Hemmeligt eksperiment med hjernen

Når man har passeret ventende patienter og rum med hjernescannere på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital kommer man til en aflåst dør.

Bag denne dør ligger Center for Music in The Brain, som består af en gruppe forskere fra Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, der undersøger, hvilken indflydelse musik har på den menneskelige hjerne.

»Størstedelen af den viden, som vi har om musikkens indflydelse på hjernen, har vi fra laboratorieforsøg, hvor vi har sat folk ind i en hjernescanner med høretelefoner på hovedet,« siger Bjørn Petersen, forsker på centret.

Men det kommer til at ændre sig lørdag, når musikforskerne for første gang udfører et liveeksperiment på publikum til Spot Festival.

»Vi har lavet forskellige målinger af folks adfærd her på laboratoriet, og nu skal vi ud og se, om vi kan bekræfte det i den virkelige verden og så se, hvad vi kan udlede af det,« tilføjer Cecilie Møller, ph.d.-studerende og idékvinde til live-eksperimentet.

Low-tech udstyr

Forskerne lader det højteknologiske udstyr blive hjemme, når de skal udføre eksperimentet. I stedet er elektroder og hjernescanner blevet erstattet af simpel teknologi af mere tekstil natur. En grøn kasket med en lysdiode fastmonteret på toppen er tilstrækkeligt for forskerne til at opnå den ønskede information fra forsøgspublikummet.

Forskerne vil lukke 100 mennesker iført kasketterne ind i en koncertsal, hvor de skal opleve en koncert med det aarhusianske band Randolp Cricket, der har kreeret unik musik til lejligheden i samarbejde med forskerne.

I loftet vil flere kameraer registrere publikums bevægelser ved hjælp af lysdioderne på deres kasketter. Samtidig vil deltagerne blive bedt om at downloade en bevægelses-app på deres smartphone, så man kan følge dem endnu mere præcist.

Resultat er tys tys

Hvad forskerne præcis skal kunne konkludere med eksperimentet, forbliver et mysterium. Hemmelighedskræmmeriet skyldes, at man ikke ønsker at påvirke mulige forsøgspersoner, hvis de læser denne artikel.

Bjørn Petersen vil dog gerne løfte lidt af sløret om formålet.

»Vi ved, at den måde, mennesker bevæger sig til musikken, er den samme måde, som de opfatter den. Musikken kan tale til os på forskellige måder, og der findes et sted i musikkens udformning, hvor den taler naturligt til os. Hvis musikken bliver for triviel, så mister de fleste mennesker interessen, og hvis den bliver for kompleks, så gider folk ikke høre den,« siger han.

Om forsøget så skal bekræfte, hvor den mest naturlige udformning ligger, vil forskerne ikke ud med, men de lover, at hvis man deltager i forsøget lørdag aften, vil man få svaret efter koncerten.

Men Bjørn Petersen er også villig til at fortælle, hvad forskergruppen vil fokusere på, når den har fået de hemmelige resultater i hus.

»Vi ved, at mennesker, der har en fælles oplevelse, som en livekoncert, ofte vil synkronisere deres bevægelser. Fællesskabsoplevelsen kan udløse et stof i hjernen, der hedder oxitocin, som er et hormon, der hjælper på tilknytningen til andre mennesker. Alt efter hvad Spot-forsøget viser, så vil det være naturligt at kigge mere på det,« siger han.

Center for Music in the Brain mangler fortsat frivillige forsøgspersoner til lørdagens eksperiment, som foregår over tre koncerter. Det er muligt at tilmelde sig til forsøget på festivalens website.