Spørge-Jørgen er kommet i byrådet

Forvaltningerne må bruge mere og mere tid på at besvare skriftlige 10-dages-forespørgsler, som stilles til Aarhus Kommunes rådmænd og borgmester.

Efter byrådsvalget i 2013 stillede partierne årligt 39 spørgsmål, mens antallet i fjor voksede til 67. Og spørgelysten er tiltaget i år. Indtil fredag havde partierne i år stillet i alt 22 forespørgsler, og hvis det niveau holder året ud, bliver resultatet en rekord på 97 forespørgsler siden kommunen begyndte at opgøre disse i 2010.

Den tidligere LA-politiker – nu Nye Borgerlige – Lars Boje Mathiesen har selv lavet i alt 14 forespørgsler, efter at han blev valgt ind i byrådet i 2013. Han mener, at de er et vigtigt politisk redskab, som skal benyttes med omtanke.

»De kan bruges til at fjerne den politiske fordrejning og spin. Men forvaltningen bruger store ressourcer på at svare, så det er vigtigt, at man kun bruger det, når det er noget, man har en reel politisk interesse i. Jeg synes ikke, man skal bruge 10-dages-forespørgsler til politisk drilleri, og jeg synes, det bliver lidt la-la op til en valgkamp,« siger han.

Lars Boje Mathiesen mener, at han gennem forespørgsler har fået klare svar, hvor rådmænd har svaret undvigende i byrådssalen.

»Jeg har brugt dem, når jeg mente, at man fra politisk side prøvede at give et andet billede af situationen, end den var – f.eks. omkring letbanen, hvor man i byrådssalen sagde, at underskuddet ikke blev så slemt. Men via en 10-dages forespørgsel fik jeg at vide, at det ville koste 118 mio. kr. om året,« fortæller han.

Forespørgsler koster

Juridisk chef i Borgmesterens Afdeling, Christian Mølgaard, bekræfter, at 10-dagesforespørgslerne koster kræfter i forvaltningerne, hvis embedsmænd oftest står for at udarbejde svarene.

»Vi har aldrig gjort op, hvad forespørgslerne koster at svare på. Det er meget forskelligt, hvor store ressourcer der bruges på at svare, men selvfølgelig er der et ressourcetræk. Nogle forespørgsler kræver, at man undersøger et område internt, og andet skal undersøges eksternt. Sådan er det,« siger Christian Mølgaard, der ikke vil sige noget om konsekvenserne af det stigende antal 10-dages-forespørgsler:

»Jeg er embedsmand. Det er byrådet, som har besluttet, at der skal være mulighed for 10-dages-forespørgsel, og hvor hurtigt svar man skal have. Men det er selvfølgelig en beslutning, som koster penge og ressourcer.«

Ikke for at se smart ud

Ligesom Nye Borgerlige har Enhedslisten ikke en rådmandspost. Det kan ifølge Maria Sloth (EL) være en af forklaringerne på, at hendes parti er det mest spørgelystne med 107 forespørgsler ud af i alt 363 siden 2010.

Hun peger på, at f.eks. Socialdemokratiet som borgmesterbærende parti og med en rådmandspost (Teknik og Miljø) har mere direkte adgang til tal og information i kommunen.

»Forespørgslerne er vores måde at skaffe informationer på,« siger hun og understreger, at det ville være en bedre valgtaktik for partiet at skrive pressemeddelelser eller stille byrådsforslag, da det får mere opmærksomhed i medierne.

»Vi stiller ikke forespørgsler for at se smarte ud i valgkampen, men det er klart, at vi gerne vil have pressen til at skrive om de svar, vi får.«

Socialdemokratiet har i år rettet seks forespørgsler til børne- og unge-forvaltningen. Rådmand Bünyamin Simsek (V) hilser spørgelysten velkommen, hvis den bliver brugt konstruktivt.

»Det er fint at være bekymret og spørge, hvis det spredes ud over hele valgperioden og bliver til mere end avisoverskrifter,« siger han:

»Men man handler ikke på den viden, man får ud fra svarene. Det munder ikke ud i nye forslag med henblik på at finde løsninger. Der er andre partier noget mere aktive end S.«

Venstre er mere aktive med 10-dages-forespørgsler en Socialdemokratiet. Er I bedre selv?

»Ja, jeg vil mene, at Venstre absolut er bedre til at handle på den viden, vi har fået. Hvis man ser på, hvor mange forslag på byrådsdagsordener, der er kommet fra Socialdemokratiet, så kan du tælle det på en hånd, hvis ikke to fingre. Hvis du ser på, hvor mange beslutningsforslag, der er kommet fra Venstre over byrådsperioden, så er det af en helt anden størrelsesorden. Det samme mønster ses i forbindelse med budgetforhandlinger,« siger Bünyamin Simsek.

Ifølge Camilla Fabricius har Socialdemokratiet med 10-dages-forespørgsler ønsket at sætte nogle vigtige sager på dagsordenen, fordi man er blevet tiltagende bekymret på en række forhold på skoleområdet – bl.a. børn, som ikke modtager undervisning samt aktuelle problemer med at rekruttere skoleledere.

»Det glæder mig, hvis rådmanden vil handle på de informationer, han får. Det håber jeg så også gælder de informationer, han kunne få på sit eget område, hvis han ellers svarede på de spørgsmål, vi har stillet ham,« siger Camilla Fabricius med henvisning til, at Socialdemokratiet med en måneds mellemrum har stillet to 10-dages-forespørgsler om unge uden tilstrækkeligt skoletilbud, fordi man ikke var tilfreds med det første svar.

Helt overordnet mener hun dog ikke, at Venstres og Socialdemokratiets rolle kan sammenlignes i forbindelse med beslutningsspørgsmål og budgetforhandlinger.

»Det er at sammenligne pærer og bananer. Der er stor forskel på at være i opposition og at være borgmesterbærende parti. Jeg kan ikke genkende det billede, men det er helt fair, at Venstres leder har den holdning. Jeg synes, vi bruger den viden, vi får konstruktivt i det politiske arbejde,« siger Camilla Fabricius.