En lav uddannelse og et dårligt helbred blandt ældre følges ad

Et dårligt helbred er for mange ældre aarhusianere blevet grundlagt tilbage i ungdommen.

En analyse af aarhusianernes sundhed viser, at ældre med en lav uddannelse på en række områder vurderer deres helbred og sundhedsvaner som markant ringere end gennemsnittet blandt borgere på 65 år og op. Således er der bl.a. markant flere rygere blandt de lavtuddannede, flere er afhængige af støtte og hjælp, færre får motion i fritiden, og en større andel har et dårligt selvvurderet helbred.

Finn Breinholt er programleder og forsker hos Defactum, Aarhus Universitet, og har været med til at lave analysen af de ældres sundhed. Han forklarer, at der er flere årsager til, at dårligt helbred har en social slagside.

»Det er velkendt, at mange ældre med korte uddannelser er blevet slidt ned af tungt manuelt arbejde, samtidig er sundhedsvaner socialt skævt fordelt med bl.a. flere rygere og overvægtige borgere med korte uddannelser,« siger han.

Overraskende slagside

I analysen er borgere over 65 år blevet spurgt om deres helbred og sundhedsvaner på 14 forskellige punkter. På 11 af dem skiller ældre med et lavt uddannelsesniveau sig negativt ud fra gennemsnittet. Det tyder på en større social slagside, end Finn Breinholt havde forventet.

»I virkeligheden har man nok undervurderet, hvor meget livsstilen gennem hele livet betyder. Vi har haft en idé om, at forskelle mellem sociale grupper forsvandt med alderen, fordi selv højtuddannede bliver syge. Men folk, der har overskuddet og ressourcerne, kan blive ved med at gøre noget positivt for deres helbred. Hvorimod dem, der allerede har fået et eller andet helbredsmæssigt hak i tuden, har sværere ved at gøre noget for deres egen situation,« siger han.

Højere middellevetid

I 1. kvartal 2016 boede der 46.834 borgere over 65 år i Aarhus Kommune. Ifølge analysen er det dog især fra 75-årsalderen, at et skrantende helbred begynder at melde sig, og ældre i den aldersgruppe bliver der stadig flere af i Aarhus.

Fra 2010 til 2015 er middellevetiden i Aarhus steget fra 80,2 til 82,3 år og ligger dermed over landsgennemsnittet på 80,6 år.

I samme periode er der blevet knap 8.000 flere aarhusianere over 65 år.

Det stigende antal ældre presser økonomien på ældreområdet. Ifølge Sundhed og Omsorg er der lagt et budget med et samlet økonomisk hul i afdelingen på 138 mio. kr. i 2019. Udfordringerne i fremtiden for sundhed og omsorg er især, at der kommer flere ældre over 80 år, og at der kommer en vækst i antallet af ældre med handicap.

Fantasien sætter grænser

Derfor er det vigtigt, at kommunens forebyggende helbredsindsatser målrettes for at nå de ældre med flest udfordringer, understreger Anette Poulsen, områdechef for lokalcentrene i midtbyen med ansvar for forebyggende hjemmebesøg hos ældre.

Hun peger på, at Aarhus Kommune bl.a. prøver at aktivere studerende inden for sundheds- og ældreområdet til at tilbyde psykisk syge ældre hjælp til at komme til og fra hospitalet og lægen. Derudover samarbejder kommunen med flere boligforeninger om at lave sundhedscaféer, hvor ældre f.eks. kan få målt blodtryk.

»Flere afdelinger som Herredsvang og Ringgården spytter også selv penge i sociale medarbejdere, og der er indgået aftaler med apoteker i belastede boligområder om at kontakte os, hvis de får besøg af ældre, der kan have brug for hjælp,« siger Anette Poulsen, der understreger, at indsatserne hele tiden skal udvikles:

»Jeg tror ikke, vi kan blive helt fri for den sociale slagside, vi kan jo ikke mase os ind på livet af de ældre. Men vi kan hele tiden udfordre os selv og snakke om, hvordan vi trænger ind til dem, som ikke reagerer på vores tilbud og henvendelser. Jeg synes kun, det er fantasien, der sætter grænser.«

Analysen viser også, at enlige ældre, ældre i lejeboliger og ældre, som bor i socialt belastede boligområder, vurderer deres eget helbred dårligere end gennemsnittet på flere områder.