Pårørende vender tomlen op til plejehjem
Ældre: Tre af fire pårørende til ældre beboere på byens plejehjem er tilfredse med boligen, viser en undersøgelse.
Ældre med våde bleer i alt for lang tid, ugegammelt smørrebrød på menuerne og pressede ansatte med færre minutter til plejen.
Det skorter ikke på historier om grelle forhold på plejehjemmene landet over. Men det er tilsyneladende ikke noget, som hovedparten af de pårørende til ældre i de aarhusianske plejeboliger har mærket til. I hvert fald er 75 pct. af i alt 1.119 pårørende i Aarhus Kommune tilfredse eller meget tilfredse med boligen på plejehjemmet. 11 pct. er utilfredse eller meget utilfredse, mens 14 pct. svarer ”hverken/eller”.
Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse foretaget i efteråret af Aarhus Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg.
»Jeg er glad og tilfreds med, at det ligger deroppe, men der er stadigvæk noget at arbejde med,« siger ældrerådmand Jette Skive (DF) om undersøgelsen.
Sundhed og Omsorg spurgte også i 2014 til de pårørendes tilfredshed, men de to undersøgelser er opbygget forskelligt og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Jette Skive siger dog:
»Min vurdering er, at tilfredsheden i hvert fald ikke er gået tilbage. Vi kan se, at der, hvor vi gør nogle indsatser, giver det en positiv respons, så det skal vi fortsætte med, så vi gør de pårørende endnu mere tilfredse,« lyder det fra rådmanden, der nu vil bruge undersøgelsen til at lære af de områder, hvor tilfredsheden er højest.
Således vil hun bl.a. skele til erfaringerne på Lokalcenter Skæring, hvor tilfredsheden topper med 91 pct.
Halter flere steder
Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus, der repræsenterer en stor del af plejepersonalet, hilser de pårørendes overordnede tilfredshed velkommen.
»Det er et skulderklap, fordi de omstændigheder, som personalet arbejder under i dag kan være temmelig kaotiske. Der er rigtigt, rigtigt, rigtigt meget at lave,« konstaterer formanden.
Hun mener, at undersøgelsen viser, at forholdene i plejeboligerne halter flere steder. Kirsten Normann hæfter sig bl.a. ved, at de pårørende efterspørger en kontaktperson og mere tid til dialog.
Ifølge undersøgelsen er kun lidt over halvdelen af de adspurgte tilfredse eller meget tilfredse med personalets inddragelse af dem i hjælpen til deres nærtstående, og halvdelen mener, at en mere klar forventningsafstemning vil gøre det lettere at være pårørende. Det bliver der arbejdet på at forbedre, påpeger Jette Skive, som henviser til, at der er fremstillet en såkaldt før-indflytningsmappe.
De pårørende til ældre i plejeboliger i private og selvejende institutioner er mere tilfredse end pårørende i de kommunale, viser undersøgelsen.