Ungeborgmester: Unge er blevet bedre til at sætte grænser

Unge ligger i mindre grad end tidligere under for gruppepres og er også blevet bedre til at sige fra, så de ikke får så mange dårlige oplevelser med f.eks. alkohol. Det mener ungeborgmester i Aarhus Kommunes børne- og ungebyråd Yassine Lamrani Alaoui fra 9.a på Skovvangskolen.

»Jeg tror, at unge er blevet mere selvstændige og er blevet bedre til at sætte grænser. Vi har også lært om de negative effekter af rygning og alkohol i skolen, i fritidsklubben og andre steder,« fortæller han.

Som muslim og fodboldspiller har han ikke lyst til at drikke.

»Jeg spiller fodbold på semi-eliteplan på HEI’s U16-hold, så det ville gå ud over mine fritidsaktiviteter. Sådan tror jeg også, mange andre har det. Og man kan sagtens være til en fest uden at være fuld,« siger Yassine Lamrani Alaoui, som dog ikke har noget imod at være til fest, hvor der drikkes alkohol.

»Selvfølgelig skal der også være plads til at kunne hygge sig med alkohol, men det skal ikke være sådan, at man ikke kan feste uden. Der er jo mange typer fester, hvor der ikke er nogen grund til at drikke,« understreger han.

I børne- og ungebyrådet har røg og druk for nylig været debatteret, og der har der ifølge ungeborgmesteren været enighed om, at nogle unge ryger og drikker, fordi de oplever det i deres egen familie. Men årsagen til, at mange unge drikker sig fulde kan ifølge ungeborgmesteren også være usikkerhed.

Fortryder fuldskab

»Hvis man er genert, snakker man måske bedre til fester, når man har fået noget at drikke. Men hvis de får for meget, kan de gøre nogle dumme ting. Jeg kender rigtig mange, som har fortrudt ting, de har gjort i fuldskab. Det kan være vold, eller at de er gået i seng med en, eller de har løjet over for deres forældre eller været pinlige,« fortæller han.

Ifølge ungeborgmesteren er det godt, at antallet af faste rygere falder, for det har efter hans opfattelse en række uheldige effekter ud over at være skidt for helbredet.

»Jeg kender mange, der er begyndt at ryge som festrygere. De synes, det er sejt, så det skal prøves, og efterhånden bliver det en vane. Og det smitter, for andre skal også prøve, og det kan udvikle sig til noget værre, hvis man måske senere får lyst til at prøve at ryge hash. Det var måske ikke sket, hvis ikke man først havde prøvet at ryge,« mener han.

Festrygere

Et andet medlem af børne- og ungebyrådet Esbern Hyldkrog fra 9.a på Bakkegårdsskolen oplever, at der måske ikke er mange faste rygere, men til gengæld en del festrygere.

»Den generelle holdning til rygning er, at det er dumt og dyrt og ikke særlig sejt at ryge. Men der er alligevel nogle, som synes, det er hyggeligt at stå udenfor og ryge en smøg sammen til en fest. Det foregår på den måde, at de køber en pakke cigaretter, når de skal til fest, og så ryger de måske resten af pakken i dagene efter. Og så køber de ikke flere cigaretter før den næste fest,« fortæller han.

Senere debut

Ifølge Esbern Hyldkrog begynder mange at feste med alkohol i 9. klasse, og hans fornemmelse er, at mange unge i dag får en senere alkoholdebut.

»Min søster er tre år ældre end mig, og hendes klasse begyndte at feste og drikke i slutningen af 7. klasse, og nogle begyndte også at ryge. Min klasse begyndte først i 9. klasse, og det er alligevel mere end et års forskel,« siger Esbern Hyldkrog.

Han fortæller, at de fleste har Små Sure (vodka med frugtsmag, red.) og flasker med spiritus med til festerne.

»Vi drikker det som shots og laver rom og cola og drikker øl. Vi bliver fulde, men ikke helt stive. Vi har ikke lyst til at drikke og drikke,« forsikrer han.

»Pigerne drikker ikke ret meget, og det virker heller ikke, som om de har ret meget lyst til det. Der er nogle drenge i klassen, som har været meget fulde et par gange. Jeg har selv været meget fuld én gang, og det var supersjovt – lige indtil det punkt, hvor man ikke kan huske mere,« indrømmer han.