til landstrøm.

I stedet for kun at fokusere på væksten og i øvrigt ikke særlig veldokumenterede tal for krydstogtturisternes forbrug i byerne skulle Aarhus Havn være med til at gå forrest ved kun at tillade anløb af krydstogtskibe, der kan tilsluttes landstrøm.

Bare vent, det vil blive et konkurrenceparameter for havnene!

Næsten alle skibe i den globale handelsflåde bliver ved årsskiftet 2019/2020 påtvunget at overgå til helt ny og mindre miljøskadelig type bunkerolie med et svovlindhold på maksimalt 0,5 pct.

Det er et fremskridt, men målet må være landstrøm og 100 pct. eldrevne skibe.

Stena Lines færge mellem Frederikshavn og Gøteborg, ”Stena Jutlandica”, er netop blevet forsynet med supplerende batteripanel monteret på dækket.

Det betyder, at færgen kan sejle på strøm ind igennem Götakanalen til Gøteborg og på samme måde sidste stykke mod Frederikshavn.

Og snart indsættes den eldrevne færge ”Ellen” mellem Ærø og Fyn, ligesom Aalborg Kommune er langt fremme med planerne om ny eldrevet færge mellem Hals og Egense.

Det er nu, Aarhus Kommune og Aarhus Havn må vise, at ambitionerne og klimamålene også skal gælde havnene og miljøet omkring.

Det er i høj grad kommunerne, der skal gå forrest i den grønne omstilling inden for transportsektoren med offensive politiske mål.

I en helt anden målestok kunne Aarhus Kommune også støtte arbejdet for en ny hurtigrute mellem Samsø og Aarhus ved at kræve, at en ny færge forsynes med eldrift eller minimum en hybridløsning.

Det ville på alle måder være et godt signal og miljøtiltag for CO₂-neutrale Samsø og Aarhus som destination.

Afslutningsvis ser jeg frem til en konference, der sætter fokus på havnemiljøet og ambitiøse mål for klima og bæredygtig udvikling – og ikke bare de sædvanlige vækstmål og -hensyn!