Druk- og rygevaner læres derhjemme

Forældrenes holdning til drikkeri og rygning er skærpet, og det smitter af på deres børn, mener en leder hos Sundhed og Trivsel.

Artiklens øverste billede
Rygning og alkohol opfattes ifølge Kristian Pinderup Langbak som en risikoadfærd, der kan udvikle sig til noget sundhedsskadeligt på sigt, og påvirkningen af forældrene sætter tidligt ind.

Rygning og druk bliver mindre og mindre udbredt blandt aarhusianske skoleelever. Det tilskriver sektionsleder Kristian Pinderup Langbak hos Sundhed og Trivsel i børne- og ungeforvaltningen bl.a. en god påvirkning hjemmefra.

»Der er en generel god udvikling, hvor forældrenes holdning til alkohol og rygning er skærpet, og det skærper også de unges holdning og adfærd,« fortæller sektionslederen.

Aarhus Kommunes forebyggelsesstrategi over for børn og unge tager udgangspunkt i, at forebyggelse skal ske ved at styrke de forhold i børnenes liv, som beskytter dem mod en dårlig udvikling, og samtidig forsøge at reducere risikabel adfærd.

Rygning og alkohol opfattes ifølge Kristian Pinderup Langbak som en risikoadfærd, der kan udvikle sig til noget sundhedsskadeligt på sigt, og påvirkningen af forældrene sætter tidligt ind.

»Det begynder helt nede ved sundhedsplejen, når der er kontakt til forældre til et nyfødt barn for første gang. Allerede der taler man om sunde vaner, passiv rygning og alkohol,« fortæller han.

Forældrenes opdragelse og påvirkning af deres eget barn er vigtig, men forældrene inddrages også i påvirkningen af andre børn.

»Vi har et tværfagligt korps, som går ud og holder temaaftener, hvor forældre taler med andre børn end deres egne. Det, tror vi også, har en god effekt.«

Social spejling

Undersøgelser har vist, at mange unge begynder at ryge og drikke, fordi de indgår i grupper, hvor den adfærd er normal – såkaldt social pejling.

»Vi skal undgå flertalsmisforståelser. Hvis mange unge tror, at det er normalt at ryge og drikke, kan det påvirke deres adfærd. Derfor er det vigtigt at understøtte fællesskaber, der ikke er baseret på alkohol,« siger han.

Generelt er 9. klasseelevernes rygning og drikkeri for nedadgående og andelen, som har været meget fulde mere end 10 gange, har i to skoleår ligget på 10 pct. Det niveau var Skæring Skole også nede på i skoleåret 2013/2014, men i fjor steg andelen til 17 pct. Dermed er skolen placeret blandt de 10 skoler, hvor flest 9. klasseelever ofte drikker alkohol, og det er ifølge formanden for skolebestyrelsen, Lisbeth Elholm Andersen, ikke godt.

»Det ser vi som en bekymrende placering i forhold til, hvor vi gerne vil ligge for den årgang,« siger hun.

Skolen har allerede sat initiativer i gang med bl.a. workshops og besøg af en forebyggelseskonsulent fra Center for Misbrug, som har talt med både elever og forældre om rusmidler og afhængighed.

Mere information

»Det handler helt klart om information, information, information. Der er bl.a. taget initiativ til, at klasselærerne engagerer forældrene omkring nogle fælles retningslinjer for, hvad der er tilladt i klassen, så man har ens rammer for hvor og hvornår, tingene skal ske,« siger Lisbeth Elholm Andersen.

Forældrenes egen holdning og forhold til alkohol spiller ifølge bestyrelsesformanden også en stor rolle for, hvordan deres børn vil opføre sig.

»Forældre sætter et eksempel for deres egne børn ved den retorik, de bruger om spiritus, så de ikke snakker om at drikke sig fra sans og samling, og at børnene ikke ser deres mor og far fulde, men ser, hvordan man kan hygge sig med et kontrolleret forbrug af spiritus,« fortæller Lisbeth Elholm Andersen.

Skæring Skole er også meget opmærksom på den tidlige indsats, fortæller bestyrelsesformanden.

»Det er altid vigtigt at være i tæt dialog med de unge selv og deres forældre om, hvad det er for noget, man får øjnene op for, når man bliver 15-16 år. Derfor vil vi gerne være på forkant med de kommende årgange og undgå at komme op i de procentsatser en gang til.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.