Tidligere SF-formand stemmer mod partilinjen

Mens SF slår på tromme for, at folk skal stemme ja ved torsdagens folkeafstemning om EU-retsforbeholdet, sætter det aarhusianske byrådsmedlem og tidligere lokalformand for SF, Jan Ravn Christensen nej.

»Jeg har valgt at gå imod anbefalingen fra mit parti, og krydser nej til afstemningen om retsforbeholdet i morgen,« afslører politikeren i et opslag på Facebook.

Jan Ravn Christensen fortæller, at det har været en svær beslutning, da han sagtens kan forstå mange af argumenterne for et ja.

»Men når jeg ser på vægtskålen, er den tippet til et nej i mit tilfælde,« skriver han og argumenterer:

»Hovedårsagen til, at jeg stemmer nej, er, at det danske folketing efter min overbevisning bør sætte standarden for retssikkerhed i Danmark, og at skiftende flertal skal have mulighed for at gennemføre deres politik.«

SF'eren understreger, at han grundlæggende er positiv over for EU og det europæiske projekt, men at han også har den opfattelse, at der er grænser for i hvor høj grad, vi skal fjerne centrale beslutninger fra det danske folketing, når det ikke er strengt nødvendigt for at kunne løse grænseoverskridende problemer.

Han vurderer, at det er »er helt galt« at forestille sig, at andre lande skulle blive så fornærmede over et dansk nej, at de ikke vil samarbejde med de danske myndigheder omkring »forfærdelige« grænseoverskridende sager som trafficking eller optrævling af netværk af pædofile.

Et skrækeksempel for Jan Ravn Christensen vil være, hvis et flertal i Folketinget valgte at tilslutte sig en fælles europæisk kriminel lavalder, og at den på europæisk niveau blev låst fast på 12, 13 eller 14 år.

»Herefter ville et nyt folketingsflertal ikke kunne sætte den kriminelle lavalder op til 15 år igen,« konstaterer han og tilføjer, at eksemplet blot er et af mange, hvor der er risiko for at få fastlåst Folketingets politiske handlemuligheder.