»Byudviklingen bliver styret af vejingeniører«

Da teknisk rådmand Kristian Würtz (S) tidligere på måneden hjalp med at få lukket Stadion Allé med betonklodser, var det for at skabe en bedre trafikløsning ved at få koblet Strandvejen bedre sammen med ringgaden via Marselis Boulevard.

Men med fjernelsen af træer og stop for den gennemgående trafik er et af byens smukkeste stræk, aksen fra Skt. Lukas Kirke til stadion, blevet ødelagt, lyder det fra Lars Juel Thiis, formand for Aarhus Kommunes kulturmiljøråd, der skal rådgive kommunen bl.a. i kulturhistoriske og bygningskulturelle sager, og som beskrevet på forsiden føler, at rådets input alt for ofte bliver ignoreret.

Og det er lukningen af Stadion Allé et godt eksempel på, mener Lars Juel Thiis, da rådet netop havde anbefalet at bevare aksen fra kirke til stadion.

»Det virker, som om byudviklingen bliver styret af vejingeniører, og det synes vi er en trist udvikling. Det er især paradoksalt, at vi skal være kulturhovedstad og ikke kan tage vare på vores eget kulturmiljø på fornuftig vis,« siger formanden.

Arkitekt Lars Bock, der repræsenterer Arkitektskolen Aarhus i rådet, er enig og tilføjer:

»Man ødelægger jo byrummet og det store stykke arkitektur, som Stadion Allé er bygget og tænkt som. Den helt store katastrofe er, at man ved Johannes Baunes Plads nu drejer trafikken fra Marselis Boulevard rundt, ud ad Søndre Ringgade i en stor motorvejsagtig trafikkurve i flere spor, og at man ikke længere kan køre i bil hen ad Stadion Alle.«

Mette Viuf Larsen, der er arkitekt og rådsmedlem for Foreningen for Bykulturer i Aarhus, kalder det nye tiltag en »kæmpe bommert«, der fjerner en af byens mest markante strækninger.

Hun og Lars Juel Thiis udpeger flere eksempler på, at der ikke bliver lyttet til rådets anbefalinger, ikke mindst i forhold til at værne om bevaringsværdige bygninger:

På Sandgravvej får fire- og femetagers byggerier lov til at skyde op i et område, hvor de oprindelige huse er på en-to etager.

»Man lytter ikke til det kulturmiljø, vi synes, man skal passe på og bevare, og borgere sætter pris på. Det handler om at presse boligmassen større, få flere boliger ind, få flere etager på, i stedet for at have øje på byens værdier,« siger Mette Viuf Larsen.

Farvel til havkig

Også på den nærliggende Skovvejen er byen udfordret af et nyt byggeri, supplerer Lars Juel Thiis.

»Det er så trist, at den fine markering af byen ved vandet ødelægges af ny bebyggelse. Når man kommer ad Dronning Margrethes Vej og Kystvejen, fjerner man kigget ud over de nye havnebebyggelser.

Mette Viuf Larsen fremhæver desuden nedrivningen af en ejendom på Grønnegade 71 fra 1888 til fordel for en ny femetagers bygning som et eksempel på, at der ofte sker udskiftninger:

»Det er en bygning med høj bevaringsværdi, man vælger at rive ned. Man skal sørme tænke sig godt om, for tingene kommer ikke igen.«

Voldsomme planer

Og så er der den verserende sag om ombygning af kviste og etablering af to altaner på det bevaringsværdige Skansepalæet, hvor rådet ligeledes føler sig overhørt.

Som tidligere beskrevet i Jyllands-Posten blev de første byggetegninger fra maj sidste år for etableringen af nye kvistlejligheder i palæet kaldt ”voldsomt og ødelæggende for bygningen” af rådet.

Men da det reviderede byggeprojekt lå klart i oktober, gennemførte kommunen en nabohøring uden at orientere kulturmiljørådet, der efter avisens interesse for sagen alligevel endte med at få projektet til behandling.

De nye planer var stadig for voldsomme, lød det fra rådet, men kommunens byggerichef, Ann Hamborg, oplyste, at bygherren ikke ville blive bedt om at ændre planerne, som byrådet nu skal tage stilling til.

»Kulturmiljørådet er kommet med en ekspertudtalelse, som kan klæde politikerne på, men det har ikke nogen vetoret,« betonede chefen, der også har udtalt, at der i dag blæser andre politiske vinde end i 2007, da Aarhus Kommune gav afslag på at udnytte tagetagen i Skansepalæet.

Mette Viuf Larsen konstaterer, at kommunen tilsyneladende er ligeglad med, at bevaringsværdien bliver forringet i Skansepalæet, der har en høj bevaringsværdi, 2, på en skala fra 1-9.

»Man tager det ikke alvorligt. Der blev lavet et atlas, hvor man har udpeget bevaringsværdige bygninger i Aarhus, og det er man nødt til at forholde sig til. Men bevaringsværdige bygninger betragter man som en hæmsko for at bygge nyt,« lyder det fra arkitekten.

Hun tilføjer, at der også er sager, hvor det gennem en dialog med bygherrer lykkes at få skabt bedre resultater end i de første oplæg. Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, der er medlem af rådet, fremhæver også, at rådets rådgivning af bygherrer i flere sager kører gelinde.

»Og så er der de her sager, hvor der er offentlig opmærksomhed, og det kan jeg godt forstå, men de skygger lidt for, hvad vi ellers laver,« konstaterer stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, der ikke ønsker at tilkendegive, hvorvidt han oplever, at rådet bliver ignoreret, men han mener grundlæggende set, at Aarhus har et velfungerende kulturmiljøsystem.

Efter rækken af sager med manglende lydhørhed over for rådet opfordrer Lars Bock til at se tilbage på, hvorfor rådets forløber, udvalg for bygnings- og miljøbevaring, blev nedsat af byrådet i 1968 med daværende borgmester Bernhardt Jensen (S) i spidsen.

»Hans interesser i at passe på den historiske by og arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i Aarhus var nok det, der var afsættet for, at der blev etableret et sådant udvalg for at prøve at justere, hvad der sker med både med bygninger og byrum i Aarhus.«