Bupl og forældre frygter svigt af børnene

Aarhus’ yngste borgere kan blive blandt de hårdest ramte af kommunens omfattende sparekrav.

Bliver kommunens spareforslag til virkelighed, vil vuggestuebørn fremover begynde i børnehave i en alder af to år og ni måneder – to måneder tidligere end i dag.

Og overgangen fra børnehave til sfo vil blive fremrykket til midten af maj, hvilket betyder, at børnene skal begynde i sfo, inden de begynder i skole.

Hele øvelsen handler om at frigive pædagogtimer, for jo ældre barnet er, jo lavere er normeringen.

Med forslaget står børne- og ungemagistraten til at spare 42 mio. kr. om året fra 2017.

Marianne Gilbert Nielsen, formand for Bupl i Aarhus, kalder fremrykningen af børnehave- og sfo-alderen en »slem glidebane«.

»Vi får nogle billigere børn, men stiller samtidig krav om, at de i en tidligere alder skal agere som store børn. Det her forslag vil betyde, at rigtig mange børn ikke vil have smidt bleen, når de begynder i børnehave. Men det kan de jo blive nødt til,« siger hun:

»Med den her leg med alderen kan man fiktivt blive ved med at finde penge ved at sige, at et halvårigt barn er et børnehavebarn. Men små børn har brug for meget tæt kontakt med voksne, og giver man ikke den rette omsorg, når barnet er to år, følger det stadig barnet, når det er otte.«

Mette Larsen, leder af Århus Forældreorganisation, AAFO, peger på, at dagtilbuddene i dag er tilrettelagt efter, at børn omkring treårsalderen lærer basale færdigheder som f.eks. renlighed.

Med en fremrykning af børnehavealderen frygter Mette Larsen, at man »svigter« børnene i en vigtig fase af udviklingen.

Konsekvenser for udsatte

»Fra forskning ved man, at små børn udvikler ved at blive guidet og få støtte af voksne. Når der er færre voksne til børnene, overlades børnene til sig selv, og så fjerner man nærvær, hjælp til bleskifte og andre helt basale nødvendigheder. Børn bliver altså ikke tidligere parate, fordi politikere mangler penge,« siger hun.

En tidligere overgang til børnehave og sfo risikerer især at få konsekvenser for i forvejen udsatte børn. Det siger Anette Boye Koch, som er docent i dagtilbudspædagogik på Via University College.

»Udsatte børn har typisk svært ved at acceptere, at der ændres i kravene til dem. Det er værre, jo yngre de er. Så generelt vil udsatte børn være i risiko for at blive endnu mere udsatte ved at blive placeret tidligere i børnehave og sfo,« siger hun.

Kortere åbningstid

Børne- og ungemagistraten har det største budget af kommunens seks afdelinger. Derfor er afdelingen underlagt det største sparekrav og skal finde samlet 408 mio. kr. frem til 2019.

Den største bid findes på besparelser ved den tidligere overgang til børnehave. Øvelsen reducerer antallet af pædagogstillinger med 111 og frigiver omkring 100 mio. kr. frem til 2019.

Som et alternativ foreslår børne- og ungemagistraten at reducere dagtilbuddenes åbningstid fra 52 timer til 50,75 timer om ugen. Det giver samme besparelse, og i afdelingens spareforslag står, at Aalborg, Esbjerg og København har samme ugentlige åbningstid.

Marianne Gilbert Nielsen foretrækker at reducere i dagtilbuddenes åbningstider:

»De seneste fem år er der skåret ca. 150 pædagogstillinger i Aarhus Kommune, mens byens befolkning er vokset. Det er helt uhørt, at man bliver ved med at spare på personalet. Det presser arbejdsmiljøet yderligere. Derfor peger jeg på at reducere åbningstiden, så vi kan garantere kvaliteten i daginstitutionerne frem for at udvande kvaliteten, ved at færre kollegaer skal passe samme mængde børn.«

Mindre krav til folkeskolen

Århus Forældreorganisation støtter ikke en reduceret åbningstid i daginstitutionerne, understreger Mette Larsen. Men formanden er pragmatisk anlagt.

»En kortere åbningstid er ikke en god vej at gå set fra forældrenes synspunkt. Men på den anden side må man være realistisk. Dagtilbuddene skal ikke holde åbent, hvis de ikke kan tilbyde et forsvarligt tilbud for vores børn,« siger hun.

På skoleområdet har man valgt at afbøde sparekravet, fordi implementeringen af skolereformen ifølge børne- og ungemagistraten svarede til effektiviseringer for 144 mio. kr.

I sparekataloget er der dog lagt op til bl.a. at reducere lærerstaben med 64 stillinger og spare 11,5 mio. kr. frem til 2019 på understøttende pædagogiske indsatser i folkeskolen. Hvilke indsatser der skal under sparekniven, bliver vurderet i en kommende analyse.

Frygt for understøttelse

Formanden for Lærerforeningen i Aarhus, Jesper Skorstengaard, er tilfreds med, at der er taget specielt hensyn til folkeskolen. Han hæfter sig især ved, at undervisningstiden for den enkelte folkeskolelærer ikke ser ud til at blive øget.

»Det ville have ødelagt den aarhusianske folkeskole. Men jeg frygter, hvordan der skal spares på den understøttende pædagogiske indsats. Man skriver, at skolerne er blevet gode til at efteruddanne personalet, så man kan spare på de eksterne pædagogiske konsulenter. Men den ekspertise, der kommer fra konsulenterne, er meget vigtig for at kunne inkludere børn med høre- eller talevanskeligheder eller andre specielle behov,« siger han.

Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) vil ikke udtale sig om de konkrete forslag, af hensyn til at sparekatalogerne er sendt i høring, men siger overordnet:

»Direktørgruppen har balanceret imellem de borgernære områder, som naturligvis bliver berørt, fordi det er der, pengene er. Og så har de kigget på de strukturelle områder, som ligger langt væk fra borgerne. Men her har de også fundet rigtig mange penge, så det faktisk er fifty-fifty.«