Kommunen satte ved en fejl kendt komiker øverst på gældsliste

Komikeren Anders Matthesens hustru og manager, Cemille Matthesen var langtfra imponeret, da JP Aarhus henvendte sig for at få en kommentar til, at komikerens selskab Calut 2016 ApS er den eksisterende virksomhed, som skylder Aarhus Kommune flest penge

»Ha, ha... sikken en research, I har lavet. Det er Aarhus Musikhus, der skylder os penge og ikke omvendt. Vi betaler skam altid til tiden,« skrev hun i en email.

Mailen blev straks fulgt op af opkald fra selskabets turneansvarlige og Musikhuset Aarhus, der bekræftede.

Og det er en and, at Calut 2016 ApS pr. 1. januar 2017 skulle skylde Aarhus Kommune 387.261,25 kr.

Denne gæld har kommunens afdeling for Borgerservice ellers oplyst over for JP Aarhus i et svar på avisens begæring om aktindsigt i de 10 virksomheder med den største gæld til kommunen. Men efter at have undersøgt sagen nærmere, erkender kommunen, at det er korrekt, at det tværtimod er Calut 2016 Aps, som har penge til gode – 382.910 kr.

Selskabet er nemlig blevet opkrævet 750.855 kr. i leje af sal og teknisk bistand i Musikhuset Aarhus, som kommunen ejer, i forbindelse med, at Anders Matthesen 12 gange i efteråret opførte sin forestilling ”Shhh”, men billetindtægter på 1.133.765 kr. for to af forestillingerne er ikke blevet modregnet, hvilket ellers var aftalt.

Kommune vil lære af sagen

Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice, der administrerer gælden til kommunen, understreger, at Calut 2016 ApS i forbindelse med aktindsigten fik tre breve fra kommunen, uden at firmaet reagerede på fejlen.

»Det er ærgerligt og atypisk, og det er selvfølgelig super-ærgerligt, at den her virksomhed ved et sammenfald af flere og uheldige omstændigheder kommer på listen. Det følger vi op, og jeg sikrer, at vi lærer af det. Vi tager derudover fat i samtlige magistratsafdelinger for at høre, om der er risiko for lignende tilfælde,« siger chefen.

Også afdelingens politiske ansvarlige, rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) vil have rettet op.

»Der er sket en sagsbehandlingsfejl, som vi beklager, og sådan en fejl skal rettes med det samme.«

Hos Erhverv Aarhus finder formand Jan Børjesson det uheldigt, hvis virksomheder uberettiget bliver sat i et dårligt lys:

»Nu er der ikke sket den store skade, da det ikke er kommet ud i en bredere offentlighed, men hvis I havde haft en forside, hvor en virksomhed står øverst som én, der ikke betaler til tiden, kan det kun give dårligt omdømme, så det er uheldigt. Men der kan jo ske fejl alle steder.«

Venstres politiske ordfører, Gert Bjerregaard, er knap så overbærende. Han mener, at det er tilfældigt, at Calut 2016 Aps ikke i offentligheden endte øverst på listen over topskyldnere.

»Det er meget uheldigt, at man kan komme til at hænge en virksomhed ud helt uforskyldt, fordi man ikke har styr på data i Borgerservice. Det her kan jo være til stor skade for den enkelte virksomhed, og derfor skal der være styr på det,« siger Gert Bjerregaard, som kræver en redegørelse fra rådmanden.

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Calut 2016 ApS, der ikke ønsker at være en del af historien.

Dykket ned i fire sager

Også fire andre virksomheder figurerede fejlagtigt i kommunens system med en gæld, der berettigede til en plads på top-10-listen.

»For fire af virksomhederne viste det sig, at restancen beroede på en fejl fra vores side, og at virksomhederne derfor reelt ikke havde gæld til Aarhus Kommune pr. 1. januar 2017,« skriver sagsbehandleren Bitten Wissing Kjærgaard i svaret til JP Aarhus om aktindsigt.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Peder Udengaard, vil have undersøgt, hvordan det kan være, at virksomheder fejlagtigt figurerer med en gæld:

»Man skal lære af det, når der sker fejl og beklage over for de virksomheder, der uberettiget har figureret på listen over skyldnere.«

Efter at have dykket ned i de fire sager, uddyber Alice Johnsen, konstitueret chef for Backoffice hos Borgerservice, hvad der var gået galt:

Sag 1: Der var betalt den samme dag, som opgørelsen blev lavet.

Sag 2: Ved en fejl blev den samme faktura udsendt to gange. Virksomheden havde henvendt sig og fik godskrevet beløbet i begyndelsen af januar.

Sag 3: En virksomhed fik en regning, som den aldrig skulle have haft. Opkrævningen kontaktede virksomheden den 20. december og godskrev beløbet i begyndelsen af januar.

Sag 4: Der var aftalt en anden betalingsfrist end den opførte betalingsdato, som gik ind i systemet.

»De har stået fejlagtigt til at skylde pengene, men man skal jo huske, at det er et øjebliksbillede. Der vil være nogle sager, hvor vi opdager, at der er sket en fejl, hvor folk ikke skyldte penge. Der vil også være nogle, hvor kommunen har leveret en ydelse, men ikke fået sendt opkrævningen, selv om vi havde været i vores ret til det,« siger Alice Johnsen.

Virksomheder vil brokke sig

Ifølge Alice Johnsen er de største gældsposter blandt virksomhederne ikke repræsentative for de beløb, kommunen har ude at svømme, idet der i disse sager typisk er flere uklarheder om bl.a. betalingsfrist.

Hun understreger, at virksomhedernes store restancer i høj grad er i forhold til specialydelser, hvor fakturaerne typisk bliver udstedt manuelt, og at der er en god dialog mellem virksomhederne og kommunens afdelinger.

»De ved godt, hvad der er op og ned, og så ligger der en systemfejl i, at den viden måske ikke går videre til opkrævningen,« siger Alice Johnsen og tilføjer, at kommunen ikke fejlagtigt får opkrævet pengene fra virksomhederne, der, når de modtager rykkere, vil ringe og brokke sig.

Rådmand utilfreds med fejl

Ifølge Alice Johnsen udskriver hundredvis af kommunens ansatte fakturaer, og der kan være kommunikationsbrister mellem dem og Borgerservices opkrævningsafdeling, der sender rykkere til skyldnere. Fejlene får nu konsekvenser:

»Vi kan se, at vi bliver nødt til at have en tættere dialog, så vi styrker dialogen med de afdelinger, som udsteder fakturaer.«

Det ser rådmand Rabih Azad-Ahmad også som en løsning på at undgå fejlene, som han er utilfreds med.

»Selvfølgelig er det ikke i orden,« siger rådmanden, der også vil have opsat et filter, så al gæld over 50.000 kr. skal behandles manuelt.

»Så vil du kunne se, hvis der er lavet en aftale med en virksomhed.«

Som beskrevet i JP Aarhus for nylig er virksomhedernes gæld til kommunen faldet gennem de senere år og lå ved årsskiftet på et historisk lavt niveau, 24,8 mio. kr. Da skyldte 6.983 virksomheder kommunen penge.