Lysende ord til eftertanke

Måske turen over Bispetorvet kommer til at tage lidt ekstra tid i de kommende dage.

Der sker nemlig noget på Aarhus Teater, som man ikke behøver have en billet for at opleve, for det er på teatrets facade, at den amerikanske kunstner Jenny Holzer viser et værk, ”For Aarhus”, der er skabt specielt til kulturhovedstadsåret. Man kan se det om aftenen til og med på mandag.

Værket er projektioner af tekst, der fortæller om verdens flygtningekrise set indefra med ord fra digtere, forfattere og andre på flugt. Teksterne er skrevet af bl.a. Ghayath Almadhoun, en palæstinensisk digter, som er født i Damaskus, og nu bor i Sverige, den etiopiske digter og journalist Alemu Tebeje Ayele og den syrisk-amerikanske forfatter Dima Alzayat, hvis historier foregår i et indvandrermiljø i Los Angeles.

Dima Alzayat har skrevet især noveller og artikler for flere amerikanske aviser og bor nu i Manchester i England, hvor hun er ved at tage en ph.d. og samtidig underviser på Lancaster University.

Ulåste cykler?

Hun har netop været i Aarhus for at se værket, som hun er stolt over at være en del af.

»Jeg er beæret over at blive kontaktet af Jenny Holzers atelier. Jeg kendte godt hendes arbejde og kan godt lide den måde, hun arbejder med den kunstneriske frihed på,« siger hun, der flyttede fra Damaskus i Syrien til USA med sin familie, da hun var 17 år gammel.

»Det er første gang, at folk skal læse det, som jeg skriver, på denne måde,« siger hun, stadig høj over netop at have været på Moesgaard Museum, ved udsigten til at skulle på Aros og gå en tur i regnbuen samt ved synet af de mange cyklister i byen.

»Kan det virkelig passe, at man ikke behøver låse sin cykel her i byen?« spørger hun og må hurtigt bringes ud af denne utopiske opfattelse.

Dima Alzayats historie ”The Land of Canaan” foregår ikke bare i et indvandrermiljø, men også i et homoseksuelt miljø.

»Den handler om en egyptisk-amerikansk mand, der skal håndtere både at være muslim og homoseksuel. Mit mål er, at man skal se på ham og på alle andre muslimer som individer, ikke som den samlede gruppe, som muslimer altid bliver kategoriseret som. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være muslim på, det er mit budskab. Det er ikke en negativ kritik af islam, jeg fortæller blot historier om folk, jeg kender, der betragter sig selv som muslimer, men måske ikke lever op til det billede, der bliver tegnet af dem pga. deres tro.«

Hun betegner selv sine historier fra miljøet som nødvendige, fordi de ellers ikke ville blive fortalt.

Stop op og læs

Det er ikke den fulde historie, der står på teatrets facade. Dima Alzayat har været nødt til at skære den en tredjedel ned, for at den ikke skulle tage for lang tid at læse.

For det er det, der er meningen med Jenny Holzers værk: Man skal stoppe op og læse. Der er også tekster af en gruppe unge syrisk-irakiske digtere, ligesom værket bruger ord fra postkort fra fordrevne Aleppo-beboere, som blev opfordret til at beskrive deres oplevelser af en lokal galleriejer og fotograf. Deres skæbner har siden udmøntet sig i både en bog og en opera, som blev opført i Amsterdam i efteråret.

Jenny Holzer har skabt næsten 40 projektionsværker over hele verden, siden hun præsenterede sit første oplyste rullende værk, ”Xenon for Florence”, på dæmningen over floden Arno og på facaden af Palazzo Tempi i Firenze i 1996.

”For Aarhus” er en del af ”Coast to Coast”, som består af en række steds- og situationsspecifikke værker, der er sat op på tværs af Region Midtjylland. Et af dem står i Rådhusparken i Aarhus, Nathan Coleys lysende skilt, ”The Same for Everyone”.