Helhedsplanen for Himmelbjerget står i vejen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Arbejdet med Himmelbjergets fremtid er siden sommerferien gået ind i en ny fase, hvor støtte og input søges hos lokale interessenter med henblik på forberedelse af fondsansøgninger. Oplægget til denne fase er en vision, en række principper samt en konkret samling idéer, kaldet ”helhedsplan”, som er udarbejdet af arkitektbureauet Labland.

Folkets Bjerg (v/Anders Hougaard, Kirsten Vang Nielsen, Tine H. Jørgensen, Jesper Frederiksen, Peder Porse) har fulgt diskussionen af helhedsplanen tæt siden dens offentliggørelse i foråret. På den baggrund har vi kunnet danne os to klare indtryk:

1: Den massive modstand mod arbejdet med bjergets fremtid skyldes i høj grad, at man først har valgt at involvere en bredere kreds af borgere og interessenter, efter at et konkret katalog er udarbejdet og vedtaget som dagsordensættende for den videre diskussion.

2: Dette katalog opfattes af rigtig mange som rent ud sagt en rædselsvision for Himmelbjerget.

Hvad angår pkt. 1 er det fra den tidligere styregruppe for arbejdet flere gange blevet fremført, at det er »helt normalt«, at kommunen i denne slags sager tager initiativ og udarbejder et oplæg til den bredere og mere involverende diskussion.

Men Himmelbjerget er ikke et normalt sted. Ikke bare kan man stille spørgsmålstegn ved kommunens ”mandat” til egenhændigt at tage initiativ til forandringer på Bjerget; selv hvis man tilskrev kommunen dette ”mandat”, er der så mange særlige historiske, kulturelle og naturmæssige forhold ved Bjerget, at man fra start burde have grebet processen helt anderledes an.

Hvad angår pkt. 2 kan vi i Folkets Bjerg kun få øje på én rigtig ting at gøre, hvis man skal gøre sig håb om at samle bred, folkelig opbakning bag en vision for Himmelbjerget: Drop Lablands helhedsplan, og arbejd videre med en mere generel og åben vision. Man bør sagtens kunne droppe planen; den er nemlig særdeles kritiserbar, i vejen og frem for alt unødvendig.

Lablands ”helhedsplan” hænger slet ikke sammen med Himmelbjergets identitet. Solsofaer, udsigtskasser, topterrasser og himmelstier har intet med bjergets natur og historie at gøre. Konstruktionerne er totalt ude af proportion med stedet, og de ville skabe et uigenkendeligt og ødelagt bjerg. Løsningerne er tilmed praktisk set fuldstændigt ugennemtænkte. ”Søbadet” ligger i skygge, og ingen aner noget om konsekvenserne af at skulle vedligeholde rædslerne, endsige hvordan man på en regnvåd dag skulle kunne bevæge sig sikkert på dem.

Dertil kommer en række yderligere kritisable frohold ved ”helhedsplanen”: Trafikale forhold, miljø og økonomi er ikke nævnt med ét ord. Der er ingen research, der bakker op om foreslåede løsninger. Planen spækket med pinlige fejl (f.eks. forkerte højdeangivelser, stavefejl, broer på flad grund med mere) og irrelevant materiale (f.eks. billeder fra helt anderledes natur). Den er fyldt med pinagtig jargon. Og der er et fuldstændigt fravær af indsigt i stedets geologiske forhold.

Planens status er uklar. Når idéerne i den kritiseres over for arbejdsgruppen, afmonteres kritikken med, at det ”kun er nogle idéer”, men ikke desto mindre fastholdes den som ”idékatalog” for processen. Derfor er det ikke til at blive klog på, om disse idéer pludselig vil kunne udmøntes i en konkret plan. Modstandere vil derfor selvsagt blive ved med at fokusere på den, og forsøg på dialog vil derfor blive ved med at løbe ind i diskussioner, der ikke fører nogen steder hen.

Kun få politikere har forsvaret planens konkrete forslag. Der findes heller ikke nogen udtalelser eller formuleringer, der etablerer planen som nødvendig for den videre diskussion af de ”principper” og ”visioner”, som byrådet besluttede den 30. maj. Endelig er der heller ikke noget, der tyder på, at stedets lodsejere har nogen særlig interesse i planens konkrete idéer – måske snarere tværtimod (?). Intet tyder altså på, at arbejdsgruppens arbejde, den bredere diskussionen af Bjergets fremtid eller videreførelsen af mandatet fra byrådet er afhængige af planen. Og skulle der opstå konsensus om enkelte punkter, der svarer til punkter i planen (f.eks. opgradering af P2), kan disse punkter sagtens fiskes frem og føres videre uden resten af planen.

Folkets Bjerg og mange andre aktører har over de seneste måneder luftet mange idéer til en nænsom og respektfuld videreførelse af Bjerget. De fleste af disse idéer er helt i tråd med de bredere formuleringer af visioner og principper for arbejdsgruppens arbejde, og man anerkender visse behov (herunder forbedringer af stisystemer for gangbesværede). I den kommende tid vil mange af disse idéer sammen med alternative ”dogmer” blive præsenteret i mere formel form.

Der mangler i det hele taget hos borgere og diverse interessenter hverken idéer eller velvilje i forhold til at udtænke ”forbedringer” på Bjerget, men der mangler et åbent, dialogbefordrende rum at diskutere disse idéer i. Så længe man fastholder ”helhedsplanen”, fastholder man også den udbredte oplevelse af, at kommunen har løbet befolkningen over ende i spørgsmålet om Himmelbjergets fremtid, man fastholder kilden til den dårlige stemning om arbejdet med Bjergets fremtid, og man fastholder et arbejdsdokument, som næppe får store fonde frem på stolesædet af begejstring. Så drop den plan, og lad os komme videre.