Fortsæt til indhold
Aarhus

Rådmand: Børneboom kræver mindst fem nye skoler

Antallet af aarhusianske skolebørn vil vokse voldsomt og øge behovet for mere skolekapacitet, mener rådmand.

Antallet af aarhusianske skolebørn vil vokse voldsomt og øge behovet for mere skolekapacitet, mener rådmand.

I løbet af de kommende 20 år vil antallet af skolebørn i Aarhus Kommune stige med 12.000, viser en befolkningsfremskrivning fra borgmesterens afdeling i Aarhus Kommune.

Allerede i 2023 vil skolerne i nogle af byens største vækstområder være fyldt op, og børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) foreslår derfor, at Aarhus Kommune allerede nu begynder at bygge nye skoler.

»Hvis vi skal levere, bliver vi nødt til at bygge fem nye skoler, og det antal bliver højere, hvis vi ikke samtidig er smarte og udnytter kapaciteten på de resterende skoler,« siger Bünyamin Simsek.

Beregninger fra børne- og ungeforvaltningen viser, at der i 2026 stadig vil være skoler med plads til flere elever. I 11 skoledistrikter vil der være 107 ledige klasseværelser, som vil kunne rumme op til 2.500 elever.

Derfor foreslår rådmanden, at byrådet i forbindelse med det kommunalplan-forslag, der netop har været i offentlig høring, satser på byudvikling, hvor der i forvejen er plads på skolerne.

Ledige klasser i Harlev

»F.eks. er der kapacitet til 12 flere klasser i Harlev. Det betyder, at der kan bygges 700 familieboliger i Harlev, uden at der skal bygges et eneste klasselokale. Og vi har en kapacitet på Tilst Skole til 17 klasser eller 1.000 nye boliger,« forklarer rådmanden.

Formanden for børne- og ungeudvalget, Maria Sloth (Enh.), erklærer sig overordnet enig i behovet for nye skoler.

»Byen vokser jo, og vi får brug for mere kapacitet, for det er ikke fair, at børnene skal rejse langt, bare fordi de bor et tætbefolket sted,« siger Maria Sloth, der som udgangspunkt også er positiv over for at udnytte ledig kapacitet.

»Det ville da være ideelt, hvis alle klasseværelser var fyldt op, men hvis det er børn, som skal busses ind udefra, så er det måske ikke det værd.«

Også SF er med på, at der skal bygges flere skoler.

Positiv udvikling

»Det er jo udtryk for en positiv udvikling, at folk flytter hertil, og at det er blevet mere attraktivt som børnefamilie at bo så centralt som muligt eller i vores byudviklingsområder,« siger partiets medlem af børne- og ungeudvalget, Jan Ravn Christensen.

Socialdemokratiets Peder Udengaard (S) vil ikke diskutere placeringer, men erkender, at der kan blive behov for nye skolebyggerier.

»I forbindelse med budgetforliget har vi aftalt, at vi frem mod budget 2019 sætter Børn og Unge og Borgmesterens Afdeling i gang med et analysearbejde omkring behovet for nybyggeri af yderligere skoler, så byrådet kan lave en ordentlig plan for fremtiden,« siger han.