Fra begyndelsen til enden – en fælles rejse for alle mennesker

Livet er en rejse, en fælles rejse.

For så forskellige livsvilkår, mennesket end har rundt om i verden, er der nogle grundvilkår, der gælder for os alle.

Ud over fødsel og død, som er rammen, er det kærlighed, tro, angst, tab og rationalitet, mener Moesgaard Museum, der mandag åbnede sin nye særudstilling, ”Rejsen”, om netop de syv grundvilkår.

Det er en særudstilling af en ganske særlig art. For der er ingen ting, der er gravet op af fortidens muld, kun en spritny, 21 minutter lang film, som filminstruktøren Christoffer Boe har rejste verden rundt for at lave gennem et halvt år. Samt en hel del billeder og tekst, som Boe beder om, at man tager sig tid til, ikke mindst inden man går ind for at se filmen.

Se hele filmen

»Man skal være klædt på til opgaven,« siger han.

»Man skal læse, hvorfor udstillingen overhovedet er på Moesgaard. Det er jo ligesom at se på Grauballemanden – du er nødt til at læse skiltet for at se, hvorfor han er interessant, du kan ikke bare gå ind at se på ham.«

Meningen er, at man derefter skal sætte sig ned og se hele filmen. Tage den ind og mærke, hvad det egentlig vil sige at være menneske, siger filminstruktøren.

»Det lyder storladent og banalt på samme tid, men der er jo noget meget fysisk ved vores eksistens. Filmen spejler indad, men viser også, hvor meget vi har til fælles med hinanden. Hvis vi kan pirke til en oplevelse af at blive genopvækket i ens relation til nogle af de syv temaer, synes jeg, at vi har gjort ret meget.«

Den banale sandhed

Christoffer Boe og hans team var med, da et barn trak vejret for første gang et sted i Danmark; han viser, hvordan kærlighed binder en stor afrikansk familie sammen; han har set på tro i Sydamerika, angst i Oceanien, tab i Nordamerika, rationalitet på Antarktis og endelig været med, idet livet slutter i Asien, og afskeden går op i lys lue.

»Nogle gange er kunstens største virke at vise den helt banale sandhed, som kan få os til at ruske op og se os selv i spejlet. Vi er jo for helvede alle sammen fra Afrika,« siger Christoffer Boe.

»Vi har forsøgt at spejle, udvikle og skabe noget – jeg har været meget optaget af, om vi kan lave noget, der er smukt og ægte, uden at det er røvkedeligt. Det har været ambitionen.«

Man kunne let forledes til at tro, at det er en kunstfilm. Men det er en dokumentar til et kulturhistorisk museum, understreger Jan Skamby Madsen, den tidligere direktør for Moesgaard Museum, der var initiativtager til udstillingen og har været med til at føre den til ende.

Han har tumlet med idéen i flere år og er tindrende glad ved at se resultatet.

»Der er ikke noget, jeg kunne tænke mig skulle laves om,« siger han, der har set filmen mange gange og først nu er ved at holde op med at tude over den.

»En oplevelse for alle«

Det er en ny måde at gå på sådan et kulturhistorisk museum på, erkender han, men han er overbevist om, at den kommer til at trække lige så stor opmærksomhed som de to tidligere særudstillinger med den kinesiske terracottahær og de romerske gladiatorer, der til sammen trak næsten 1 mio. gæster til.

Bagefter skal filmen ud på sin egen rejse til andre museer og tjene lidt penge hjem til Moesgaard Museum.

Juliana Engberg, programdirektør i 2017-fonden, mener på samme måde, at udstillingen vil være en oplevelse for alle.

»Det er den universelle sandhed, at vi alle skal på samme rejse – fra begyndelsen til enden. Det er en super film, også en form for integration,« siger hun.

Carsten Holst, chef for Filmbyen, er decideret stolt.

»Det er en supermodig og kærkommen udstilling i den tid, vi lever i. Den samler sig om det at være menneske og viser dig, at andre lever et liv som dig, måske bare i Afrika.«