Østjyllands Politi: Nyt værktøj vil give flere sigtelser

Antallet af bilister, der bliver sigtet for at køre uden kørekort, er faldet drastisk. Politiet vurderer dog, at brugen af automatisk nummerpladegenkendelse vil medføre flere sigtelser i fremtiden.

Artiklens øverste billede
KILDER: JUSTITSMINISTERIET, RIGSPOLITIET GRAFIK: GERT GRAM. TEKST: EMILIE HOLT VISSING

Mens antallet af konfiskerede motorkøretøjer i Aarhus Kommune er steget markant i de senere år, er antallet af bilister, der bliver sigtet for at køre uden kørekort, faldet drastisk.

Det viser tal fra Østjyllands Politi.

I 2010 blev 1.139 bilister sigtet for at køre uden førerret inden for kommunegrænsen, mens det tal sidste år var faldet til rekordfå 481 sigtelser.

»Det er formentlig det øgede antal konfiskationer, der er årsagen til faldet,« siger Amrik Singh Chadha, operativ leder af færdselspolitiet i Østjyllands Politi, og tilføjer, at politikredsen gennemfører stort set samme antal kontroller i dag som tidligere.

Kameraer installeres

Efter sommerferien vil Østjyllands Politi efter planen installere automatisk nummerpladegenkendelse, også kaldet ANPG, i flere af deres køretøjer.

Med ANPG-systemet bliver politiet alarmeret, hvis et køretøj, som er registreret i politiets systemer, passerer et kamera.

Det nye værktøj giver dermed politiet et hint, hvis f.eks. en nummerplade er tilknyttet en person, som har fået inddraget eller ubetinget frakendt førerretten.

»Jeg er sikker på, at det vil give os noget mere at lave i en periode,« forudser Amrik Singh Chadha.

Ifølge ham vil antallet af sager, hvor bl.a. nummerpladerne skal inddrages pga. manglende syn, manglende forsikring eller er tilknyttet stjålne køretøjer, formentlig også stige, når de automatiske kameraer er blevet installeret på politikredsens politibiler.

Hos Rådet for Sikker Trafik hilser man tiltaget med automatisk nummerpladegenkendelse velkommen, da det ifølge direktør i rådet Mogens Kjærgaard Møller kan være med til at højne trafiksikkerheden på de danske veje.

»Folk, som snyder på vægten på den ene eller anden måde, skal naturligvis registreres og have en hilsen fra ordensmagten,« siger han og tilføjer:

Blandet modtagelse

»Som bilist er det desuden rart at vide, at de biler, der kører rundt, opfylder de sikkerhedskrav, der er stillet fra samfundets side.«

Ud over de nummerpladescannere, der bliver monteret på patruljevognene, vil der ifølge politiet også blive opsat en række stationære ANPG-systemer på trefødder og i master ved vejene, som ligeledes har til formål at scanne og registrere de forbipasserende køretøjer.

Alle registreringer bliver efterfølgende kørt gennem en database og gemt i op til 24 timer. Dermed er det ikke blot de nummerplader, der kan knyttes til forskellige lovovertrædelser, der bliver lagret, men også de registreringer, der ikke umiddelbart giver et hit i systemet.

Netop det faktum har fået forbrugerorganisationen FDM til at kritisere ANPG-systemet.

Savner politisk debat

»Overordnet er vi positive over for scannerne, da de kan effektivisere politiets arbejde og gøre det sikrere at færdes som bilist på vejene. Vi råber derimod vagt i gevær i forhold til den måde, man vil gøre det på med hensyn til at gemme data,« siger øverste leder af FDM’s politiske sekretariat, Torben Lund Kudsk.

Han forklarer, at politiet kan gemme samtlige registreringer i op til 30 dage, mens oplysninger først bliver slettet efter tre måneder til to år, hvis bilen står på politiets såkaldte sorte liste.

»Vi har savnet en overordnet politisk debat om, hvor vi er på vej hen overvågningsmæssigt,« siger Torben Lund Kudsk, der læner sig op af kritik fra Datatilsynet vedrørende politiets lagring af data i forbindelse med implementeringen af nummerpladescannerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.