»Højhuset er tydeligere end tårnet«

En sommerdag i august kørte Rune Fink Isaksen den sædvanlige vej hjem fra sit sommerhus i Norsminde syd for Aarhus til hjemmet på Vølundsvej i Åbyhøj. Ruten, den flotteste, går via Margueritruten, som passerer Mindeparken og svinger ind på Stadion Allé.

Det var her, lige efter den deforme rundkørsel foran Ceres Park & Arena, at Rune Fink Isaksen og hans kone, Dorte Johansen, opdagede, at turen hjem fra deres sommerhus aldrig mere vil være helt så smuk.

»Vi ser det samtidig. I første omgang forstår vi ikke, hvad det er, fordi det kommer bag på os. Men så kigger vi nærmere og kan se, at en bygning, sort og hvid, tårner op ved siden af Sankt Lukas Kirkes tårn. Og højhuset er tydeligere end tårnet,« siger Rune Fink Isaksen.

Uhyggeligt

Det, han så, var højhuset Ceres Panorama på Ceresgrunden omkring en kilometer væk fra Sank Lukas Kirke. Når folk kaster et blik hen mod kirken fra Stadion Allé – fra foran Ceres Park og forbi Tivoli Friheden – toner det 20-etagers højhus nemlig frem til venstre for kirketårnet og har på grund af afstandsperspektivet omtrent den samme højde.

»Det er uhyggeligt, at de kan smadre sådan et udkig. Som arkitekt forstår jeg ikke, at det kan ske. Enten er det kommet bag på byplanlæggerne, eller også ødelægger man bevidst en af byens vigtigste akser,« siger Rune Fink Isaksen, der har sendt spørgsmålet videre til JP Aarhus.

Avisen har sat sig for at finde ud af, hvorfor man med højhusbyggeriet på Ceresgrunden har forstyrret en af byens mest fremtrædende udkigs-akser, som har stået uberørt hen siden Sankt Lukas Kirke blev opført i 1926.

Politik: Tårn skal stå alene

I Aarhus Kommunes højhuspolitik fra 2006 – der bl.a. skal sikre, at højhuse »er planlægningsmæssigt velbegrundede« og »i bred forstand kan tilføre byen noget positivt« – er sigtelinjen fra Stadion Allé mod Sankt Lukas Kirken nævnt. Her står, at »billedet af det solitære tårn skal fastholdes«. Altså at kirketårnet for enden af alléen skal stå alene i horisonten.

Umiddelbart tyder det på, at Ceres Panorama er i konflikt med højhuspolitikken, og om det siger en af politikkens medforfattere, kommuneplanchef Niels-Peter Mohr:

»Det ved jeg ikke. Man skal jo altid tænke sig om, og hvis nogle synes, at lige præcis den der akse er vigtig, så er der jo en konflikt. Men det kan jo godt være, at man har gjort det bevidst – det er jo ikke lov, vi taler om.«

Han tilføjer:

»Stadion Allé er i højhuspolitikken som et opmærksomhedspunkt. Men vi har også bevaringsværdige huse, vi river ned, fordi vi hellere vil noget andet. Det, som det handler om, er, hvor bevidst man træffer beslutningerne. Men det er jo ikke forbudt at bygge et højhus bagved,« siger Niels-Peter Mohr.

Da Ceres-grundens lokalplanlægger er gået på pension, opfordrer han avisen til at kontakte chefen for planlægningsafdelingen, Anne Schmidt Andersen.

»Det er ikke vurderet fra Stadion Allé. Hvorfor ved jeg ikke – så skal jeg kigge nærmere i sagen,« siger planchefen, der torsdag ikke havde tid til at dykke grundigere ned i sagen.

Hendes chef, rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), kan heller ikke med sikkerhed svare på, om man diskuterede konsekvenserne for sigtelinjen mod Sankt Lukas Kirke, da man lavede lokalplanen for Ceres-grunden.

»Jeg synes, at det, der er sket, er en skam. Jeg ved ikke, om man havde fokus på det, da man behandlede Ceres-lokalplanen. Men det er vigtigt at lægge alle problematikker på bordet, så man på den baggrund kan vælge fra eller til. Man kan godt synes, at et højhus eller tårn er så stærkt, at det kan stå i en bestemt kile. Men man skal træffe beslutningen bevidst,« siger han.

I lokalplanen for Ceres-grunden fremgår det, at de planlagte højhuse ikke vil være »dominerende fra Silkeborgvej, Ringkøbingvej, Herningvej, Vesterbrogade og Thorvaldsensgade«, ligesom at byggeriet set fra Ringgadebroen, Søren Frichs Vej og Botanisk Have størrelsesmæssigt vil passe sammen med de bygninger, der i forvejen karakteriserer Aarhus bys skyline.

Således fremgår det også af lokalplanen, at der tilsyneladende ikke er set på, hvordan Ceres Panorama spiller ind på de visuelle forbindelser fra Stadion Allé og andre steder i byen.

Arkitekter ærgrer sig

Aarhus Kommunes stadsarkitekt Stephen Willacy mener, at det er ærgerligt, at Ceres Panorama toner frem ved siden af Sankt Lukas Kirkes tårn. Han forklarer, at aksen fra Ceres Park til Sankt Lukas Kirke er én at de to vigtigste i byen. Den anden findes på Ingerslevs Boulevard, og i fremtiden vil der blive etableret en ny vigtig akse på Aarhus Ø fra Bernhardt Jensens Boulevard til Aarhus Domkirke.

»Det kendes fra London med Sankt Pauls Katedral, hvor man ikke må bygge foran og bagved i bestemte kig, så silhuetten af domkirken står frit. Akserne er særlige kulturmiljøer. En akse, som den fra stadion til Sankt Lukas Kirke, skal man være ekstra omhyggelig med, da det er ét af de få steder, vi har et rigtigt arkitekttegnet byrum. I den aktuelle situation er det nok desværre gået folks næse forbi i processen,« siger han.

Også arkitekt Mette Viuf Larsen, formand for kommunens kulturmiljøråd, der rådgiver Aarhus Kommune om bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i byggesager, kalder sagen om den forstyrrede sigtelinje mod Sankt Lukas Kirke ærgerlig.

»Men det løb er kørt for lang tid siden. Det er til gengæld positivt med de processer, som kommunen har sat i gang,« siger hun, bl.a. med henvisning til at kommunen arbejder med at kortlægge byen i 3D til hjælp i kommende byggesager.

Mangel på respekt

Selvom det er usikkert, hvorvidt der er taget stilling til sigtelinjer mod Sankt Lukas Kirken før byggeriet af Ceres Panorama, understreger Kristian Würtz, at der i dag er stor fokus på sigtelinjer hos kommunen.

»Vi er i gang med en debat om, om vi skal åbne op for højhuse på havnen syd for Dokk1 og er ved at forberede et kommuneplanstillæg til det. I den proces debatterer vi lige præcis sigtelinjer til f.eks. domkirken og rådhustårnet. Der er bygget meget fine høje huse i Aarhus, som kan være kæmpe gevinster for byen. Men det er vigtigt med en diskussion om, hvordan de påvirker resten af byen,« siger han.

Sagen minder Rune Fink Isaksen om planlægningen af Bruun’s Galleri, som, bygherrerne lovede, ikke ville tårne op over Aarhus Hovedbanegård. Det viste sig derefter ikke at holde stik. For Rune Fink Isaksen var opdagelsen på vej hjem fra sit sommerhus en kedelig sag, som, den nu pensionerede arkitekt mener, er et tegn på, at man i byen ikke respekterer kulturmiljøet i tilstrækkelig høj grad:

»Det, jeg frygter, er, at det bliver skamstøtternes kulturhovedstad.«