Valgforsker: Spørgsmål skal give modstanderne problemer
Intensiteten i den politiske valgkamp stiger op mod et valg, og et middel er at udstille en politisk modstander med kritiske spørgsmål, mener forskningschef Roger Buch.
Kritiske spørgsmål og forespørgsler bliver brugt i den politiske kamp mellem fløje og partier. Det fastslår ekspert i kommunalpolitik, forskningschef Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Det er absolut et politisk redskab at stille kritiske spørgsmål. Man prøver at skabe problemer for sin modstander, vise at modstanderen ikke har styr på det, begår fejl og ikke tager problemerne alvorligt,« fortæller han.
10-dages-forespørgsler er en måde for byrådsmedlemmer at sikre sig et uddybende svar fra borgmesteren eller en rådmand, hvis man ønsker at få en problemstilling belyst. Eller hvis man mener, man ikke får et tilstrækkeligt dækkende svar i byrådssalen. Og forespørgslerne kan også bruges i valgkampen, vurderer Roger Buch.
Aldrig ro
En gennemgang af 10-dages- forespørgsler til Aarhus Kommunes magistratsafdelinger viser, at antallet steg i valgåret 2013 til 59 mod 39 året før. Samme tendens sås sidste år, hvor besparelser til regeringens omstridte omprioriteringsbidrag skulle findes, og hvis spørgefrekvensen fortsætter året ud, vil antallet blive rekordhøjt med 97 forespørgsler.
»Antallet af forespørgsler de første måneder i år har også været stor efter en kraftig stigning i fjor, så hvis 10-dages-forespørgsler er et valgkampsmiddel, er man tilsyneladende gået i gang noget tidligere end sidst. Eller der kan have været markante politiske sager, som man så har stillet ekstra mange spørgsmål til,« vurderer han.
Politiske kampe
Ifølge den politiske ekspert er der aldrig ro i den politiske arena. De politiske kampe udspilles hele tiden.
»Politikerne vil selv hævde, at der er valgkamp hele tiden. Man går i gang med valgkampen dagen efter kommunalvalget, fordi man her gennemgår en intern evalueringsproces af valgets udfald. Derefter begynder man at positionere sig,« siger han.
»Man overvejer også undervejs i byrådsperioden, om man skal være med i budgetforlig, og hvad det betyder for den valgkamp, man skal køre om nogle år, for ved at være med afskærer man sig fra at komme med kritik af borgmesteren, fordi man så har et medansvar,« forklarer han.
Meget positiv valgkamp
Intensiteten af de politiske udmeldinger stiger dog i det år, hvor der skal afholdes valg og især i månederne op til, at borgernes skal i stemmeboksen og sætte kryds. Her handler valgkampen op til byrådsvalgene dog mere om at positionere sig end at kritisere modstanderne, vurderer Roger Buch.
»Det er helt karakteristisk for den kommunale valgkamp og er egentligt meget positivt i forhold til en national valgkamp. Det handler ikke om at fortælle om alt det, der er gået galt, men om at love guld og grønne skove og alt det gode, man vil gøre for vælgerne og kommunen. Det er uanset partifarve.«