Kvinderne er i undertal i aarhusiansk lokalpolitik

På 68 pct. af stolene i de danske kommuners byrådsale sidder der en mand.

Dermed er sammensætningen fordelt mellem kønnene i Aarhus Byråd tæt på landsgennemsnittet, da der i dag er 12 kvinder ud af i alt 31 byrådsmedlemmer i Aarhus.

Og intet tyder på, at fordelingen vil blive mere ligelig ved det kommende kommunalvalg den 19. november 2013.

Det kan ses ud af de kandidatlister, som partierne er ved at have på plads. Hos partierne De Radikale og Venstre er en femtedel af kandidaterne kvinder. Og hos begge partier er de tre øverste kandidater på listen mænd. Liberal Alliance, som ikke er repræsenteret i byrådet i dag, har kun mænd på kandidatlisten, og i SF er otte ud af 24 kandidater kvinder.

Kun to partier, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, får en kvinde øverst på stemmesedlen til november.

Byens største parti, Socialdemokratiet, har 11 kvinder ud af i alt 31 kandidater.

En klar tendens

Antallet af kvindelige kandidater og deres placering på kandidatlisterne overrasker ikke kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

»Det ser ikke ud til, at kvinderne ved valget i 2013 får lige så meget opmærksomhed som ved det seneste valg i 2009,« siger Ulrik Kjær, der forleden udgav bogen ”KV09 – Analyser af kommunalvalget 2009” sammen med sin kollega Jørgen Elklit. I bogen konstaterer Ulrik Kjær bl.a., at kandidaternes køn er afgørende for valgstemmens placering hos de færreste vælgere. Derfor skal underrepræsentationen af kvinder i kommunalpolitik heller ikke problematiseres mere end nødvendigt, medgiver Ulrik Kjær.

»Vi har ingen håndfaste beviser for, at kommunalpolitikken bliver dårligere eller hårdere af, at der mangler eksempelvis kvinder. Man skal bare huske, at udviklingen i kønssammensætningen ikke er tilfældigheder. Det er en tydelig tendens, og når man generelt diskuterer ligestilling mellem kønnene, så er dette et klart eksempel på, at vi ikke har et ligestillet samfund,« mener Ulrik Kjær.

Ud fra sammensætningen af kandidatlisterne i Aarhus Kommune tyder meget på, at byen i 2014 kan få en øverste ledelse, magistraten, uden et kvindeligt medlem.

Magistraten, der kan sammenlignes med byrådets forretningsudvalg, består af borgmesteren og de fem fuldtidsansatte rådmænd. Partierne har i arbejdet med kommunens kommende struktur foreslået, at magistraten fra næste periode udvides med tre medlemmer ”uden portefølje”, altså på deltid og uden egen magistratsafdeling, men det er ikke endeligt vedtaget endnu.

Selv hvis det ender sådan, bliver der langt mellem de kvindelige medlemmer, hvis der overhovedet bliver nogen kvindelige politikere til at træffe konkrete beslutninger om kommunens økonomi, vækst og udvikling.

Politisk ordfører Lotte Cederskjold (S), der med en placering som nummer tre er den øverst placerede kvinde, glæder sig over, at begge køn er stærkt repræsenteret i toppen af partiets liste.

Mænd og kvinder i toppen

»Vi har både stærke mænd og kvinder i top-6, og det er et godt signal at sende,« siger Lotte Cederskjold, som gerne så en endnu mere ligelig fordeling mellem kønnene på den socialdemokratiske liste, men konstaterer, at det i sidste ende er op til vælgerne at sammensætte byrådet.

Venstres spidskandidat, rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek, har ingen problemer med, at der kun er tre kvinder ud af 15 på partiets kandidatliste.

»Vi har ikke navne, der alene står der, for at det skal se godt ud. Vi dyrker ikke alder, nationalitet, etnicitet eller køn overhovedet. Vi har taget udgangspunkt i de kandidater, der har ønsket at stille op, som vores lokalforeninger har haft ansvaret for at opstille. De er valgt alene ud fra, at de har et liberalt hjerte og vil være med til at arbejde for et liberalt Aarhus,« lyder det fra Venstres rådmand.

SF har endnu kun rækkefølgen på plads for de øverste seks kandidater, men ifølge Aarhus-formand Leon Rix Iversen bliver der lige mange mænd og kvinder i top-10, når den endelige liste er på plads. Det rykker dog ikke ved, at SF har tre mænd øverst, og at spidskandidaten Thomas Medom er partiets rådmandsemne.

SF opstiller på partiliste, hvor listestemmerne fordeles på kandidaterne i den rækkefølge, de står på listen, og ikke i forhold til de personlige stemmer. Det gør det næsten umuligt at sprænge rækkefølgen, og det var en af årsagerne til, at det nuværende byrådsmedlem Lone Norlander Smith trak sig, da hun endte som nummer fem på listen med udsigt til, at SF går tilbage fra de nuværende fem pladser. Siden har også Marianne Würtz trukket sig og meldt sig ind i Enhedslisten. De Konservative har genvalgt rådmand Marc Perera Christensen som spidskandidat, men sammensætter først den endelige kandidatliste i morgen mandag. Ifølge Aarhus-formand Lars Kjær tilstræber bestyrelsen en indstilling med lige fordeling mellem alder, køn og geografi.

Arbejde og privatliv

Kommunalforsker Ulrik Kjær møder ofte den samme forklaring på det lave antal kvindelige kommunalpolitikere, nemlig den, at kvinderne er svære at få på banen i kommunalpolitik.

»Der kan godt være en pointe. Kommunalpolitik er en svær pille at sluge, hvis man har et liv med job, familie, hus, have og fritidsinteresser. Så kan det være svært at lægge 15-20 timer oveni til det lokalpolitiske arbejde. Så længe arbejdsdelingen i de danske hjem med hensyn til at holde barsel og børnenes første sygedag er så skæv, som den er i dag, så vil det være vanskeligt at trække det i forvejen overbelastede køn på banen til kommunalpolitik,« siger Ulrik Kjær, der understreger, at de lokale partiforeningerne kan hjælpe kvinderne mere på vej ind i kommunalpolitik ved overtalelse.

»Det handler om, at de næsten skal nødes. Det gælder i øvrigt både mænd og kvinder,« vurderer Ulrik Kjær.

Med 32 pct. kvindelige byrådsmedlemmer ved valget i 2009 nåede andelen sit højeste nogensinde. Ulrik Kjær vil ikke spå om, hvorvidt andelen generelt vil stige efter november-valget.

»Der er dog ikke noget, der peger på, at andelen bliver væsentligt anderledes i forhold til i dag,« siger han.